Login
Glemt password Opret bruger

OFFICIELT: Pallotta er ny Roma præsident

James Pallotta

Kategori: Klubben

Kilde: twitter.com, asroma.it

Skrevet d. 27/08/12 20:39 af Jonas

Først var det Mark Pannes der gennem sin twitter profil afslørede at James Pallotta blev Romas nye præsident og nu bekræfter klubben at Pallotta erstatter Thomas DiBenedetto.

Der har det meste af sommeren været rygter om at DiBenedetto ville trække sig som klubbens præsident og at erhvervet ville blive påtaget af Pallotta, som har været et noget tydeligere ansigtet ud af til end ”Onkel Tom”.

”Breaking News from Big Trig: James J Pallotta named Presidente, AS Roma. CONGRATULATIONS Mr. Pallotta. The New Era powers forward.”

“Breaking News from Big Trig Part II: Big Thanks 2 Mr. Tom DiBenedetto for all his efforts as Presidente since last year's club purchase,” skriver Pannes på sin officielle twitter profil - @SandyMcFiddish.

Pallotta selv bekræfter at han bliver klubbens nye præsident, mens DiBenedetto takker af igennem en officiel pressemeddelelse på Romas hjemmeside.

”Det er en stor ære for mig at overtage titlen som præsident for AS Roma. Der findes ikke en mere speciel klub og jeg accepterer ansvaret for at lede og styre klubben med stor ydmyghed og med en vilje til at skabe en klub som på alle måder vil være den bedste.”

”Vi vil takke Thomas DiBenedetto for hans indsats i løbet af det sidste år og for at være med til at fuldføre handlen og skabe fundamentet for en stor klub,” udtalte Pallotta.

”Jeg vil af hele mit hjerte takke alle Romas fans. Tiden er inde til at en ny ledelse fører klubben til nye højder. Jeg vil forsat være en del af Roma-familien og vil følge klubben så tæt som muligt de kommende år,” udtalte den afgået præsident DiBenedetto.






5 kommentarer

Skytt0
1536 indlæg.
d. 27/08/12 21:04

Altså trækker Benedetto sig helt fra Roma projektet, eller giver han bare det overordnede ansvar til Pallotta?

Bare han gør et godt stykke arbejde, så er jeg ´´LIGEGLAD´´, hvem der er roma direktør.

Men tillykke med stillingen.



Jonas
4091 indlæg.
d. 27/08/12 21:41

Tak for indsatsen DiBenedetto.

Men dette var vel forventet. Jeg håber og tror på at Pallotta vil være en tydeligere frontmand end Onkel Tom.


Andreas
789 indlæg.
d. 27/08/12 22:14

Spændende at se om det får nogen mærkbar betydning for klubben. TDB har jo ikke været særlig synlig siden forhandlingerne om overtagelsen tog fart tilbage i marts og april 2011.
Endnu mere interessant kunne det dog være, at få at vide hvad der reelt ligger bag skiftet. Der er mange spørgsmål, men svarene er nok ikke så nemme at får frem :) Har der været uenighed i bestyrelsen eller har det hele tiden været planen at TDB kun skulle sidde her i "indkøringsfasen".


P.Totti
1008 indlæg.
d. 28/08/12 08:14

Så vidt jeg kan huske har både TDB og palotta været med til at købe klubbben, dog har man senere hen fundet ud af at TDB ikke har tid nok til at være et stærkt ansigt udadtil for klubben, hvorimod pallotta vil være stærkere da han ar mere tid tilovers. De skulle være venner eller bekendte med hinanden så de ar simpelthen bare "byttet" plads for at styrke Roma. De er jo ikke forretningsmænd for ingenting.

Håber det var svar nok! Selvom det måske er lidt kludret.


Lupi Junior
208 indlæg.
d. 28/08/12 16:11

Bliver rart med en forhåbentlig mere synlig præsident fremover. Onkel T havde ikke tiden til at være i Rom så tit. Det kan gopdt have en betydning for forretningen i Italien. Og med forestående stadion forhandlinger kan det være nok så vigtigt.


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma