Den 6. juni 1927 skulle blive en historisk dag i romersk fodbold. Her fandt der er møde sted mellem klubberne Roman Football Club, Fortitudo Pro Roma og Alba Audace. Lazio var også med men endte med at trække sig. Fusionen blev hermed en realitet under navnet Fortitudo-Alba-Roman.
Den 17. juni spiller fusionen sin første kamp mod ungarske Odierna Ujpest. Kampen vindes 2-1, målscorer Cappa og Heger. I spidsen for holdet Jozsef King, tidl. træner Fortitudo og Pietro Piselli, tidl. træner Alba.
Fortitudo-Alba-Roman bliver officielt til AS Roma på et møde den 22. juli. Klubbens adresse bliver Via Uffici del Vicario 35. Første præsident bliver Italo Foschi og klubbens hjemmebane bliver Motovelodromo Appio.
I september bliver englænderen William Garbutt ansat som den første træner for AS Roma. Den tidligere Arsenal-spiller havde haft stor success hos Genoa som træner, med hvem han vandt mesterskabet i 1915, 1923 og 1924.