Sommeren 2011 skulle vise sig at blive et nyt stort vendepunkt for Roma. Sensi familien blev nødsaget til at sælge klubben grundet økonomiske problemer og i samarbejde med UniCredit valgte man at sælge til en gruppe bestående af amerikanske forretningsmænd ledet af Thomas DiBenedetto. Handlen gik endelig igennem d. 18. august.
Den nye ledelse skulle vise sig at lave store ændringer i klubben og vigtigst at alt sikret klubbens økonomi. Et af målene blev at udbrede AS Romas som et brand til hele verden. Der blev lang om længe lanceret en ny hjemmeside på engelsk, mens Roma også kom på socialemedier såsom Facebook og Twitter. Derudover blev det slået fast at Roma skal have et nyt moderne stadion. Franco Baldini blev hentet hjem som general direktør, Walter Sabatini ansat som sportsdirektør og Luis Enrique blev ansat som træner, med målet om at komme til at spille attraktivt og offensivt fodbold, inspireret af Barcelona.
Det blev naturligvis en hektisk sommer, da klubben endelig havde fået penge til at være aktive på transfermarkedet og der med en ny træner, der ville skabe noget helt nyt i Italien, blev brug for ny spillere. Den hollandske landsholdsmålmand Maarten Stekelenburg blev hentet i Ajax, danske Simon Kjær blev lejet i Wolfsburg, erfarne Gabriel Heinze blev hentet på fri transfer, den offensive venstreback Jose Angel blev købt i Sporting Gijon, mens midtbanen blev forstærket med spillere som Fernando Gago, Miralem Pjanic og stortalentet Erik Lamela, til angrebet hentede Sabatini spillere som Daniel Pablo Osvaldo og Fabio Borini, mens Bojan Krkic blev hentet i Barcelona. Ud gik store navne såsom Mirko Vucinic og Jeremy Menez, mens fanfavoritten Philippe Mexes’ kontrakt udløb. For at få det fulde overblik over sommerens handler se her: http://as-roma.dk/blog/30/Mercato-sommer-2011
Roma stod nu overfor kæmpe forandringer og Enrique begyndte sit arbejde med at skabe noget helt nyt i italienske fodbold. Holdet skulle nu, inspireret af Enriques tidligere klub Barcelona, fokusere på offensiv og underholdende fodbold, med fokus på boldbesiddelse. Enrique og projektet havde lige fra starten ledelsens fulde opbakning og med DiBenedettos udtalelse; ”Roma blev ikke bygget på en dag”, stod det klart at det var langsigtet og at fansene ikke kunne forvente succes og titler med det samme. Det var dog alligevel en kæmpe skuffelse da Roma tabte til Slovan Bratislava og ikke kom i Europa League. I bedste Roma stil startede man også sæsonen ved at tabe 1-2 hjemme til Cagliari. Derefter løb Roma ind i to uafgjorte og to sejre, inden det stod på sæsonens første derby, som bestemt ikke gik som håbet. Roma havde indtil den kamp vundet de sidste 5 derby, men det blev der desværre gjort en ende på den 16. oktober, i en kamp hvor Roma ellers kom foran på mål af Osvaldo, men hvor danske Kjær spillede en uheldig rolle da han begik straffe og blev tildelt et rødt kort og ikke nok med det skulle tyske Miroslav Klose sikre Lazio sejren i kampens overtid.
Romas resultater var efterfølgende meget svingende, hvilket siden skulle vise sig at blive symbolet på hele sæsonen. Det skulle dog være kampen mod Fiorentina i 14 spillerunde, som skulle ende med at blive en af sæsonens værste. Roma tabte 3-0 og endte med at få hele tre spillere udvist, i en sæson som skulle vise sig at blive en med utrolig mange røde kort til Roma. Ledelsen tiltro til Enrique var dog stadig stor og Baldini offentliggjorde at man havde tilbudt Enrique forlængelse efter kampen, et tilbud som Enrique havde afvist.
Efterfølgende kom Roma ind i en god stime der medførte sejre over Napoli, Bologna, Chievo og Cesena, hvor især 5-1 sejren over Cesena var et højdepunkt. Tre dage efter fik Roma også hævn da man slog Fiorentina ud af Coppa Italia med 3-0. Næste runde af Coppa Italia stod Roma overfor en stor opgave i form af Juventus, som skulle vise sig at være en for stor mundfuld for Roma, da man blev sendt ud med et 3-0 nederlag.
Vintertransfermarkedet skulle vise sig at blive langt mere roligt end sommerens. Klubben lejede brasilianske Marquinho i Fluminese, mens Borinis lejeaftale blev lavet om til et delejerskab. Derudover fik Sabatini hentet to unge talenter i form af Nicolas Lopez og Jonathan Ferrante. Marco Borriello blev udlejet til Juventus og David Pizarro blev udlejet til Manchester City.
Januar blev også måneden hvor Danmark endelig fik sin officielle Roma fanklub – Roma Club Danimarca, efter det stiftende bestyrelsesmøde blev afholdt sidste weekend i måneden.
Februar skulle blive endnu et bevis på Romas svingende resultater, og hvordan Enriques fodboldfilosofi i den ene kamp kunne svigte helt, men i den næste give flot offensivt fodbold. Roma tabte første februar hele 4-2 til klubbens onde ånd Cagliari og vandt den efterfølgende onsdag hele 4-0 over Inter, som også skulle vise sig at få en katastrofal sæson. I slutningen af februar løb Roma ind i endnu en skuffelse da man tabte 4-1 til Atalanta. Ugen efter stod på sæsonens andet derby og Roma Club Danimarcas første gruppetur til den italienske hovedstad. Fanklubben havde en fantastisk tur – du kan se billeder her: facebook. Men derbyet derimod skulle ikke vise sig at blive endnu en skuffelse. Efter blot syv minutter begik Stekelenburg straffe og fik direkte rødt, og derefter var det op ad bakke. Roma fik dog udlignet på mål af Borini, mens Lazio skulle endnu engang ende med at vinde 1-2. Med to derbynederlag på en sæson, var tvivlen omkring Enrique og spillestil så småt begyndt.
Roma løb igen ind i en række svingende resultater, som den ene uge betød en overbevisende 5-2 sejr over Novara, men den næste uge et rungende 4-2 nederlag til Lecce. Ugen vandt man dog igen en fantastisk 3-1 sejr over Udinese, i Francesco Tottis vel nok bedste kamp i hele sæson. Svingende resultater skulle dog vises at være billedet, ikke blot på Romas sæsonen, men hele Serie A. Milan og Juventus var væk og var egentlig de to eneste stabile hold i ligaen. Kampen om Champions League pladser var dog stadig åben og kunne ende med at redde sæsonen. Romas drømme blev dog knust godt og grundigt af Juventus ugen efter, da man blev sendt hjem med et 4-0 nederlag og da man tre dage senere tabte 1-2 til Fiorentina, var det slut. Roma sluttede derefter sæsonen af med tre uafgjorte kampe og en sejr i sæsonens sidste kamp mod Cesena.
Roma endte sæsonen på en 7. plads med 56 point, lige så mange som Parma. Samt en målscore på 60-54 og hele 14 nederlag. Der havde i sæsonens sidste par kampe været mange rygter om at Enrique ville stoppe og det blev da også gjort klart før kampen mod Cesena, at Enrique ikke ville sidde på trænerbænken efter sommeren. Dermed kunne det tyde på at projektet havde lidt et kæmpe knæk, men med en sikker økonomi og stærk ledelse havde Roma et fantastisk udgangspunkt for at få succes. Nu stod sommeren for døren og der skal findes en ny træner og det ligner endnu en hektisk tid for Sabatini på transfermarkedet.
Romas Primavera hold havde endnu engang en god sæson, hvor holdet vandt pokalturnering, fik sølv i Torneo Viareggio og nåede semifinalen i det italienske mesterskab.