Hvad ved vi?

Hvad ved vi efter årets første 16 kampe (12 Serie A og 4 Champions League kampe)? Nedentående er mine tanker om sæsonåbningen 14/15. I er velkommen til at være uenige, men jeg havde bare lyst til lige at komme ud med nogle tanker.

Det positive:
Strootman er tilbage!! Manden har international klasse og attitude, hvilket booster truppen og spillet. Derudover er 28 point i Serie A efter 12 kampe flot. Havde man spurgt mig for to år siden, om vi i 14/15 ville være i Champions League og starte sæsonen med 28 point i 12, så havde jeg nok sagt nej. Garcia har virkelig udrettet underværker. Franskmanden har virkelig givet mig tro på, at Roma kan blive et internationalt tophold og Scudettovinder. Sidste år var en ren åbenbaring. Væk var den arrogante italienske tilgang og attitude til spillet og ind kom nye visioner og spillere med international format. Folk arbejdede og løb for hinanden og spillet blev hårdere. Over sommeren er truppen blevet styrket markant i bredden, hvilket har betydet, at holdet har stået godt rustet til at spille både Champions League og Serie A. Dette er måske det mest positive indtil nu fra mit perspektiv. På trods af at have været ramt hårdt af skader, specielt i forsvaret i opstarten, så har vi leveret på et stabilt niveau i langt de fleste kampe. Folk som Keita og Astori har vist sig som fine reserver omend begge har fået mere spilletid, end hvad jeg ville have troet før sæsonstarten. Efter tabet af Benatia over sommeren bør der også uddeles store roser til Manolas, som har bevist sig som en fuldgod erstatning, manden har bare sat sig i respekt og leveret på højt niveau fra første kamp.

Igen i år ser vi en tendens til, at vores mål kommer fra mange forskellige spillere og positioner, hvilket indikerer, at holdet ikke er afhængig af én eller to spillere. Når det er sagt er det positivt, at stammen har forsat niveauet fra sidste sæson med undtagelse af De Sanctis og Gervinho. Det betyder, at holdet i flere kampe har spillet god fodbold og vist sig overbevisende. Det gjorde vi senest i 3-0 sejren over Torino, mens også Chievo og CSKA Moskva er blevet slået overbevisende indtil nu. Sidstnævnte kamp står, sammen med Strootmans tilbagekomst, som mit personlige mest positive øjeblik i sæsonen indtil nu. Kampen viste, at vi kan være med i europæisk regi også. Vi spillede flot attraktiv, offensivt fodbold i 60 minutter, hvilket var nok til at lave 5 mål. Sejren grundlagde en optimisme ift. avancement i verdens fineste turnering. Sejren viste tillige, at holdet er rigtig farligt, når det får tiden og pladsen.

Bottom line er, at der med 28 point i 12 Serie A-kampe og en situation i Champions League, hvor vi selv kan afgøre tingene, er god grund til at være positiv og optimistisk omkring sæsonåbningen.

Det negative:
Lad os starte hvor det har været værst. Vores backs og det ydmygende 1-7 nederlag til Bayern. Vores backs har igennem sæsonen vist sig at være under det niveau som kræves af et tophold. Senest valgte Cole, at besværliggør en udekamp i Bergamo mere end den var i forvejen efter blot 1 minuts spil. Ellers er de alt for ofte blevet fanget ude af position, ophævet en offside eller ligefrem givet nemme bolde væk. Alt for ofte er de medvirkende til at vi smider bolde væk og ikke kan holde bolden i egne rækker og dermed styre kampe. Ved hjælp af lange løb på kanterne er de med til at lukke sig selv inde og give bolden væk i situationer, hvor de så er tabt højt oppe i banen. Der mangler simpelthen niveau og fodboldhjerne på vores backs. Mit håb er derfor, at vi til januar køber mindst én back og helst en venstreback, og at Maicon så hurtigst muligt vil blive sin skade kvit.

1-7 nederlaget gjorde ondt, særligt når ens kammerat og roomie tilfældigvis er inkarneret fan af holdet fra det sydtyske. Jeg kan desværre ikke sige at kampen overraskede mig som helhed, omend resultat overgik min største frygt. Jeg havde længe gået og sagt, at Roma er et fremragende hold, når holdet får tid og plads, men i det øjeblik en modstander presser os hårdt, så tror jeg simpelthen ikke, at holdet kan finde løsninger, og det var set fra mit perspektiv, hvad der skete i Rom den aften. Vi blev mødt af et hårdt og aggressivt pres, som var holdet ukendt fra kampene i Italien. Efterfølgende har vores modstander forsøgt at gøre Bayern kunsten efter og faktisk med en del succes som følgende. Sampdoria gjorde det i vores 0-0 kamp, hvor en sejr til dem langt hen ad vejen var lige så plausible som en sejr til os. Napoli gjorde det de første 20 minutter på San Paulo, hvor vi mere lignede en flok forvirrede orienteringsløbere end fodboldspillere i den periode. I går forsøgte et middelmådigt Atalanta hold sig med samme taktik og var ikke langt fra at få fuldudbytte og komme foran 2-0 tidligt i kampen. Kort sagt mener jeg, at holdet må komme op med et svar på, hvad vi gør i sådanne situationer. Personligt tror jeg bedst det løses med en hurtigere boldomgang på midten af banen og flere løb fra medspillere, så boldholder altid har spilmuligheder åbne, så vedkommende ikke behøves løbe 20 meter op ad siden for siden at tabe bolden.

En tredje ting, som set fra mit perspektiv har været et problem indtil videre er holdets manglende evne til at styre en hel kamp over 90 minutter og afgøre dem tidligt. Det lykkedes mod Chievo og Torino, men alt for tit har kampen bølget, og holdet har i perioder givet alt for meget possession væk til ringe hold. Indtil videre har vi i de fleste kampe sluppet godt fra det, men det har bestemt virket usikkert, og vi har været godt hjulpet af dommerkendelser, som sent i kampe er gået til vores fordel, specielt har De Sanctis i flere omgange været heldige med at få tildelt frispark mod slutningen af kampe, hvor han ellers har været tæt på at forære modstanderne en sen scoring.

På spillerfronten er det Negative, at Castan og Maicon har været ude så længe. Begge er markante forstærkninger på deres respektive positioner og naturlige ledere på holdet. Spillemæssigt har Gervinho med undtagelse af de første 5 kampe ikke leveret på den hylde, som han gjorde sidste sæson. Iturbe har ikke været den x-factor, som jeg måske havde forventet eller i hvert fald håbet på. Indtil videre er der ikke meget, er har lykkedes for ham, selvom man i ny og næ kan se hans kvaliteter. De Sanctis har ligeledes skuffet mig i denne sæson, og jeg tilhører nok den fløj, som håber på, at Skorupski bliver ny førstemålmand, og at vi så siden evaluerer hans niveau og derefter agerer på transfermarkedet, hvis det findes nødvendigt. Selvom Astori er en fin handel i kraft af den bredde, han bringer, så synes jeg ikke, at han er spiller, der er god nok som starter, derfor er jeg også spændt på at se, hvordan det vil gå i det næstkommende forløb, hvor han kan se frem til mange kampe fra start ved siden af Manolas. For der kan næppe være megen tvivl om, at han i det mindste er bedre end Mbiwa. Spændende bliver det at se, hvad der sker med Astori efter sæsonen, når Romagnoli returnerer og forhåbentlig skal kæmpe med om tredjevalget, såfremt det lykkedes at holde på både Manolas og Castan. Sidst men ikke mindst skal vi have styr på angrebsituationen. Først må vi erkende, at Destro og Totti ikke er samme type spiller, derfor må angriberrollen varierer alt efter hvem der vælges. Med andre ord nytter det ikke noget, at bruge Destro i rollen som Totti eller omvendt. Derudover vil jeg foretrække, at der kom en smule kontinuitet på posten som angriber, hvilket kunne give mulighed for at få banket noget selvtillid ind i mindst én af dem.

På den negative side står altså de ringe backs, en manglende løsning, når modtanderhold presser højt og hårdt på os og en manglende evne til at styre kampe overbevisende hjem. Men med 28 point og Strootman på vej tilbage er der stadig optimisme og tro på, at disse problemer kan løse sig, eller i sig selv ikke er tilstrækkelige til, at holdet sættes af i mesterskabskampen. Af andre negative ting kunne også nævnes Juventus og Napolis styrke, men her har det udelukkende været hensigten at kigge på det positive og negative internt i Roma.
Dette var mine overvejelser omkring situationen søndag d. 23 november. Meget kan imidlertid se anerledes ud efter tirsdagens opgør i Moskva, indtil da krydses der fingre for, at holdet forsætter de gode takter og evner at forbedre de negative ting.

Da dette næppe er en udtømmende liste over positive og negative ting indtil nu, vil jeg meget gerne høre nogen af jeres bud på positive eller negative ting, som jeg enten har glemt eller placeret forkert i jeres optik

Forsat god søndag derude.