Login
Glemt password Opret bruger

Zeman har bestyrelsens tillid

Zeman3

Kategori: Klubben

Kilde: football-italia.net

Skrevet d. 01/11/12 14:13 af Julii Caesares

Roma har fået en noget blandet start på sæsonen. Holdet befinder sig på 7. pladsen og har sammen med ligaens tophold, Juventus, scoret flest mål i ligaen. Omvendt har klubben ligaens dårligste forsvar, hvor der er gået hele 19 mål ind i blot 10 kampe.

Samtidigt har man formået at smide føringen overstyr i flere kampe, senest i gårsdagens kamp mod Parma, hvilket har skabt frustration blandt flere af klubbens fans.

Cheftræner Zeman behøver dog ikke at frygte en fyring foreløbig, det udtaler klubbens sportsdirektør Walter Sabatini.

"Vi ved, hvad der skal gøres og vi bakker op om træneren." lyder det fra Sabatini.

"Vi arbejder frem mod at finde årsagen til de her kollaps, men jeg beder fansene om deres støtte."

Klubben har blot formået at vinde 4 ud af 10 kampe, hvoraf en af sejrene har været skrivebordssejren over Cagliari.






7 kommentarer

Simon88
448 indlæg.
d. 01/11/12 14:26

Jeg giver ham maksimum min støtte til og med d. 22. dec., efter AC Milan kampen. Så har han alligevel lang tid til, at få det forsvar på plads!

Vores offensiv, som skrevet i artiklen, er ét af de mest scorende i Serie A lige pt., og derfor burde man måske overveje, at finde en lidt mere balanceret tilgang til kampene, hvor også den defensive del er en del af træningen og kampene.

OG, så må og skal der gøres forstærkninger i januar-vinduet mht. til den defensiv! Jeg synes vi har rimelig godt styr på offensiven med Lamela, Totti, Destro, Pjanic, Lopez og Osvaldo.

Kom nu Roma, stram Jer lidt an!



Julii Caesares
1297 indlæg.
d. 01/11/12 14:30

I behøver ikke at kigge langt. Årsagen sidder på cheftræner sædet, men der skal også rettes fokus på Sabatinis rolle som sportsdirektør. En rolle som han ikke har bestået.

Klubben har haft rigeligt med midler, men store dele er blevet brugt på middelmådighed. Vi så allerede sidste sæson, at defensiven havde problemer. Hvor er den general, som skulle stabilisere forsvaret? Håbede man på at Burdisso kunne udfylde den rolle? Castan har været en positiv overraskelse, men en uerfaren (i europæisk og i særdeleshed italiensk fodbold) brasilianer, det er ikke ham der skal udfylde den rolle.

Højrebacken havde vi også store kvaler med. Vi slap Rosi og hentede Piris. Igen stiller jeg spørgsmålstegn ved det indkøb. Det er muligt, at klubben har måtte ty til alternativer da de udsete spillere ikke har været tilgængelige, men hvis Piris har været den bedste løsning - hvilket man åbenbart må have ment - så har Sabatini ikke gjort sit arbejde godt nok.

Vi skilte os af med Bertolacci og hentede Taxi. Det er muligt at grækeren har potentiale, men so far har han været en katastrofe på midtbanen. Jeg kender ikke meget til Bertolaccis niveau, men det må virkelig være lavt, hvis man sendte ham videre i systemet uden at give ham chancen.

Roma har et forholdsvis godt navn i Europa. Vi har en bestyrelse, som er villige til at bruge penge, men alligevel ender vi (som sædvanligt) med at scoute Sydamerika tynd. Klubben for simpelthen ikke formidlet transferbudgettet ordentligt og derfor dumper Sabatini. Gud, hvor havde jeg gerne set Kjær i forsvaret.

1

Simon88
448 indlæg.
d. 01/11/12 14:34

Synes nu ikke, at jeg vil give Sabatini dumpekarakterer.

Manden har alligevel hentet Osvaldo, Lamela, Stekelenburg. 3 spillere som vi umuligt ville have kunne undvære i sidste sæson (Og denne for den sags skyld), så dumpe karakterer til Sabatini mht. transfer, nej, dumpekarakterer til Sabatini mht. træneransættelser: JA!


Julii Caesares
1297 indlæg.
d. 01/11/12 14:41

Det er handler fra forrige sæson. En sportsdirektør bør vurderes fra transfervindue til transfervindue. Som skrevet så kunne vi se holdets mangler i sidste sæson, men det er ikke lykkedes at hente de rigtige forstærkninger. Sommerens transfervindue er ikke godkendt.


asromadk
3933 indlæg.
d. 01/11/12 23:12

Jeg giver dig sku ret i det meste Julli.

Jeg var ellers fortrøstningsfuld i sommers, men det er sku hurtigt forsvundet.


jeg er løbet tør for ord mht klubben. Det er så mange år nu hvor det har sejlet.

Og lige som man tror at der bliver rettet op på tingene, så er holdet endnu mere inkompetent end det nogensinde før har været?


Jeg er løbet tør for ord.


Romaneren
1957 indlæg.
d. 02/11/12 11:47

Det er virkelig svært, altså - på den lyse side spiller vi noget af det bedste offensive bold, jeg har set os spille i rigtig mange år, og jeg mener sågar at vores offensiv i den klasse den er i nu, har europæisk topklasse og endda et endnu større potentiale end den har vist endnu. Gutter som Florenzi og Lamela er jo overhovedet ikke færdige med at blive bedre fodboldspillere. Zemans trænerstil synes jeg er rigtig fin, og hvis det endelig SKAL være, så vil jeg hellere se os tabe mens vi spiller flot offensiv bold end jeg vil se os tabe mens vi spiller noget af den næsten deciderede anti-fodbold, vi nogle gange kom til under LE.

Jeg tror fuldt og fast på Zemans stil, problemet er i defensiven, hvor han ikke har spillerne til at gøre jobbet. Det er helt absurd, så dårligt vi har købt ind i defensiven siden vi fik Zeman (og dermed hans stil) til Roma. Skal vi spille den her mega offensive bold, så skal vi have nogle virkelig solide spillere nede bagved. Castan har overrasket, ham kan jeg rigtig godt lide og kan sagtens se ham spille her i mange år endnu. Men på den makkerplads inde i midten SKAL vi simpelthen have en type som Astori/Criscito med høj europæisk klasse. Hvis den midterforsvarer ikke dukker op i vinterens transfervindue, så vil jeg tro at vores top 5-drømme (eller det der er bedre) er lige til at lukke op og skide i.


asromadk
3933 indlæg.
d. 02/11/12 15:00

Problemet er efterhånden ikke de enkelte spillere tror jeg.



Ja angrebet er godt, men at tro, at havde klubben bare hentet Astori, så var alt blevet godt.


Det er spillestilen der fejler lige pt.

Det er lovligt at gøre det moderat.. Dortmund spiller også flot offensiv fodbold og har succes, men de spiller ikke med hovedet under armen som Roma gør.


Det er efterhånden ikke kvaliteten bagtil der er helt væk. Tror simpelthen bare ikke taktikken og coachningen er god nok. Såre simpelt er det.












Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma