Kategori: Kampe
Catania vs. Roma Søndag kl. 15.00
Roma starter anden del af sæsonen med en tur til Catania, hvor holdet ikke har vundet de sidste 7 sæsoner! Roma skal efter nederlaget til Napoli sidste weekend tilbage på sporet og ind i kampen om de øverste pladser i ligaen. Roma mødte Catania i sæsonens første kamp, hvor det blev 2-2 efter nogle tvivlsomme mål til Catania (offside!!) og et klasse mål af Osvaldo samt en sen udligning af Nico Lopez. Hverken Osvaldo eller Nico Lopez kommer dog i spil denne weekend, da først nævnte er skadet og sidst nævnt er til det Sydamerikanske U-20 mesterskab.
Catania ligger på en 10. plads med 26 point, 6 færre end Roma. Catania har haft en god halvsæson, hvor holdet har samlet 3 point mere end på samme tidspunkt sidste sæson, hvor folk synes de imponerede under Montella. Catania er aldrig nemme at spille mod med alle deres argentinere. Positivt er det dog at de må undvære deres største profil dødsboldseksperten Lodi.
Udover Osvaldo og Lopez er også Perrotta og Taddei ude med skader, mens Pjanic har karantæne og Marquinhos er tvivlsom. Derfor er den forventede opstilling således 4-3-3:
Goicoechea; Piris, Marquinhos, Castan, Balzaretti; Bradley, De Rossi, Florenzi; Lamela, Destro, Totti
Efter et par utilfredse mails til Cmore er det endt med at Csports.dk viser kampen (Det kan betale sig at brokke sig!). Kampen vises selvfølgelig på Krølben.
Zeman må ud.
Jesus Christ Zeman, nu begynder det at rable. I øvrigt var der da på ingen måde et KÆMPE straffespark. Den kan måske diskuteres, men jeg havde ikke dømt den. Alt i alt en lorte kamp, men mest af alt vil kampen husker for den skandaløse startformation!
I første halvleg var vi bare ineffektive, det er så hvad det er - vi kommer i det mindste FREM til chancerne.
Anden halvleg må være en kandidat til sæsonens ringeste. De løber jo bare rundt som amøber uden NOGEN form for indbyrdes forståelse eller vilje. Opgivende nedrykker-bold. Øv.
Med Totti, Osvaldo, Pjanic og De Rossi (på sine gode dage) har vi en chance mod ethvert hold. Uden dem har alle en chance mod os.
Osvaldo er vores eneste rigtig Angriber, og det ikke nok, Destro er en skandale,kan ikke passe han ikke kan score med alle de minutter han efter hånden har fået,ser gerne en ny angriber og så må Destro på bænken igen færdig slut.....
det må sku være total øv for forsvaret og se alle de brændte chancer gang på gang...
Zeman må fandme tage den på hans kappe!
Man har en verdensklassekeeper i Stek, som man ikke bruger (Zeman prøver du at lege Mourinho?).
Man har en verdensklassespiller i De Rossi, som efter min mening har spillet fremragende de sidste 2 kampe - man vælger at bænke ham idag, for at bruge en Tachtsidis, der ikke kan lave EN ordenlig aflevering..
Marcus kunne åbenbart godt spille? Hvorfor ikke sparer ham helt eller lade ham spille fra start.
Havde frygtet det ville gå galt da jeg så opstillingen, men ikke på denne måde.. Burde have ført 3/4-0 efter førstehalvleg! Men vel sæsonens værste anden halvleg? Kommer holdet overhovedet på banen.. Kæmpe skuffelse.. Men den kamp burde være blevet afgjort i første halvleg..
Roma har med dagens nederlag 8 point op til Napoli på 3. Top 3 er ikke længere et realistisk mål.. Desværre..
[Rettet af: Jonas - 13/01/2013 - 17:03]
Det kan godt være at jeg har nej-hatten på lige nu, men....
Hvad satan foregår der i hovedet på Zeman... du kan give mange af spillerene skylden for det forfærdelige spil idag. Men at Destro for lov at starte inde efter Napoli er da sygt!! Udover det så spiller han hele kampen idag.. Så ved jeg ikke hvorfor at Totti ikke startede inde, Håber at det er en skade! Men som træner skal man da reagere hvis det ikke fungere. Vi er bagud med en enkelt pind! "Taziki" spiller som Lort! man har en verdensklasse-spiller: DDR på bænken, nææh vi skifter da Dodo ad the Dodo's ind... En venstre back ind med en midtbanespiller som spiller angreb
Og Marcos ind med venstrebacken Piris ( ved ikke om han var skadet)Men jeg kunne blive ved ang denne her kamp...!
Men min konklusion er vel at jeg håber at zeman får stor succes, men jeg har virkelig fået nok.. nogle fantastiske kampe har vi fået denne sæson, men det bliver ved med at blive ødelagt i nogle dumme kampe som denne..Undskyld hvis det er lidt rodet skrevet, men er virkelig sur!
Håber dog at Zeman får lukket munden på mig og modbeviser at jeg tog fejl.. Men tvivler..
Ved godt at det ikke er det mest optimale sted at spørge om dette, men der skulle vel aldrig være nogen herinde, som har noget porcelæn liggende, de, vel at mærke, endnu ikke har smadret..?
[Rettet af: Crap_Bag - 13/01/2013 - 17:12]
Kampen i dag demonstrerer måske også et problem på et højere niveau end Zeman. Baldini har flere gange sagt der ikke skal hentes spillere nu, men alligevel har man udlejet Lopez og Tallo og ved kun to skader (går ud fra Totti var skadet) har man pludselig ingen offensive indskiftninger. Udover dette skulle Marquinho være på vej væk. Hvem skal så starte inde i angrebet næste gang der er to skader og/eller en udvisning?
Jeg ved det ikke, men det giver da stof til eftertanke?
Totti blev skadet under opvarmningen. Derfor var han ikke med. Osvaldo var skadet. Pjanic havde karantæne. De Rossi og Stek blev dog valgt fra, hvad jeg slet ikke fatter noget af. Faktum er i hvert fald at der ikke var meget "zemanlandia" over holdet i dag.
MY du har virkelig fat i noget.
Jeg har kæmpe fidus til Tallo, hvis man bare gav ham tilliden og spilletiden (alt det som Destro får pt.).
Begge spillere burde være inde over startopstillingen - truppen er simpelthen så tam at se på idag.
Jeg er efterhånden nået dertil, hvor jeg ikke tror på Zeman mere. Siger ikke vi taber resten af sæsonen, men europæisk bliver det ikke til.
Mit håb for Zemanlandia blev slukket idag mod Catania. Har ikke tillid til at Zeman kan ændre denne slunkne mentalitet i spillerne.
Min support til Zeman må også siges at være nedadgående. Vi præsterer ikke godt nok i ligaen - vi halter gevaldigt bagud - og så er der jo heller ikke den helt store fremtidsudsigt i Zeman. Jeg er ved at være så træt af at se, at vi gang på gang har så store problemer mod bundhold/midterhold på udebane. Det er ikke en topklub værdigt.
Jeg var faktisk ikke særlig sur over vi tabte igår - som jeg ellers plejer at være. For nøj hvor jeg dog ikke synes at spillerne fortjente noget igår (undtaget forsvaret) Bradley, destro, florenzi... Jesus hvor kan man pludselig savne Osvaldo.
Jeg savner i høj grad stabilitet. Jeg sad igår sammen med en ven, og vi sad og morerede os over mine gamle facebook statusser, hvor jeg så faldt over en, der lyder sådan hed:
Graaaaaazie Roma!!! Ubesejret i 19 kampe!"
Det må sgu siges at være lang tid siden. Man kan kun vinde mesterskaber med gode forsvar - vi skal have et bedre forsvar - og ikke mindst en træner, som kan organisere det. Selvom det i høj grad var angrebet der var synderen igår, så er akilleshælen på holdet vores bagerste.
Desuden er det altså bare ind med de Rossi og Stekelenburg. Andet er fandme pinligt ....
Derfor siger jeg nu for første gang: zeman ud.
Jeg har ihvertfald opgivet dette Roma hold nu. Det minder overhoved ikke om det hold jeg blev fan af for mange år siden, så nu gider jeg sku ikke at spilde min tid længere på dette midterhold.
Jeg vender tilbage når der er kommet styr på ALT og specielt spillertruppen og staben. For lige nu er det et stort mærkeligt rod det hele og der bliver lavet alt for mange mærkelige beslutninger fra klubbens/Baldini/Sabatini/Zemans side...
Farvel!
Det ville dog være dejligt hvis der kunne blive sorteret ud i de der ikke laver andet end at præstere ukonstruktive sure kommentarer :)
Mht. forsvaret syntes jeg at vi skal prøve at give det måneden ud. Zago(?) er først lige tiltrådt til at få styr på det, og skal altså lige have chancen for at få det til at blive bedre.
Samtidig er det altså svært at skælde Zeman ud for målet igår når det er en så rutineret spiller som Burdisso der laver en børnehavefejl(igen igen igen igen). Forsvaret er for dårligt - ja, men jeg vil ikke mene at hele skylden kan puttes over på Zeman. Langt størstedelen af de mål vi lukker ind sker efter dumme personlige fejl.
Jeg har nævnt det før herinde. Forsvaret ramler altid når Burdisso og Castan spiller sammen inde i maskinrummet. Det kan være de er for ens i deres spillestil, og derfor skaber huller bagude. De kampe hvor Marquinhos og Castan har spillet sammen, har det set helt fint ud. Så mere af det. Og så ud med Burdisso. Han er for d-å-r-l-i-g!!!. Så hellere Romagnoli få spilletid fremfor Burdisso. Skal der laves fejl kan det ligeså godt være en uerfaren der står for dem, han har i det det mindste mulighed for at lære.
Spillernes dårlige præstation igår ser jeg umiddelbart som bagsiden af medaljen ved at have koryfæer som Totti og De Rossi i truppen. De er så indflydelsesrige og store ledere at holdet igår var helt i vildrede i deres fravær. Der manglede simpelthen en eller anden til at gå forrest og vise vejen.!
Jeg ser det egentlig som ret små ting der mangler for at holdet fungerer:
- En god og stabil ekstra central forsvarer(til når der er fravær).
- En ekstra og stabil central defensivt orienteret central midtbanespiller/De Rossi præsterer på positionen.
- Destro begynder at score mål.
En bonus ville være en hurtig kantspiller der gerne vil udfordre lidt mere og løbe i dybden. Det syntes jeg ikke helt Lamela gør så meget som man kunne ønske. Her tror og håber jeg dog at Nico Lopéz kan indtræde efter sine gode præstationer for U-20 landsholdet!
Det eneste jeg klager over er, at Stekelenburg og De Rossi ikke er 100% i start 11'eren HVERGANG!
[Rettet af: TottiTheBest - 14/01/2013 - 14:09]
Calciomercato estivo 2026
125
0
Sæsonen 2026/27
6
0
Sæsonen 2024/25
118
0
Salg af tøj
4
0
Transfers 2025/26
123
1
Transfers 24/25
295
0
Salg af billetter til Roma vs AC Milan 18/5
2
0
Hotel i Rom
2
0
Sæson 2021-2022
210
1