Login
Glemt password Opret bruger

AS-Roma.dk som officiel fanklub part 2.

Kategori: Roma Club Danimarca


Balbo
165 indlæg.
d. 28/11/11 22:37

Efter at vi har fået så meget dejligt respons på vores projekt, vil jeg nu forsøge at ridse vores tanker op omkring det foreløbige udkast og de fremtidige planer.

Først og fremmest mange tak for alle de positive kommentarer som Jonas og jeg har modtaget. Derudover en stor tak til de 22 personer, der alle er interesserede og har mod på at opstarte en officiel fanklub. Som sideinfo har vi rent faktisk fået flere interesserede end Inter gjorde på daværende tidspunkt, da de opstartede deres fanklub, hvilket bevidner om et massivt engagement her på siden. Hvis man stadig er interesseret I, at deltage i mødet, men ikke er blevet registreret på facebookgruppen eller ikke står på den nuværende deltagerliste, bedes man enten sende en mail til jonas@westerdahl.com eller mikkel_gottlieb@hotmail.com.

Som Andreas korrekt påpeger vil vi igennem processen være så demokratisk og inkluderende som muligt, hvilket indebærer at vi løbende vil publicere referater, nyheder o.lign omkring fanklubben. Årsagen til at vi anvendte facebook var at skabe et overblik over de interesserede i processen, men der vil fremover blive anvendt as-roma.dk samt mail til info omkring fanklubben og møder.

Da det er lovpligtigt at der i en forening skal forekomme en hierarkisk struktur, kan jeg løfte sløret for at der på mødet skal findes en præsident, vicepræsident, kasserer, sekretær samt minimum tre bestyrelsesmedlemmer. Derudover har vi planer om at udvide strukturen til også at inkludere en event-koordinator, web-koordinator mfl. Dette bliver dog først endeligt fastlagt på mødet. Endvidere skal der i fællesskab vedtages fanklubbens vedtægter, der vil fungere som et overordnet regelsæt for fanklubben. Dernæst skal fanklubben registreres i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), samt oprette en foreningskonto tilhørende fanklubben. Angående medlemskontingent er beløbet som oftest mellem 100-200 kr. årligt, men dette bliver bliver endeligt fastlagt på mødet. Beløbet tænkes deraf at skulle gå til medlemsgoder, medlemskort og medlemskonkurrencer. Vi forsøger endvidere at skabe et samarbejde med Canal+, der grundet deres rettigheder til italiensk fodbold gør dem til en ideel samarbejdspartner.

Hvad angår en dato for mødet har jeg oprettet en ny tråd, hvor der kan aftales en specifik dato.
Jeg håber at indlægget har hjulpet til at forstå de overordnede tanker bag projektet, og hvis I stadig ligger inde med eventuelle spørgsmål, kan I sende en mail til den ovenstående mail.

Cheers
Mikkel Gottlieb/Balbo

[Rettet af: Balbo - 29/11/11 - 00:28]


Andreas
789 indlæg.
d. 28. november 2011

Hvis man stadig er interesseret I, at deltage i generalforsamlingen bedes man enten sende en mail til jonas@westerdahl.com eller mikkel_gottlieb@hotmail.com.

Kunne vi ikke godt holde det hele lidt mere åbent? Jeg forstår ikke helt hvorfor det kun er 2 mennesker der må vide hvem der er tilmeldt. I den anden tråd har vi jo begyndt en liste hvor interesserede kan skrive sig på - fungere det ikke fint?

Jeg mener, at vi bør holde os til at bruge hjemmesiden på nuværende tidspunkt. Det er jo denne hjemmeside der er vores fælles referencepunkt og det er her at vi i over 8 år har kunne debattere AS Roma. På den måde har alle sidens brugere mulighed for at deltage i diskussionen og få alle informationerne, fremfor at der bliver sendt interne mails frem og tilbage mellem enkelte medlemmer.



Balbo
165 indlæg.
d. 28. november 2011

Andreas, det er primært for at skabe overblik og kontakt til de personer der nu kunne være interesserede. Alle de interesserede kan ligeledes se hinanden på facebook, men som jeg nævnte tidligere så vil al information blive postet på siden. Du har ret i, at der skal forekomme en liste over de tilmeldte her på siden, og det er også et fint initiativ der er blevet startet, men problemet er bare, at der på den post forekom flere spørgsmål, som jeg nu har forsøgt at besvare. Denne post var kun ment til at skabe overblik over projektets proces. Jeg vil imorgen bestræbe mig på at lave en liste over de foreløbige deltagende.

[Rettet af: Balbo - 29/11/11 - 00:05]


59971Cools
690 indlæg.
d. 29. november 2011

"Hvis man stadig er interesseret I, at deltage i generalforsamlingen bedes man enten sende en mail til jonas@westerdahl.com eller mikkel_gottlieb@hotmail.com."
Skal man så maile dig/jer igen? Eller er det bare for folk der først ser det nu?


Balbo
165 indlæg.
d. 29. november 2011

Det er kun for folk, der ikke har set det endnu. Jeg har noteret alle de interesseredes navne og imorgen vil jeg udarbejde en deltagerliste.

[Rettet af: Balbo - 29/11/11 - 00:25]


59971Cools
690 indlæg.
d. 29. november 2011

Ja der er sgu' nok steder at holde styr på pludselig! ;-)

Den er modtaget og tak!... (for i aften)...


theshow
16 indlæg.
d. 30. november 2011

jeg vil meget gerne med til dette møde ? hvordan melder jeg mig til ?=
og ja det lyder som en fantastisk ide


Balbo
165 indlæg.
d. 30. november 2011

Alle der er interesserede i at møde op til stiftelsen bedes sende en mail til mikkel_gottlieb@hotmail.com, medmindre de allerede har gjort det eller er blevet medlem af gruppen på facebook.
Cheers



KonsDK
12 indlæg.
d. 30. november 2011

This is great! Forsæt det gode arbejde!! Ser frem til at kunne melde mig ind!


agfdaman
22 indlæg.
d. 06. december 2011

Jeg tager hatten af for jeres gode arbejde. Jeg er klar på at melde mig ind, men kan ikke komme til mødet. Jeg bor i det mørke Jylland.. Glæder mig til at høre mere


Kontakt | Copyright 2003-2025 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma