Kategori: Transfer og rygter
Kilde: Corriere dello Sport, Voce Giall
Skrevet d. 21/06/12 09:49 af Jonas
Romas general direktør Franco Baldini er i disse dage en tur i Brasilien, ikke for at deltage i klimatopmødet i Rio, men i stedet for at lukke handler.
I nat var han på lægterne for at overvære Copa Libertadores semifinalen mellem Corinthians og Santos, en kamp for Leandro Castan spillede alle 90 minutter.
Baldini er ifølge Corriere dello Sport i Brasilien for at lukke aftalerne med Castan og Marquinho. Roma har længe været interesseret i Castan, men handlen vil ikke blive offentliggjort før Copa Libertadores er slut. Roma er angiveligt enig med Corinthians om en pris på 5.5 mio. euro.
Marquinho har haft en god halvsæson i Roma, siden han blev lejet i januar og han er en spiller som vil passe godt ind i Zemans system. Alt tyder derfor på at Roma vil benytte sig af deres købsoption på 4.5 mio. euro.
Fluminenses direktør har da også udtalt at han ikke forventer at have Marquinho i klubben næste sæson.
”Al den information vi har, tyder på at Roma vil benytte sig af deres købsklausul,” fortalte Rodrigo Caetano til Globo.
Baldini skal angiveligt også være i Brasilian for at tjekke op på den brasilianske venstreback, Dodo, som forventes at skifte til Roma på fri transfer denne sommer. Dodo rejser ifølge Corriere dello Sport med Baldini tilbage til Italien for at gennemgå det obligatoriske lægetjek.
Baldini vil i løbet af sit ophold i Brasilien også forsøge at sælge Juan og Fabio Simplicio til henholdsvis Flamengo og Sao Paulo.
Chievo offentliggjorde i går aftes at Roma har valgt at benytte sig af deres option på at købe en halvpart i Tallo, som har været i klubben hele sæsonen på lån. Tallo har for det meste spillet på Primavera holdet, men den tidligere Inter spiller har også fået tre kampe for første holdet.
Jeg har ikke lige set Castan og Dodo spille, men har undersøgt lidt statistik:
Castan:
Spiller for Corinthians i Brasilien, der er et af de store hold.
2012:
Her har han spillet 13 kampe i alt. 11 i Libertadores turneringen, der er den Sydamerikanske Champions League, og 2 i Serie A.
I de 13 kampe har han kun tabt 1 kamp med holdet.
Der er kun lukket 4 mål ind i de kampe han har deltaget i.
7 kampe er vundet.
Senest har han været med til at knockoute Santos, der også kommer fra Brasilien og har det nye brasilianske hotshot, Neymar, i klubben. Dette ved at vinde 0-1 på udebane, hvor Santos' massive offensiv blev dæmmet ned, og i nat med en 1-1 på hjemmebane. Alt i alt har det altså været fornuftige defensive præstationer fra Castan, ud fra statistikken.
http://www.youtube.com/watch?v=ceN0gcc8S-Y
^^ Video på 10 min. der viser Castans defensive færdigheder. Hvis trænerstaben kan få ham integreret på holdet, så vil jeg mene at det er en fornuftig investering til de defensive kræfter. Ville passe fint med at de får solgt Juan bl.a. og købt Castan og Marquinho permanent :)
Det ser jo rigtigt lækkert ud. Allerede ved et fact at manden kan tackle er vi jo kommet rigtigt langt. Dette vil helt klart være en styrke for ham i forhold til den meget mere passive Kjær. Castan og Burdisso ville måske ikke være helt skidt, hvis vi tager det ventede system i mente :)
Rygte: Roma henter Castro i Bologna, Dovbyk udlejes
(27/07/26)
0
0
Officielt: Cristante og Mancini forlænger
(18/07/26)
0
0
Officielt: Dybala forlænger
(13/07/26)
0
0
Officielt: Tony D'Amico er ny sportsdirektør
(03/06/26)
0
0
Hellas Verona - AS Roma 24/5-2026
(23/05/26)
43
0
AS Roma - Lazio 17/5-2026
(16/05/26)
21
0
Parma - AS Roma 10/5-2026
(08/05/26)
19
0
Kommer Roma i Champions League?
(05/05/26)
3
0
AS Roma - Fiorentina 4/5-2026
(04/05/26)
11
0
Bologna - AS Roma 25/4-2026
(24/04/26)
19
0