Login
Glemt password Opret bruger

Afskedsinterview med Borini

Borini 11-12

Kategori: Spillere

Kilde: vocegiallorossa.it, football-ita

Skrevet d. 21/07/12 19:13 af Julii Caesares

Fabio Borini er som bekendt blevet solgt til Liverpool og du kan her læse om, hvordan Borinis tid i Roma var samt, hvem han anser som holdets kommende stjerne.

"Forhandlingerne gik meget hurtigt, dels fordi jeg allerede kendte Brendan Rodgers (Liverpools nye træner, red.) og hans respekt for mig." fortæller Borini til Vocegiallorossa.it

"Jeg tror at der var en indledende kontakt mellem Roma og Liverpool. Vi besluttede så i fællesskab at agere på dette."

"Min tid i Roma var helt bestemt god." fortsætter Borini.

"Jeg synes at jeg havde et godt år, også selvom jeg havde nogle skader. Jeg mener at jeg fik slået mit navn fast og havde et godt forhold til supporterne."

Borini blev også spurgt ind til, hvilke spillere han havde det bedste forhold til.

"Jeg havde det godt sammen med Miralem Pjanic, Maarten Stekelenburg og Simon Kjær. Vi talte sammen på engelsk og jeg hjalp med, at finde dem til rette. Jeg mener at Pjanic kan gøre forskellen denne sæson. Han er en fantastisk spiller."

Til sidst fortæller Borini hvad han vil tage med sig til Liverpool.

"Jeg vil tage passionen for, hvad supporterne elsker mere end noget andet med mig til England: Roma og Giallorossi trøjen." slutter Borini af.





1

0 kommentarer

Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma