Login
Glemt password Opret bruger

Primavera-slutspil: AS Roma - AC Milan

Logoet på siden

Kategori: Kampe

Kilde: legaseriea.it

Skrevet d. 02/06/11 11:58 af Andreas

Selvom Serie A-sæsonen er gået på hæld og Totti & Co. er taget på sommerferie er det endnu ikke helt slut med Roma-fodbold for denne sæson. Vores talentfulde Primavera-hold har nemlig, efter en imponerende sæson, spillet sig frem til slutspillet i Primavera-turneringen.

Turneringen afgøres ved et slutspil i cup-format, som består af kvartfinaler, semifinaler og selvfølgelig finalen. I kvartfinalen, som spilles lørdag den 4 juni kl. 17.00, skal de unge Roma-ulve møde AC Milans-drenge der, i modsætning til Roma, har været igennem to playoff-kampe mod Empoli og senest Inter. Roma’s drenge, anført af Florenzi, Viviani og Caprari, strøg derimod igennem deres indledende turnering og endte som nummer 1, med 7 point ned til bysbørnene fra Lazio på anden pladsen, som Alberto De Rossi’s(træner) tropper undervejs udraderede med 7-1 VIDEO.

Udover AS Roma og AC Milan er også Lazio, Genoa, Atalanta, Fiorentina, Juventus og Varese klar til slutspillet.
Programmet er: Kvartfinaler 4.-5. juni, semifinaler 8.-9. juni og finalen spilles 12. Juni. Kampene spilles i de to toskanske byer Lucca og Pistoia.

Primavera-holdet kan diskuteres her LINK






2 kommentarer

Jonas
4091 indlæg.
d. 02/06/11 12:22

Ja super flot!

Det kan lige nævnes at både Romas Allievi hold (94) og Giovanissimi hold (96) begge også er i deres slutspil! Hvilket er vildt godt gået - da Roma så er det eneste hold i Italien der har alle sine tre ungdoms hold i slutspillet..

Respekt til Romas ungdomsakademi!

[Rettet af: Jonas - 02/06/11 - 12:34]



Julii Caesares
1297 indlæg.
d. 02/06/11 12:32

Arh pis også.. er til fødselsdag på det tidspunkt.

Der hersker ingen tvivl om, at Romas ungdomshold er blandt de allerbedste i Italien. Hvis Enrique, som jeg formoder er vores nye træner, kan integrer nogle af vores yngre spillere som Caprari, Scardina og Pettinari så vil det være lækkert.

Vi har ikke været særlig gode til, at få vores ungdom op på førsteholdet, hvilket også kan aflæses i vores meget gamle trup.


Kontakt | Copyright 2003-2025 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma