Login
Glemt password Opret bruger

Beck: 4-5 bud, men Kjær vil blive

Kjaer2

Kategori: Transfer og rygter

Kilde: laroma24.it

Skrevet d. 17/06/12 11:41 af Andreas

Simon Kjær der her til aften skal forsøge at spille Danmark i den første EM-kvartfinale siden 2004, er gået hen og blevet en eftertragtet herre.

Roma havde som bekendt en forhåndsaftale med VfL Wolfsburg om et køb af Simon Kjær, men Sabatini formåede ikke at få konverteret klausulen til en endelig handel. De italienske medier har spekuleret i, at Roma ville forsøge at presse prisen på danskeren så meget som muligt, men nu kan denne taktik se ud til at give bagslag.

Kjær, der indtil videre, har spillet et flot EM, er nemlig kommet på ønskelisten hos mange europæiske klubber – hvilket ifølge, forsvarsspillerens agent, Mikkel Beck, har udmøntet sig i 4-5 konkrete henvendelser. Danske medier mener at vide, at franske Lille skulle være klar med et bud. Som ganske ung var Kjær til prøvetræning hos franskmændene, hvilket også affødte et bud, der dog blev afvist af hans daværende klub, FC Midthylland.

Beck understreger dog samtidig, at Kjær meget gerne vil fortsætte karrieren i Rom, men ønsker angiveligt ikke en ny lejeaftale.
Zdenek Zeman har tidligere udtalt sig positivt om Simon KJær.





1

8 kommentarer

AS-Roma-Italien
1696 indlæg.
d. 18/06/12 00:36

But we dont want him to stay.



P.Totti
1008 indlæg.
d. 18/06/12 06:22

Kom med ham, han har spillet et fantastisk EM! Please køb simon kjær!


Don-Emilio
1677 indlæg.
d. 18/06/12 07:47

Det er jeg ikke helt enig i :) Jeg syntes stadig han mangler ret meget timing i sine dueller ofte, og vil hellere se en anden på holdet.


Giallorossi
372 indlæg.
d. 18/06/12 14:40

En så talentfuld spiller findes bare ikke andre steder til så små penge. :).

Dueller er da netop der han vinder alt.


Don-Emilio
1677 indlæg.
d. 18/06/12 17:22

Portugal - Danmark: Helder Postiga. Bare lige for at tage det nyeste eksempel :)
Desuden er han ret så passiv før afleveringen til Bender ved Tysklands mål nummer 2.
Ved Tysklands mål nummer 1 bliver han lidt fanget - det er en ret svær situation, men stadig Simon der taber duellen om bolden der fører til afleveringen som Podolski scorer på.

Det er altså 3 tvivlsomme situationer der har ført til afgørende mål ved en slutrunde hvor det altså gælder om at holde koncentrationen! Det er altså ikke godt nok.


Giallorossi
372 indlæg.
d. 18/06/12 17:40

Tysklands mål nr. 1 er jo rent held og lotto, han er tæt på sin mand og dækker hans vej til målet helt fornuftigt og det er ikke hans mand der står helt fri midt i feltet.

Tysklands mål nr. 2 kan du simpelthen ikke give ham skylden for, han er vel nærmest den eneste spiller der ikke nosser i det, havde Agger været på den plads han rent faktisk spiller havde der intet problem været.

Vi bliver nok næppe enige, men for mig at se leder du blot efter fejl hos ham - Havde Agger været i selvsamme situationer havde han ikke fået skylden.

[Rettet af: Giallorossi - 18/06/12 - 17:41]


Don-Emilio
1677 indlæg.
d. 18/06/12 17:52

Efter at have set den igen, må jeg give dig ret i at Tysklands mål nummer 1 nærmere er Jakobsens sløsede markering der kan ligges til skyld. Simon følger Gomez så han ikke kan afslutte indenom, som han skal.

Ved Tysklands mål nummer 2 vil jeg stadig mene han er passiv. Jeg giver han ikke skylden for målet..

Men Postigas mål var han stadig væk i forhold til Postiga ved målet.

Og så er der jo selvfølgelig den store mængde fejl i løbet af sæsonen, for selve klubben.

Hvad skal jeg så sige? For mig leder du blot efter bortforklaringer for fejl hos ham? Det bliver vi vel heller ikke enige af?



Giallorossi
372 indlæg.
d. 18/06/12 18:13

Tja, men som du selv indrømmer var du lidt hurtigt til at give Kjær skylden for det første mål - Det i sig selv er vel et ret godt eksempel på at lede efter fejl hos ham.

Men vi kommer ikke længere end dette :). - Jeg synes blot der er en kedelig tendens til at give manden der står tilbage som den sidste skylden, til trods for det sjældent er hans skyld han står i den situationen.


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma