Login
Glemt password Opret bruger

Overblik over dagens delejerskabsaftaler

Borini Nyhed

Kategori: Transfer og rygter

Kilde: asroma.it, football-italia.net

Skrevet d. 22/06/12 23:22 af Jonas

Kl. 19.00 i dag var der deadline for de italienske klubber til at nå frem til en aftale om delejerskabs aftaler.

Roma fik styr på de fleste af handlerne, på nær den største omhandlende Fabio Borini. Roma formåede ikke at nå til enighed med Parma omkring angriberen, hvilket betyder at hans fremtid bliver afgjort ved en blind auktion.

De to klubber har derfor afleveret hver deres konvolut til aften, med hver deres bud på den anden klubs halvdel. Konvolutterne vil blive åbnet i morgen kl.11.00, hvor Borini og flere andre spillers fremtid vil blive afgjort.

Ifølge italienske Sky bliver Roma dog vinderen af den blinde auktion, da Roma skal have budt 4.9 mio. euro, mens Parma kun skal have tilbudt 4.26 mio. euro.

Her er et overblik over de andre handler:

Roma har købt Grossetos 50 procent af Luca Antei for 100.000 euro. (100 procent Roma spiller)
Roma har købt Veronas 50 procent af Marco D'Alessandro for 100.000 euro. (100 procent Roma spiller)
Roma har købt Beneventos 50 procent af Paolo Frascatore for 250.000 euro. (100 procent Roma spiller)
Roma har købt 50 procent af Chievos Junior Tallo for 1 mio. euro. (50 procent Roma spiller)
Pescara har købt 50 procent af Gianluca Caprari for 1.2 mio. euro. (50 procent Roma spiller)
Benevento har købt 50 procent af Mattia Montini for 200.000 euro. (50 procent Roma spiller)
Crotone har købt 50 procent af Stefano Pettinari for 250.000 euro. (50 procent Roma spiller)
Bari har købt 50 procent af Adrian Stoian for 300.000 euro. (50 procent Roma spiller)






0 kommentarer

Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma