Login
Glemt password Opret bruger

Bertolacci: Lecce kan give mig erfaring

Bertolacci 11-12

Kategori: Spillere

Kilde: La Gazzetta dello Sport

Skrevet d. 24/08/11 15:22 af Julii Caesares

Andrea Bertolacci havde en fin sidste sæson hos Lecce, hvor han på det tidspunkt var delejet af syditalienerne og Roma.

Denne sommer lykkedes det så romerne at sikre sig de sidste 50 % af midtbanespilleren, men det betød ikke et farvel til Lecce. Bertolacci er nemlig blevet sendt retur på en lejekontrakt, og det falder i romerens smag.

"Allerede i midten af juli tænkte jeg, at jeg ville vende tilbage (til Roma, red.)." fortæller Bertolacci til La Gazzetta dello Sport, og han fik da også tildelt trøjenummer 91 inden afrejsen.

"Men jeg tror at det vil gøre mig stærkere med endnu et år væk fra Roma, hvor jeg kan samle erfaring."

Bertolacci er født i Rom, men han fortryder ikke at han endnu må vente på at repræsentere hovedstadens største klub.

"Nej, jeg er sikker på mit valg. Sabatini tror på mine evner og forsikrede mig, at jeg ville få en plads på holdet, men det var jo en ukendt plads. Jeg vil have flere muligheder hos Lecce."

Opholdet hos Lecce har da også efterladt et godt indtryk på midtbanespilleren, hvorfor valget var enkelt da han skulle finde et hold for den kommende sæson.

"Jeg følte mig godt tilpas på grund af både klub, holdkammerater og fans. Jeg kunne ikke vælge andre end Lecce." lyder det fra Bertolacci.






1 kommentarer

Julii Caesares
1297 indlæg.
d. 24/08/11 15:24

Det bliver spændende at følge ham igen. Håber på en endnu en fin sæson, og så forhåbentlig en plads på midtbanen hos Roma til næste sæson, hvis han fortsætter takterne fra sidste ditto.



Kontakt | Copyright 2003-2025 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma