Kategori: Transfer og rygter
Kilde: Corriere, laroma24, Gianlucadima
Skrevet d. 04/04/12 13:03 af Jonas
Jagten på Walter Sabatinis 2-3 nye kvalitetsspillere et gået ind og den seneste i rækken af rygter er Liverpools Luis Suarez.
Noget tyder dog på at interessen i Suarez er noget mere konkret, end de sidste par dages rygter om blandt andet Giuseppe Rossi, Gonzalo Higuain og Fernando Torres.
Corriere dello Sport skriver i dag at Roma er klar med et formelt bud på Suarez, samt at Suarez selv skal være meget interesseret i et skifte til Italien.
Corriere hævder endvidere at Roma allerede har været i kontakt med Liverpools sportsdirektør Damien Comolli. Liverpool forventes dog at kræve op imod 30 mio. euro for den uruguayanske landsholdsspiller, mens Roma kun er klar til at betale omkring 20 mio. euro plus bonusser.
Roma forventes at komme til at kæmpe med Juventus og PSG om angriberens underskrift. Roma har dog allerede en fordel i form af Thomas DiBenedetto som er partner i Fenway Sports Group og har et godt forhold til Liverpools ejere. Derudover er Suarez’s agent Pere Guardiola, som er bror til Pep Guardiola der er gode venner med Luis Enrique og Franco Baldini.
Den altid velinformeret Sky journalist Gianluca Di Marzio hævder også at interessen er konkret og at en handel er mulig.
”For et år siden var det utænkeligt at Roma ville kunne hente Suarez. Interessen i Liverpool angriberen er konkret, men handlen kan blive meget kompliceret. Liverpool vil forlange omkring 30 mio. euro for Suarez, mens han selv ønsker at få fordoblet sin løn.”
”Konkurrencen bliver hård, da både Juventus og PSG også lader til at være interesseret. Men hvis Baldini og Sabatini virkelig vil investere, kan det lade sig gøre,” fortalte Di Marzio og forsatte med informationer om Romas aktioner på transferfronten.
”Sabatini har allerede sikret sig Dodo – Men han er ikke færdig i Sydamerika hvor han også arbejder på at hente Paulinho og Ocampos. Sabatinis assistent, Ricky Massara, har været i Beograd for at studere Partizans Lazar Markovic. Et kæmpetalent som Serbien forventer, bliver deres næste store stjerne. Han er en ung spiller, men hans værdi er allerede meget høj, omkring 10-11 mio. euro.”
Langt hellere Rossi eller Torres end Suarez! ... Men dejligt at have så store spillere rygtede til klubben! Det er fedt !
Ingen diskussion, køb!
@Sofus
Han har altid været en af de spillere, som hurtigt bliver fan favorit. Han kæmper altid for sit hold. I Ajax var han fan favorit, og også i Liverpool er mange faldet for ham. Tror ikke du får store problemer med at kunne lide ham :)
[Rettet af: xedem - 04/04/12 - 18:57]
dygtig fodboldspiller, men han skal ikke spille i Roma! må gud forbyde det, hans attitude er ikke noget der skal bruges energi på i klubben, samtitidig er hans evt. løn krav ikke i balance med hans fodbold kvalifikationer, brug hellere pengene til en anden spiller. :)
Tror også at attituden bliver et problem + en fordobling af sin løn(!?). Dernæst må man konstatere at det jo ikke er fordi vi mangler folk der kan skabe chancer. Jeg tror på borini, bojan og lamels vil forbedre sig væsentligt allerede fra næste sæson og håber personligt rigtig meget på at vi beholder bojan. Forsvaret skal selvfølgelig blive bedre (og også yngre!), men endnu en klassespiller til midtbanen ville også gøre underværker. Enriques spil kræver meget sf midten og greco/simplicio er bare ikke stabile nok.
Og helt ærligt - jeg elsker totti, men han er simpelthen ikke god nok til at starte fast længere, 21 kampe og 4 mål!
Farlig diskussion at starte MY . Men jeg er faktisk helt enig, jeg elsker Totti men jeg må også bare anerkende at han ikke er god nok længere . Synes han skal fungere i endnu højere grad som støtte for de unge spillere også kan han få en kamp ind imellem :-)
Jeg synes det virker håbløst til den pris og med en sandsynligt høj løn.
At købe en mand til de penge, hvor man alligevel skal håbe på han finder form er i min optik vanvittigt. - Hvis man alligevel skal "satse" på at nogen finder form finder jeg det underligt ikke at satse på en af de helt unge drenge.
Jeg synes vi skal koncentrere os om helt andre positioner i første omgang - men at købe en stor angrebsprofil er selvfølgelig ofte en fan-pleaser.
Jeg er sku dybt uenig. Hvem skulle overtage fra Totti?? Lamela? Han har ikke vist sig til at være bedre end Totti. plus at det Totti bare er på banen giver de andre drenge et stort motivationsboost.
og MY, forsvaret, yngre???
NOO, hvis forsvaret skal have noget er det da lidt rutine.. Kjær, Rosi, Angel??? Kan godt være vi har Heinze, Juan og Burdisso. Men Juan har ikke den klasse han tidligere har vist, Burdisso er jeg bange for ikke finder sin gamle topform. og Heinze spiller stabilt, Meeen, stadig lidt sløvt. Vi mangler en ægte general dernede som rydder alt op. En Lugano, Vidic, Puyol, Terry type :)
@DeRossi16. Totti bidrager bare ikke med noget på banen længere. Han skal helt klart blive og han skal også have tid på banen - netop fordi han er et moral boost, bare ikke hver kamp og ikke 90 minutter. Jeg er helt enig med romadk.
Og kan godt se det med forsvaret var svagt formuleret. Når jeg siger yngre mener jeg ikke 20-21 men 26-28. En der "fylder" meget på banen. Samtidig også en der stadig har sin hurtighed. Det er mere end man kan sige om Juan, heinze, taddei og burdisso kommer fra en lang skade så han er tvivlsom.
Jeg synes det er farligt at bruge erstatnings begrebet. Totti er snart en færdig mand - men som person kan han jo aldrig erstattes. Hans kompetencer på banen er ligeledes svære at erstatte - hvis ikke umulige? Totti var jo, da han var bedst, måske en af verdens bedste spillere? Så i stedet for f.eks. at sige, at Lamela ikke er så god som Totti, så burde man måske hellere sige, at Lamela kan blive så god som "Lamela", og ikke sammenligne med Totti. Det er heller ikke særlig fair at sammenligne spillere med Ronaldo og Messi.
@My
Nu var jeg selv lidt efter Totti for nogle dage siden, men at sige at han intet bidrager er direkte forkert. I kampen mod Novara spillede han glimrende. Han er fantastisk dygtig til, at holde på bolden og skille sig af med den fornuftigt. Det kan godt være at han ikke scorer ligeså mange mål som før, men det er vel også at forvente af en 36-årig mand, som har spillet fodbold på højeste niveau i 20 år. Samtidig har han stadig et fantastisk blik for spillet og hans touch på bolden findes stadigvæk.
Sammen med det er han Roma's kaptajn, han er en leder skikkelse. Spillerne har udtalt at bare det at være på banen sammen med ham er motiverende. Jeg synes også at man har kunnet se Totti kæmpe for det i år. Jeg synes han er mere villig til at løbe og jagte umulige bolde.
Totti er ikke færdig, men man skal bare ikke forvente det samme af ham som vi gjorde for 5-6 år siden.
Når nu siger Sabatinis at der ikke er kontakt til hverken Suarez eller Palacio tideligere er rygtet til klubben.
http://football-italia.net/17412/roma-don%E2%80%99t-want-suarez-or-palacio
I stedet kædes vi nu sammen med Dirk Kuyt
Kilden
Jeg må indrømme jeg faktisk ikke aner hvilken form han er i, men jeg har tidligere fundet ham meget interessant. Hvis han holder samme niveau som han havde for et par år siden, så er det da værd at kigge nærmere på. Men ikke for en hver pris dog!
Ja Kuyt ville være et godt køb, hvis han så lige vil finde målnæsen fra hans tid i Feyenoord frem :-)
Hans mål snit i Liverpool syntes jeg ikke er for godt, men okay hvad jeg har hørt så har Liverpool vist nok haft svært ved at skabe chancer i år. Så det kan måske forklare hans manglene mål ihvertfald i denne sæson.
[Rettet af: Kim89 - 05/04/12 - 15:09]
Kuyt skal heller ikke til klubben han er blevet for gammel, han skal hellere tage hjem til holland. vi skal bruge vores penge med fornuft og Suarez og kuyt er ikke fornuftigt. hvis vi skal bruge penge på en angriber så ville, Thomas Müller være et godt køb (dog ikke så sandsynligt) ellers Hent Cassano hjem til hovedstaden :) !!
Rygte: Roma henter Castro i Bologna, Dovbyk udlejes
(27/07/26)
0
0
Officielt: Cristante og Mancini forlænger
(18/07/26)
0
0
Officielt: Dybala forlænger
(13/07/26)
0
0
Officielt: Tony D'Amico er ny sportsdirektør
(03/06/26)
0
0
Hellas Verona - AS Roma 24/5-2026
(23/05/26)
43
0
AS Roma - Lazio 17/5-2026
(16/05/26)
21
0
Parma - AS Roma 10/5-2026
(08/05/26)
19
0
Kommer Roma i Champions League?
(05/05/26)
3
0
AS Roma - Fiorentina 4/5-2026
(04/05/26)
11
0
Bologna - AS Roma 25/4-2026
(24/04/26)
19
0