Kategori: Referat
Kilde: Søren Weikop
Skrevet d. 05/11/12 09:51 af Wør3n
AS Roma 4-1 Palermo
4/11-12 på Stadio Olimpico i Rom.
1-0: Totti (10)
2-0: Osvaldo (31)
3-0: Lamela (69)
4-0: Destro (79)
4-1: Illicic (84)
Efter to nederlag i træk, skulle Roma denne gang op imod Palermo. Et hold i krise. Et hold under stregen. Kiggede man på stillingen inden kampen skulle det gerne være tre stensikre points, men man kan aldrig vide sig sikker når det handler om AS Roma. At det normale førstevalg mellem stængerne og en af sæsonens mest stabile spillere, Stekelenburg var ude med en skade, samt Castan, det helt store lyspunkt i et langt fra imponerende forsvar og så for lige at toppe den, måtte De Rossi også tage plads på bænken med en mindre ankelskade – men han skulle meget gerne være klar til næste søndags derby! Det blev en kamp, der hurtigt skulle vise sig at være afgjort. Og hold nu op hvor spillede vi en flot kamp!
Goicoechea: Er han 2. eller 3. valg? Så ikke kampen mod Parma og var derfor meget spændt. Havde hørt han var god i spillet med fødderne og derfor Zeman havde bedt om at han blev hentet. Synes han står en meget fin kamp og selvom Palermo nægtede at angribe. Miccoli prøvede 3 gange at score direkte på hjørne, men vores unge keeper viftede dem stille og roligt ud over baglinjen. Virker dejlig rolig. Og så har han et fremragende udspark – her er han klasser over både Stekelenburg og Lobont. Både langt og præcist. Tror han kan blive en god målmand i Serie A, trods sin ringe højde.
Karakter: 7
Piris: Det kan blive både en dreng og en pige med ham. Spiller en fornuftig kamp, kommer med masser af gode offensive løb og er dejligt aggressiv. Men defensivt halter det og mod de gode hold, har vi brug for en højre back der kan forsvare. Dette viser sig også ved Palermos mål. Selvom der bliver begået et frispark inde på midten, står Piris stadig og kigger bold og Illicic kan ubesværet løbe igennem og score reduceringen.
Karakter: 4
Burdisso: God i nærkampene som vi kender ham. Og han er glad for denne rolle og udfylder den flot. Er tæt på at score med en kanonkugle af et hovedstød. Defensivt var der ikke så meget at se til i denne kamp, men det Palermo endelig kom med, kom igennem derovre hvor Piris og Burdisso skulle lukke af. Håber Castan bliver klar til derbyet.
Karakter: 4
Marquinhos: Efter Udinese-kampen efterlyste jeg kommunikation fra hans side. Og det ser ud til at han havde husket det her til denne kamp. I Castans fravær er det ham der binder forsvaret sammen og han sætter vel egentlig Miccoli fuldstændig ud af kampen. Meget flot af ham. Han er stadig en smule klejn, men han kompenserer fint ved dette ved at positionere sig godt og være dejligt aggressiv når der er brug for det. Konsoliderede sig som førtevalget ved siden af Castan, indtil vi forhåbentlig henter en forstærkning til januar.
Karakter: 7
Balzaretti: Efter to kampe med unge Dodô på backen var den italienske landsholdsspiller tilbage. Og han gjorde det ganske fint. Han er som Piris klart bedst i det fremadrettede spil og har en nærmest telepatisk forståelse med Totti – fornøjelse at se de to trylle ude på venstrekanten. Har dog sine defensive blundere, hvor han til tider kan være en smule nonchalant
Karakter: 7
Bradley: Flere havde skreget på at skulle have chancen i stedet for Tachtsidis. Men i stedet måtte han erstatte De Rossi. Spiller med afstand sin bedste kamp i Roma-trøjen. Er med både offensivt og defensivt. Med lækre små driblinger, stikninger og nogen hårde solide tacklinger, når der er brug for dette. Kvalitetsspiller og jeg håber meget at han får genvalg til søndagens derby.
Karakter: 10
Tachtsidis: Stakkels Taxi. Den unge græker der er så udskældt og eftersigende blevet mødt af en øredøvende pibekoncert da hans navn blev råbt op, men med rette. Selvom han er ung, bliver han ved med at ville slå lækre guldbolde. Og når det ikke lige kører for Roma, kører det slet ikke for Tachtsidis. Mod Palermo kørte det for Roma og så ser han pludselig solid ud.
Karakter: 7
Florenzi: Den dejlige dreng. Hvor løber han bare mange kilometer. Er dybt imponeret over hans arbejdsradius. Og så slår han også nogle ganske giftige hjørnespark, hvor vi i denne kamp for første gang i sæsonen var lidt giftige på dødbolde.
Karakter: 7
Lamela: Han er jo skræddersyet til den form for fodbold Zeman vil spille. Tæt på verdensklasse. Han ødelægger Palermo og scorer igen. Masser af lækre detaljer og så spiller han også med enormt overskud. Man kan se han trives. Undertegnede formåede i går at udbryde: ”JEG ELSKER DIG!” Og det mener jeg stadig. Utrolig dejlig spiller i øjeblikket og kan slet ikke vente til showet fortsætter mod Lazio på søndag!
Karakter: 12
Osvaldo: Startede svagt og langsomt. Spiller sig dog voldsomt op. Brænder stadig for meget og burde have scoret mindst en pind mere.
Karakter: 7
Totti: Der findes ikke superlativer nok til at beskrive Totti. Han spiller med et gigantisk overblik og så scorer han til forskel fra sidste sæson også en del mål – endda med låget denne gang. Når Roma spiller godt, spiller Totti guddommeligt. Og nu er han oppe på 219 mål i serie A. Har prøvet at finde på flere superlativer at sætte på ham, men det eneste jeg nåede frem til var at hvis jeg virkelig skulle en mand – altså virkelig skulle – så var det Totti.
Karakter: 13
Zeman: Han har været i modvind i medierne og på diverse forums den seneste tid – også vores eget. Og med rette. Vi spiller ualmindelig naivt, men det er hans stil og underholdene det er det jo. Han hat fået Lamela og Totti til at brilliere. Mod Palermo spiller vi bredere og hurtigere end i sæsonens hidtidige kampe og Palermo fik aldrig lukke ned for det.
Karakter: 7
Indskiftninger: Hverken Destro, Marquinho eller Pjanic spiller nok minutter til at det vil være rimeligt at give dem en karakter. Men Destro får endelig scoret sit første mål. Desværre bliver han offer for den mest latterlige regel i fodboldverdenen. Men sådan er det.
Det var squ en lækker kamp! Lamela har virkelig fundet sig til rette i Zemans angreb og Totti, ja, han er jo bare Totti!
En fornøjelse at læse. Tak for fedt, sagligt og spøjst indslag. Keep em coming.
Btw, dispositionen med Totti som den homoseksuelle udvej er jeg helt enig i.
Smukt Søren! :D
Fin fin karakterbog søren! Fornøjelse at læse :)
Smuk karakterbog - ligesom vulvasker synes jeg sgu du rammer sømmet lige på hovedet i forhold til Totti superlativer!
Fedt i synes så godt om det!! :)
Og husk I er mere end velkomne til at kommentere på karaktererne. Idéen med det var jo egentlig at skabe en debat omkring spillernes præstation og Zemans dispositioner.
I øvrigt er folk meget velkomne til at følge mig på Twitter - hvor der er masser af live kommentarer under kampene og selvfølgelig også de seneste nyheder om Roma ;)
@SWeikop
Rygte: Roma henter Castro i Bologna, Dovbyk udlejes
(27/07/26)
0
0
Officielt: Cristante og Mancini forlænger
(18/07/26)
0
0
Officielt: Dybala forlænger
(13/07/26)
0
0
Officielt: Tony D'Amico er ny sportsdirektør
(03/06/26)
0
0
Hellas Verona - AS Roma 24/5-2026
(23/05/26)
43
0
AS Roma - Lazio 17/5-2026
(16/05/26)
21
0
Parma - AS Roma 10/5-2026
(08/05/26)
19
0
Kommer Roma i Champions League?
(05/05/26)
3
0
AS Roma - Fiorentina 4/5-2026
(04/05/26)
11
0
Bologna - AS Roma 25/4-2026
(24/04/26)
19
0