Login
Glemt password Opret bruger

RCD: Sejr i første test-kamp!

Roma Club Danimarca1

Kategori: AS-Roma.dk

Kilde: en upålidelig en af slagsen...

Skrevet d. 15/07/12 21:51 af Andreas

Senere på måneden drager AS Roma på den stort anlagte USA Tour for, dels at bliver klar til den nye sæson, men i måske lige så høj grad for at markedsfører klubben.

På turen møder holdet blandt andre El Salvadors landshold, men allerede i dag mødte Roma Club Danimarca et andet mellemamerikansk land – i form af et udvalgt fra den stolte fodboldnation, Guatemala.

Københavns Fælledpark lagde (kunst-)græs til opgøret og det var et RCD-hold der havde i sinde udnytte den snorlige bane til hurtigt og smukt kombinationsspil, hvis lige ikke er set siden Spalletti var ”Kejseren af Rom”

Ambitionerne om et festfyrværkeri af flot fodbold led dog et knæk allerede inden kampstart, da det hurtigt stod klart, at det var et noget amputeret RCD-mandskab der var mødt op til kamp. Anseelige tømmermænd, generel dårlig form og en brandvabel på foden hos undertegnede satte ambitionsniveauet lidt ned.

Holdet bestod af; på mål; Jonas Norveit der med klister på handskerne og TV-redninger, der bragte minderne tilbage til Francesco Antonioli’s tid i Roma-buret, hurtigt tog humøret fra modstanderens angribere. Stekelenburg skal ikke vide sig alt for sikker på pladsen mellem stængerne!

Centralt stillede RCD med brøleren, lederen og De Rossi-wanna bee’en Søren Weikop, der tydelig hvis var en anelse ramt efter at være blevet student (Tillykke Søren ;)
Aftenen og natten havde tilsyneladende budt på en del våde vare samt en række booty calls til RCD vicepræsident…RCD følger den sag :)

Sammen med festaben havde vi Mikkel Sund af uransagelige årsager og til stor frustration for resten af holdet havde valgt at klippe italiano-garnet af. Sørgeligt. Selv uden håret til booste moralen gjorde Mikkel stadig en indsats der ledte tanker tilbage til den, dengang, højt elskede Mexes og lukkede gang på gang ned for modstanderens angreb og vævredribling. Vi venter spændt på at håret skal gro tilbage.

Venstrekanten blev besat af den genfødt Vincent Candela eller Hannibal Horn som vi kender ham. Hvor mange kilometer Hannibal fik tilbagelagt på sin vestekant skal jeg ikke kunne sige, men jeg vil smide den påstand; at Hannibal løb længere end resten af holdet – til sammen. Dertil kan lægges en række millimeterpræcise indlæg. I disse dage hvor Tour de France løber af staben, kan det ikke undgås at dopingmistanken rettes mod RCD’s hurtige venstrekant.

Til højre var det den tidligere omtalte vicepræsident, Mikkel Gottlieb, der huserede. Ligesom tilfældet var for Søren, havde aftenen forinden budt rigelige mængder alkohol og var altså endt med desperate opkald fra holdets lederskikkelse.
På trods et tungt hoved og gentagende sure opstød lykkedes det Mikkel at dominere kanten fuldstændigt og komme til et utal af gode indlæg og afslutninger. Onde tunger vil måske mene, at præcisionen i afslutningerne til tider var ikke-eksisterende…

Helt fremme lå jeg selv og med et løbepensum der snildt kunne overgås af vores alle sammens Francesco Totti humpede jeg lidt rundt på min dårlige fod og forsøgte vise større træfsikkerhed end Roma’s angribere i den forgangne sæson – det lykkedes delvist.


Kampen blev i øvrigt vundet med 6-4, med tre dobbelt målscorer - Vice, Søren og jeg selv.
Holdet lod flot bolden gøre arbejdet (kun Hannibal havde luft til løbe) og samspillet var niveauer over hvad vi så fra Luis Enriques hold i den forgangne sæson.

Alt i alt ser det lyst ud forhold til den kommende tids Krølben – og Fan Cup, hvor RCD ikke er bange for at komme med en målsætning – The Double skal i hus !

Efter kampen gik rygterne blandt publikum på, at Sabatini var blevet set i Fælledparken. Flere øjenvidner kunne berette mystiske røgskyer på Fælledpakens plæner – hvilket kun kan skabes ved et tobaksforbrug i Sabatini-klassen. Hvorvidt det var RCD’s udsendte der var i kikkerten eller om Sabatini blot benyttede lejligheden til at få kigget lidt på nogle unge latino-drenge skal være usagt.

Næste weekend byder på en ny kamp, mod en endnu ukendt modstander og RCD håber at endnu flere romanisti vil møde op og få trillet lidt bold. Lige meget om man har mulighed for at deltage i de to turneringer eller ej, så er det er rigtig hyggelig måde at mødes på og få rørt sig lidt samt vendt situationen i verdens bedste fodboldklub.






9 kommentarer

giannini
51 indlæg.
d. 15/07/12 22:12

Rart lige at få strukket benene igen. Jeg melder mig under fanerne i næste uge (og til FanCup). Og til de mindre Fælledparks-kendte, så er mødestedet: Pavillonen i Fælledparken. Glæder mig allerede til næste weekend, hvem dukker op, og ikke mindst hvilke skavanker de har med. Hvem kan måske prale med at have spillet sammen med Snøvsen?

-Hannibel Giannini Candela



Wør3n
324 indlæg.
d. 15/07/12 22:51

TAK Andreas! ;) Scorede vi virkelig kun 6 gange!?
Der var ikke tale om flere opkald, men et langt...


P.Totti
1008 indlæg.
d. 15/07/12 23:06

Kan alle komme og spille med næste weekend? Hvor og hvornår?


Wør3n
324 indlæg.
d. 15/07/12 23:12

http://www.facebook.com/events/324318884325356/

Vi spiller mod et udvalgt Frederiksberghold.


Lokumspoet
94 indlæg.
d. 15/07/12 23:56

Hej drenge,

det lyder sku' spændende. Jeg er frisk på nogen (trænings)kampe, men lige på søndag kan jeg desværre ikke! Jeg ved ikke om der er udsigt andre træningspas foreløbigt?

For at præsentere mig selv som spiller, vil jeg med hjertet beskrive mig selv som De Rossi - den hårdtarbejdende midtbanemand, der gør alt for klubben - mens jeg med hjernen nok må se i øjnene, at jeg aldrig bliver til andet end Greco - den lidt ligegyldige breddespiller, der er i ny og næ for et par solidaritets-minutter.

1

Liam Gallagher
808 indlæg.
d. 16/07/12 10:35

Liam aka Kristoffer aka Balbo melder sig klar til kamp på søndag!

Fedt kampreferat i øvrigt:)


Lupi10
72 indlæg.
d. 16/07/12 23:08

Hahaha genialt kampreferat! :D
Kan desværre ikke før efter 15 både lørdag og søndag, men go træningskamp og lad os lige hive en sejr mere



bjarke21
21 indlæg.
d. 18/07/12 15:17

Bjarke aka Batigol melder sig til søndag!


L'Aeroplanino
23 indlæg.
d. 20/07/12 20:16

Asger melder sig også under giallorossi!


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma