Login
Glemt password Opret bruger

Heinze er vild med Roma's projekt

Heinze 11-12

Kategori: Spillere

Kilde: vocegiallorossa.it

Skrevet d. 23/07/11 13:17 af Julii Caesares

Heinze blev i dag præsenteret på et pressemøde i Riscone. Læs her et udrag fra pressemødet og få indblik i Heinze's tanker om det nye Roma.

Der var stor interesse for din ankomst. Hvad fik dig til at vælge Roma?

"Jeg har spillet i store klubber og den her udfordring kom nærmest af sig selv. Roma er en stor klub. Det er mig en ære og med stor glæde, at jeg nu skal spille i dette land med de vigtigste klubber."

Hvilket formål har du her?

"Det var mig der ville til Roma. Jeg snakkede med Luis Enrique og Sabatini og jeg kunne lide projektet. Det var nemt at sige ja til en klub som Roma."

Føler du at Lamela er det rette valg?

"Roma fokuserer på ungdommen, men jeg tror at en storklub traditionelt har en blanding af unge og erfarne spillere. Lamela og Bojan er gode spillere, som er sultne efter sejre. Det vigtigste er at holdet står sammen, og det er veteranernes job at guide de unge."

Foretrækker du det centrale forsvar eller backen? Ser du frem til at spille sammen med din landsmand Burdisso?

"Det er op til træneren, jeg er komfortabel i begge roller. En argentinsk duo, hvorfor ikke! Jeg er argentiner, så det ville være fantastisk."

Du har en blandet nationalitet ikke sandt?

"Min mor italiener, fra Sicilien. Min far er tysker, men jeg voksede op i Argentina."

Hvorfor valgte du trøje nummer 5?

"Det er et specielt nummer for mig. Jeg ved at trøjen tilhørte en stor spiller, og det gør mig stolt."

Har du været i Rom før, og kender du til supporternes passion?

"Jeg kender mest til Rom, men vi kender alle Romanisti og deres passion. Jeg husker mod Manchester, at der var tumult mellem fansene, hvilket bekræfter de her tilhængeres passion. Deres support var vigtig."






0 kommentarer

Kontakt | Copyright 2003-2025 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma