Kategori: Transfer og rygter
Kilde: laroma24, voce giallorossa
Skrevet d. 27/06/12 11:28 af Jonas
Transfermarkedets åbning nærmer sig og efter en lang stille periode under EM, ser det endelig ud til at der sker noget i Roma.
Klubben har tidligere gjort det klart at man ønsker at have truppen på plads, til når holdet rejser til Brunico, på træningslejr d.5. juli. Indtil nu er den eneste officielle handel Fabio Borini, som helt sikkert rejser med førsteholdet. Derudover skal truppen skæres kraftigt ned, da Zdenek Zeman kun ønsker en trup på 25 spillere. De eneste spillere der indtil nu har forladt klubben er Cicinho og Marco Cassetti som begge har haft kontrakt udløb.
Det tyder dog på at Walter Sabatini og Franco Baldini har taget arbejdshandskerne på og at der nu sker noget. Dodo og Leandro Castan virker begge sikre, mens Roma og Fluminese endelig nåede til enighed om en pris på Marquinho, som angiveligt er omkring 3.5 mio. euro. Ligesom Alessandro Florenzis retur til Roma tyder på at være sikker efter Crotones sportsdirektør i går udtalte at klubberne var enige; ”Vi er nået til enighed med Roma og vi mangler bare at gøre det officielt,” fortalte Giuseppe Ursino. Ifølge Sky betaler Roma 1.5 mio. euro samt halvdelen af Stefano Pettinari. Både Marquinho og Florenzis skifte kan bliver gjort officielt i dag.
Ifølge flere italienske medier er Romas hovedtransfermål denne sommer Mattia Destro, som Zeman skal være stor fan af. Det kan dog blive en kompliceret handel da han delejes af Siena og Genoa, det har dog ikke afskrækket Roma. Roma er angiveligt nød til at betale hele 16 mio. euro for Destro. Leggo skriver at Roma holdt møde med Siena i går og at de to klubber hurtigt blev enige om halvdelen af Destro. Roma er angiveligt klar til at betale 4 mio. euro plus Giammario Piscitella og Federico Viviani på lån. Genoas halvdelen kan dog blive noget svære at få fat i. Roma skal angiveligt være klar til at tilbyde 4 mio. euro plus Marco Borriello, som tidligere har gjort det godt i Genoa. En mulighed kan være at tilbyde halvdelen af Andrea Bertolacci eller Leandro Greco, som tidligere har været rygtet til Genoa.
Sidst men ikke mindst skriver Corriere dello Sport her til morgen at Roma er klar til at byde på Torinos Angelo Ogbonna. Ogbonnas agent har tidligere udtalt at Roma er interesseret, men Torini har været afvisende overfor et salg og prissat Ogbonna til hele 22 mio. Euro. Roma skal angiveligt mødes med Torini i morgen, hvor Sabatini skal være klar til byde 8 mio. Euro.
Destro.. God spiller.. men ikke god nok synes jeg! Så heller beholde det vi har nu eller prøve at få fat i Nilmar!
Vil da ogå gerne lige have at vi får fat i vores egen Simon Kjær igen!
Burdisso er jo nok også klar til den kommende sæson, mens jeg ikke helt ved hvad status er med Heinze og Juan.
Nogle der ved noget omkring noget transfer ang. disse 4 spillere: Nilmar, Kjær, Heinze og Juan?
"Destro.. God spiller.. men ikke god nok synes jeg! Så heller beholde det vi har nu eller prøve at få fat i Nilmar!"
Hvad har Nilmar vist den seneste sæson som Destro ikke har ? Nilmar har været højt flyvende, men ikke rigtigt fortsat sin udvikling. Jeg ser ikke Nilmar som værende at foretrække så klart fremfor Destro.
Destro ser godt nok ud til at blive en utroligt dyr herre. Skulle det ske at vi får Genoas halvdel for det vi har tilbudt, ser jeg helt klart helst at det bliver Borriello de får, fremfor anpart i vores unge spillere.
Burdisso håber jeg på bliver klar, jeg er ret overbevist om at han kan blive en vigtig mand i forsvaret den kommende sæson.
Heinze? Raus. Han har slet ikke noget at gøre i det system vi skal til at praktisere.
Juan? Raus. Han er blevet for gammel og langsom! Desuden så han aldeles umotiveret ud i den sidste del af sæsonen, og er alt for god til at samle skader til sig.
Kjær? Tja hans situation er vel stadig under forhandling. Han kan vel komme end i en reserverolle for midterforsvaret.
Marquinho tror jeg kan passe rigtigt fint ind i systemet, og han ser heller ikke ud til at blive alt for dyr. Castan tror jeg også passer fint ind med kontant spil og hurtighed! Dodo aner jeg intet om.
Skal vi til at spille endnu en sæson uden en højreback i truppen? Eller har vi en ung spiller i klubben der har kvalitet nok, eller bliver der Wiel eller Debuchy til noget? Jeg håber helt bestemt der bliver købt ind på denne plads!!
Overordnet set ser det hele meget bedre ud end sidste år. Det virker til at der er en helt klar strategi og mål inde over hele transferpolitikken. Zeman virker meget mere afklaret med hvad han gerne vil, og hvad han vil have. Derudover er det jo også en klar fordel at Baldini og Sabatini har haft et år til at etablere sig selv og ansatte i klubben, i forhold til sidste år, hvor det virkede meget kaotisk.
Destro har kun sat sit navn fast pga. en god sæson i år.
Derimod har Nilmar været en god spillere i flere sæsoner.
Jeg synes bare slet ikke Destro er pengene værd, når vi absolut skal af med så meget..
Og jeg synes ikke at der er nogen af vores unge spillere, såsom Viviani som skal lejes ud.
http://www.youtube.com/watch?v=PeWuHvbe6sM&feature=related
En spiller som Lass vil jeg slet ikke have noget i mod!
Det kan godt være at han ikke har spillet så mange kampe i år, men de gode ting han viser i den her video er da helt klart noget værd!
Ved ikke hvordan hans pris er, men synes han kunne være en god spiller på midten sammen med De Rossi og Pjanic!
Tegner til at blive endnu en sæson i skyggen af top 5.
At bruge så mange penge på Destro, og værre er det, hvis man mister 50 procent af sine lovende spillere.
Florenzi handelen er dyr synes jeg.
jeg syntes også han lyder dyr.... og holdet ser ok fint ud hvis vi lige får en klasse forsvare.... men en rigtig bomber (batistuta) vil heller ikke være dårligt...men skal også være i hans klasse..
Hvorfor har nogle folk på denne side trang til at hente afdanket centrale midtbanespillere som ovenikøbet skal have kassen i løn. Først snakkede vi positivt som Gago, - Hvorfor?? Så var nogle vilde med Flamini, - endnu mere hvorfor? og nu Lass, - Hvorfor?? Vi har mange dygtige spillere på denne plads. Hvis vi skal signe nye centrale midtbanespillere hvorfor så ældre spillere fra topklubber som ikke har slået til der og som skal have kassen i løn?? Det er en ommer med de udtalelser :) Måske er det bare mig der er lidt for gammel og lidt for stiv ;)
Nilmar var angriber på et hold, som havde ef godt forsvar men ikke scorede nok mål og rykkede ned. Han er elendig og skal holde sig langt væk!
Destro? Hmm alt alt alt for dyr i min verden. Man skal tænke på at hvis vi giver Boriello + 4 mio for ham, svarer det til ca. 14 mio euro (vores pris sidste sommer for Boriello)... og så samlet løber han vel op i en små 25 mio euro... Det er WAY-off i min verden!!
Ovenstående transfers vil IKKE stille mig tilfreds. Jeg håber og tror på mere! Forsvaret og til dels angrebet skal i fokus!
Det er jo ligemeget hvad vi har givet for Borriello. Det vi gav var jo alt for meget i forhold til hans evner. Desuden er hans salgspris nu langt lavere end hvad vi gav. SÅ man kan altså ikke bare stille det op krone for krone.
Hvis Destro er for dyr, gav vi så også for meget for Lamela? Og Pjanic?
Jeg syntes også vi er godt besat på den centrale midtbane. Erstatningen for De Rossi vil jeg mene kan findes i Perrotta? Fremadrettet ser det glimrende ud.
Syntes stadig det første fravær er en højre back. Det kan ikke passe vi skal spille en hel sæson uden en spiller til den posititon!!
nogle der ved om ham der adrian Stoian er god siden roma vil have ham tilbage fra bari?
Dodo er tæt på. Han skriver på twitter:
"Jeg skal til Roma. Det er et hold der har troet på mig, trods den svære periode efter min skade. Jeg er meget tilfreds med dette. Et nyt kapitel i min karriere begynder"
Rygte: Roma henter Castro i Bologna, Dovbyk udlejes
(27/07/26)
0
0
Officielt: Cristante og Mancini forlænger
(18/07/26)
0
0
Officielt: Dybala forlænger
(13/07/26)
0
0
Officielt: Tony D'Amico er ny sportsdirektør
(03/06/26)
0
0
Hellas Verona - AS Roma 24/5-2026
(23/05/26)
43
0
AS Roma - Lazio 17/5-2026
(16/05/26)
21
0
Parma - AS Roma 10/5-2026
(08/05/26)
19
0
Kommer Roma i Champions League?
(05/05/26)
3
0
AS Roma - Fiorentina 4/5-2026
(04/05/26)
11
0
Bologna - AS Roma 25/4-2026
(24/04/26)
19
0