Kategori: Transfer og rygter
Kilde: asroma.no
Skrevet d. 11/07/12 16:33 af Wør3n
Sabatini har kastet sin kærlighed på en ung tysker ved navn Sebastian Jung fra Eintracht Frankfurt. Rygterne i det italienske siger at Jung kan blive Roma-spiller når som helst. Men hvem er denne Sebastian Jung? Hans egen hjemmeside fortæller at han elsker vanilje-is og pizza. Hans yndlingsfarve er rød. Og så ynder han at drikke æble juice mens han shaker booty til Shakira.
Men hvordan er han som fodboldspiller? Fifa-agenten Salvatore Arena har specialiseret sig i tysk fodbold og har i dag afgivet et interview til Radio EIS (og gengivet af laroma24.it)
”Jung kan minde en smule om Philip Lahm. Han er et produkt af Frankfurts ungdomsakademi, rigtig stærk både defensivt og offensivt, ekstremt løbestærk og slår fremragende indlæg. Han er endnu ikke en international topspiller – men det kan han blive i en klub som AS Roma.”
Interessen for Jung er stor både i Tyskland og Italien. Ifølge Arena har Bayer Leverkusen fået et bud på € 3 mio. afvist. Inter var de første i Italien til at vise interesse for spilleren. Men interessen fra Roma er imidlertid stærkere.
”Roma presser meget hårdt på for en transfer og spilleren er også mere intresseret i en overgang til Rom end til Milano.” udtaler Arena.
Gårsdagens rapporter går på at Roma skal være klar til at betale € 1,5 mio i lånesum samt en obligatorisk købsoption på € 4,5 mio, men ifølge Arena kan spillerens brændene ønske om at komme til Rom blive udslagsgivende for forhandlingerne.
”Roma må gøre en betydelig økonomisk investering for signere Jung, men siden spilleren insisterer på at komme til Italien, tror jeg at Frankfurt til slut vil bøje sig for hans ønske.”
Dermed ser det ud til at Roma foretager sig endnu et ungt køb. Arena tror at Jung er klar til udfordringerne.
”Han er en hård knægt, som allerede har spillet mange kampe på højt niveau for Frankfurt. Du kan ikke sammenligne unge tyske spillere med unge italienske spillere, da de bliver kastet i ilden allerede i en alder af 18-19 år.”
Nu ved vi da lidt mere om denne unge tysker, som ser ud til at blive løsningen på højre back. Må indrømme at jeg gerne havde set et større navn, men at denne unge gut lyder til at have et potentiale som er værd at følge. En ung Lahm (som i min verden er verdens bedste back) vil da bestemt ikke være en dårlig tilføjelse til vores hold.
KØB!! for pokker siger jeg bare, bare det at ham og Lahm bliver nævnt i samme sætning burde være nok til at vi skal hente ham. (medmindre selvfølgelig vi har råd til at hente Lahm selv :D). Også har manden oven i købet forstand på damer, der findes bedre musik end Shakira, det vil jeg godt indrømme, selvom hun laver en del godt, men at hun ser godt ud, det kommer vi altså ikke uden om, så mon ikke det også er en af grundene til unge Jung kan lide hendes musik :D
Og fantastisk godt skrevet artikel :-)
Haha, Giallorossi!
Jeg synes også det lyder en smule suspekt... en ung tysk defensiv, der elsker vanilje-is og Shakira! :D
Spændende nok. Det er bare svært at blive begejstret når man, som jeg, ikke rigtig ved hvad man skal forvente af ham? Måske man skulle gå nettet rundt efter videoer osv.
Tyskland har i dén grad produceret ekstremt dygtige forsvarsspillere - jeg krydser fingre for at Lahm referancen har noget på sig!!!!!!!
han kan lave hovedstød :D
http://www.youtube.com/watch?v=7ss4jwwm8Ak
Det er fint, han er et stort talent osv., men vi skal have succes NU. Vi har rigeligt med unge talenter.
Køb nu for pokker en etableret spiller. Så er jeg lige glad med, hvilken nationalitet manden har.
Her var faktsik et video med målene fra Frankfurt vs Bayern og det kunne godt se ud som om der står nummer 24 (Jungs nummer) på ham der får en Bayern spiller til at falde på røven ved ca. 50 sekunder :-)
http://www.youtube.com/watch?v=jZ-SKrXXb-w&feature=related
Jeg har tjekket og han spillede hele kampen. En kamp som Bayern dominerede, men frankfurt endte med at vinde, fordi de udnyttede de muligheder de fik.
ps. Kommentator lyden er så ikke fra den kamp, den er vist nok fra en anden kamp hvor Bayern ikke lige spillede optimalt og udnyttede deres chancer :D
Og her var et link til unge Jungs meritter i 1. Bundesligaen.
http://www.statbunker.com/football/btb/index.php?PL=player&PlayerID=30506&PlayerCompType=1&StatType=byComptype
Startet inde i 33 kampe ud af 34 i klubbens seneste sæson i ligaen, det er ikke dårligt :-)
[Rettet af: Kim89 - 11/07/12 - 20:53]
Helt enig med "NEMO". Falder ikke ned af stolen af begejstring over denne signing - ligesom med de hidtidige transfers i dette vindue.
Men stoler på at Sabatini har gjort sit hjemmearbejde godt og at der her virkelig er en usleben diamant, som kan flænse sidelinjen op på Olimpico de kommende sæsoner...
Men igen. Vi må se i øjnene at vi i øjeblikket ikke er super intressante at komme til, på grund af den manglende europæiske deltagelse.
Til dels enig med dig Lamela!
Jeg sidder også med lidt sommerfugle i maven over om vi måske kunne få et etableret navn til klubben nu. Kan dog sagtens se logikken i at hente talenter ind!
Vi skal altså op og have Europæisk deltagelse efter næste sæson. Andet er synd og skam!
Vi mangler jo også stadig "bomben" som vi er blevet lovet.
Har I et godt og realistisk bud på hvem det kan være?
Bomberen bliver åbenbart Bojan, han har sagt idag han vil score over 20mål i sæsonen :-)
Totti er sikker på han scorer 20 æsker i den kommende sæson - Bojan mener vi bliver mestre... :)
Dejligt med optimisme i truppen.
Bojan har bare at finde det enorme talent han er i besiddelse af og score dumt mange mål i den kommende sæson!!!!!
Jamen så bliver vi da mestre, med både Bojan og Totti der vil score 20 mål i år, også skulle det da ikke undre nogen, hvis Osvaldo og Borini også vil, så dvs. vi score på den gode side af 80 mål i år :D
Tror faktisk at Bojan og Lamela, virkelig kommer til at nyde godt af den tju-bang bold vi kommer til at spille under Zeman. - Vi kommer til at score åndsvagt mange mål (både tror og håber jeg!!)
Glæder mig som en sindsyg til den kommende sæson!
Kommer nogen af Jer på Krølben den 25. og ser Liverpool-kampen fra Boston?
http://www.facebook.com/events/433612413350110/
Netop Kim89 :) hehe
Men uden pis - Osvaldo og Totti kommer jo til at levere!
Bojan vil, med lidt held, komme rigtig godt med den kommende sæson.
Det ser altså ikke helt dumt ud!
Der er flere ting der lyder rigtig positivt!
"Han er et produkt af Frankfurts ungdomsakademi, rigtig stærk både defensivt og offensivt, ekstremt løbestærk og slår fremragende indlæg. Han er endnu ikke en international topspiller – men det kan han blive i en klub som AS Roma.”
Og:
”Roma presser meget hårdt på for en transfer og spilleren er også mere intresseret i en overgang til Rom end til Milano.”
Er SÅ spændt på den nye sæson!!
Forza Roma, forza Lupi!!
Rygte: Roma henter Castro i Bologna, Dovbyk udlejes
(27/07/26)
0
0
Officielt: Cristante og Mancini forlænger
(18/07/26)
0
0
Officielt: Dybala forlænger
(13/07/26)
0
0
Officielt: Tony D'Amico er ny sportsdirektør
(03/06/26)
0
0
Hellas Verona - AS Roma 24/5-2026
(23/05/26)
43
0
AS Roma - Lazio 17/5-2026
(16/05/26)
21
0
Parma - AS Roma 10/5-2026
(08/05/26)
19
0
Kommer Roma i Champions League?
(05/05/26)
3
0
AS Roma - Fiorentina 4/5-2026
(04/05/26)
11
0
Bologna - AS Roma 25/4-2026
(24/04/26)
19
0