Login
Glemt password Opret bruger

CALCIO DEBAT: Spiller analyse

Squadra

Kategori: AS-Roma.dk

Kilde: as-roma.dk

Skrevet d. 29/04/09 12:50 af Julii Caesares

Holdningerne o.l er udtryk for skribentens egne holdninger.

Roma nærmer sig afslutningen på en forfærdelig sæson. Jeg har givet mig i kast med at analysere truppen (minus ungdomsspillerne, red.).

Målmand:
Jeg har altid godt kunne lide Doni, men han er simpelthen for ustabil – sælg ham og brug penge på en ny målmand eller sats på Curci. Either way, er begge løsninger godkendt for mit vedkommende. Artur er en fin reserve, så med mindre en situation med et flertal af gode målmænd opstår, så bør han beholdes.

Forsvar
Her begynder det sjove. Lad os tage spiller for spiller.

Panucci: Det er en svær situation at bedømme ham og hans videre deltagelse på Romas hold. Han har såmænd gjort det fint, men han vejer i lønnen og er langt oppe i alderen – med mindre han vil tage til takke med en 1-årig aftale med lønnedgang, så må det være på tide at sende ham videre. Uanset hvor lidt jeg har lyst til at miste så fin en person.

Cicinho: Efter en svær start, er brasilianeren blomstret op og har gjort det fint – en ærgerlig skade har holdt ham ude i lang tid. Han er en glimrende højreback med en sans for det offensive, og vi bør bestemt beholde ham.

Juan: God centerforsvarer som sammen med Mexès danner et flot makkerpar. Han er dygtig til at markere sine modstandere og er god i hovedspillet. Har været plaget af skader i denne sæson. Vi bør holde fast i brasilianeren.

Mexès: En af verdens bedste centerforsvarer – og en af de mest aggressive. Philippe har modtaget mange dumme kort og hans temperament går træner Spalletti på. Vi kommer dog ikke udenom at han er blandt eliten og er solid i midterforsvaret. En fighter som kæmper til det sidste og Roma skal uden tvivl holde fast på ham.

Motta: Ung italiensk højreback som har imponeret i sin lejeperiode i Roma. Har givet smagsprøver på sit store potentiale og viser lovende takter. En af de spillere som Roma skal ud og betale for til sommer, hvis vi skal forstærke holdet. En af fremtidens mænd på landsholdet.

Loria: Væk, væk, væk! En af Serie A’s dårligste forsvarsspillere. Har kostet mål i sækkevis og har ikke imponeret en eneste gang. Eneste positive er et enkelt mål, men tvivlen er ikke eksisterende: den mand skal væk.

Riise: Nordmanden som blev sendt til Rom fra Liverpool. Havde en svær start, men er kommet fint ind på holdet og er en udmærket venstreback. Vi bør holde fast i ham.

Diamoutene: Endnu en spiller på lejekontrakt. Denne gang har lejesvenden dog ikke vist noget synderligt imponerende. Har spillet en håndfuld kampe, men har ikke vist format til at Roma skal ud og ofre penge. Der findes bedre alternativer end Diamoutene.

Tonetto: Vores aldrende veteran back, som har gjort det rigtig fint i sin tid i Roma. Men som del af udrensningen, føler jeg dog det er på tide at lade Tonetto drage videre. Vi har brug for ungdom på holdet og derfor må vi vinke farvel og tak til Tonetto, som har endnu en gang har gjort det fint i sin Roma tid.

Cassetti: Ikke så meget at sige, udover det samme som blev sagt om Tonetto. Cassetti har gjort det fint, men vi har igen brug for ungdom og nye spillere, og derfor må Cassetti videre.

Midtbane: Også i denne kæde trænger Roma til noget nyt og en mindre oprydning. Spiller for spiller tages kæden igen

Pizarro: En af Romas gode midtbane dynamoer. En klar brik på førsteholdet og en spiller som skal beholdes. Hans boldomgang og driblinger er gode og når han rammer sit topniveau er han ren kvalitet på midtbanen.

Aquilani: Et af Romas egne produkter, som er spået en stor fremtid. Hans potentiale er indiskutabelt, men skader har ramt hårdt på hans sæson. Ikke desto mindre bør han holdes i klubben, med mindre et latterligt stort tilbud kommer på bordet. Aquilani selv ønsker at blive i klubben og han er en af fremtidens mænd.

Taddei: Første mand som bør ofres for nyskabelsen. Har haft en mildest talt miserabel sæson og virker til at være groet lidt fast. Hans kvaliteter er til stede, men han formår for sjældent at udnytte dem. En bedre fløj bør hentes til klubben for de penge som et salg af Taddei vil indbringe.

De Rossi: Et salg er indiskutabelt og ikke eksisterende. Hverken klub, fans eller hovedpersonen selv ønsker at han forlader klubben, og De Rossi er blandt verdens bedste midtbanespillere. Udpeget til at blive Tottis arvtager og er garanteret på det italienske landshold.

Baptista: Brasilianeren har sine fornemme øjeblikke, men alt alt for ofte viser han sit bundniveau og det er lavt. Kommer der en klub som tilbyder en acceptabel sum penge for Baptista, bør Roma slå til. Han har scoret nogle flotte og vigtige mål, men der skal fightes for at blive på holdet og det har han ikke vist endnu. Bør som sagt kun sælges hvis den rette sum kommer på bordet.

Perrotta: En spiller som jeg personligt holder af, men desværre er ved at være oppe i årene. Startpladser bør forekomme i et mindre omfang, men han kan agere som en fin rotationsspiller.

Menez: Franskmanden som er blevet spået en lys fremtid, har ikke været imponerende i denne sæson. Desværre har det heller ikke været den nemmeste af slagsen at slå til i, og jeg føler der stadig er noget at hente i Menez. Bør beholdes i klubben, så han kan få endnu en sæson til at vise hvad han kan i. Der har verseret rygter om utilfredshed hos Menez grundet lav spilletid, og hvis personen selv ønsker at komme videre, så må det være sådan. Utilfredshed gavner på ingen måde truppen.

Brighi: En spiller som virkelig har strålet i Romas falmende sæson. Har haft en formnedgang på det sidste, men bør stadig beholde Roma trøjen på til næste sæson. Er en fin rotationsspiller som lægger gode afleveringer.

Det bringer os frem til angrebet.
Montella: Rent Roma ikon. En spiller som bør gå ned i løn, især hans alder taget i betragtning. Pengene fra et salg vil være minimale, men det lønmæssige vil gavne klubben. Af historiske og personlige årsager, kan jeg ikke nænne et salg af denne mand.

Vucinic: Vores goalgetter som scorer,
men i et for småt omfang. Det er jeg sikker på at han kan rette op på og skader har også plaget ham i denne sæson. Fraværelsen af Vucinic har virkelig kunne mærkes oppe foran i feltet. Bør beholdes i klubben, men samtidigt bør der hentes endnu en angriber til klubben.

Totti: Behøver jeg uddybe dennes situation? Prinsen af Rom, fansenes favorit og legenden over dem alle. Totti må dog vise forståelse og situationskendskab ved at acceptere en lønnedgang i den nye kontrakt. Har spillet hele sit liv i Roma og har en plads i enhver Roma supporters hjerte.

Spalletti: Har gjort det fint i sin tid i Roma, men er fast groet og mangler håndgreb om truppen. Flere og flere rygter om at han er på vej væk versere og det må også være ved at være tid. Vi trænger til noget nyt på bænken, men skal for alt i verden undgå en lignende situation som før Spalletti, men trænerskifter på stribe.






5 kommentarer

mexes
2516 indlæg.
d. 29/04/09 15:23

rigtig godt skrevet. Er meget enig i dine holdninger.
Det er kun Baptista jeg er lidt uenig i. Jeg mener at han skal beholdes da han er en stor stjerne , og vil blomstre endnu mere i næste sæson!



MLP09
129 indlæg.
d. 29/04/09 18:30

Jeg synes også det er en god gennemgang.
Der hvor jeg ser at vi har brug for forstærkning er i forsvaret. På papiret ser det jo egentlig godt ud, men de har bare ikke leveret varet - alt for mange mål er blevet lukket ind. Jeg tror, det vi mangler er noget kontinuitet. Alt for mange skader og især karantæner, har betydet for mange rokader.


Julii Caesares
1297 indlæg.
d. 29/04/09 20:41

Brugte også lidt tid på det, så tak for de positive ord :-)
Angående Baptista, føler jeg som sagt kun han bør sælges hvis det rette tilbud kommer, men er hård i min kritik da jeg synes han brænder store chancer ofte og smider bolden væk for tit. Ingen tvivl om at han har kvaliteter, jeg mangler bare at se ham holde niveau.


geggeri
669 indlæg.
d. 01/05/09 09:18

Rigtig godt indlæg. Tror vi skal have en blog-funktion på et tidspunkt, for det er jo en genial måde at lave bedre diskussioner på.

Jeg ved ikke om han har fået inspiration af dig(har han nok ikke.). Men på roma.theoffside.com er der skrevet et lignende indlæg:
Exit Stage Roma


Julii Caesares
1297 indlæg.
d. 02/05/09 08:46

Det lyder som en genial ide med en blog-funktion. Helt sikkert værd og kigge på.

Haha, medmindre han tjekker as-roma.dk så er det nok usandsynligt :-)


Seneste Nyheder

Parma - Roma 16/2-2025
(16/02/25) 18 0


FC Porto - AS Roma 13/2-2025
(12/02/25) 45 0


Venezia - AS Roma 9/2-2025
(07/02/25) 35 0


AC Milan - AS Roma
(05/02/25) 42 0


AS Roma - Napoli 2/2-2025
(01/02/25) 25 0


AS Roma - Eintracht Frankfurt 30/1-2025
(29/01/25) 31 1


Udinese - AS Roma 26/1-2025
(25/01/25) 35 0


AZ Alkmaar - AS Roma 23/1-2025
(22/01/25) 38 0


AS Roma - Genoa 17/1-2025
(17/01/25) 35 0


Lazios ørnefører fyret efter penis-skandale
(15/01/25) 1


Kontakt | Copyright 2003-2025 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma