Login
Glemt password Opret bruger

Palermo - AS Roma

Kategori: Optakt

Skrevet d. 04/10/15 08:07 af DanieleTotti

Efter blamagen mod BATE i midtugen står den på en udbanekamp på Sicilien. Garcia er presset, holdet er presset - vi skal vinde!!


Hjemmeholdet Palermo har gjort det stabilt efter deres tilbagekomst til Serie A for et par år siden. Mest bemærkelsesværdigt er det at træner Iachini ikke er blevet fyret, og heller ikke virker truet af fyring af præsident Zamparini.

Indtil videre har Palermo skrabt 7 point sammen i sine 6 Serie A kampe, hvilket resulterer i en fin 12. plads. Deres hjemmebanestatistik siger 1-1-1 og de er derfor til at have med at gøre.

De stiller normalt i en 3-5-2, hvorfor det nok bliver et kompakt hold vi skal møde. Holdet har en blanding af lovende unge talenter, og erfarne spillere, mest udtalt i Gilardino oppe foran. Bag sig har han italieniserede Franco Vasquez til at servere for ham, og det skulle undre hvis ikke de formår at prikke mindst 1 mål ind i dag.

Anderledes ser det ud hos os selv, med en 7. plads og et uforsvarligt nederlag mod BATE i midtugen! Vi skal vinde, Garcia er presset til at vinde. Juve vakler i år, det er i år vi skal vinde Scoudettoen. Selv præsident Pallotta har offentligt været ude at kritisere Garcia denne gang.

Totti, Dzeko, Rudiger og Keita er skadet. Markante profiler fra starten af sæsonen, og Garcia har igen et hovedbrud mht. angrebet. Szezny går jeg ud fra har fået nye kontaktlinser siden BATE kampen, så han kan se hvor stolperne er så han kan starte idag. Manolas må være fast i midterforsvaret, hvor jeg håber Garcia giver chancen til Castan idag. Ellers tror jeg Digne starter sammen med Maicon på backerne, hvilket sender Florenzi op foran. Pjanic er meldt klar i sidste øjeblik og starter forhbentlig med Nainggolan og De Rossi på midtbanen. Salah er farligste mand oppe foran, og Iturbe håber jeg ikke starter i så vigtig en kamp. Jeg håber på følgende opstilling:

Szezcny, Maicon, Manolas, Castan, Digne; Pjanic, Nainggolan, De Rossi, Falque, Salah, Florenzi.

Vi skal vinde, men hvis vi taber må Garcia ryge!






40 kommentarer


Tottithorsen
4473 indlæg.
d. 04/10/15 08:26

Enig!! Tror på gervinho starter inde på bekostning af salah. Sidstnævnte skaber ubalance ift det defensive arbejde. Håber også på DDR igen er at finde på den defensive midt. Hvis Castan ikke er klar hvorfor så ikke bruge gyomber?? Hvad skal vi med ham hvis han ikke bruges. Endnu en "spolli"!!
Glæder mig til kampen selvom jeg i tirsdags bandede dem langt væk men det er vel det der kendetegner en fan!!



DanieleTotti
839 indlæg.
d. 04/10/15 08:49

Synes nu at Gervinhos arbejde i BATE kampen heller ikke var imponerende. Det kommer mest i perioder at han hjælper defensivt.


Kelevra
1261 indlæg.
d. 04/10/15 10:08

Ej men så må træneren sgu banke ind i hovedet på ham(Salah) at han skal hjælpe til på egen banehalvdel. :)


Kelevra
1261 indlæg.
d. 04/10/15 10:11

Hov forresten, ser gerne Ninja snart får lidt pause. Han knokler som jeg ved ikke hvad hver kamp, og virker lidt udkørt.


Roma1927
128 indlæg.
d. 04/10/15 11:05

Kampen skal bare vindes!
Gerne grimt og at vi holder nullet...


DanieleTotti
839 indlæg.
d. 04/10/15 14:27

Szezcny, Toro, Manolas, De Rossi, Digne; Pjanic, Florenzi, Nainggolan, Gervinho, Falque, Salah.

Florenzi på midtbanen med Nainggolan og Pjanic..


noroma
525 indlæg.
d. 04/10/15 15:04

Fuck hvor er det flot!!


DanieleTotti
839 indlæg.
d. 04/10/15 15:07

Og hvilken assist af Florenzi også! Han er ved at spille sig ind i en klar rolle som favoritromeren med den attitude han ligger for dagen.



noroma
525 indlæg.
d. 04/10/15 15:12

Han har været min favorit romer siden 2013/14 sæsonen


DanieleTotti
839 indlæg.
d. 04/10/15 15:13

Det ser dog ikke ud til at holdet har planer om at holde nullet, så op og scor noget mere..


noroma
525 indlæg.
d. 04/10/15 15:15

Praise the lord!


Romaneren
1630 indlæg.
d. 04/10/15 15:17

Det ligner sgu, at det er det rigtige Roma, der er kommet på banen igen


Crap_Bag
1179 indlæg.
d. 04/10/15 15:18

Har lige fået tændt.. Hvorfor er vi foran?


noroma
525 indlæg.
d. 04/10/15 15:20

Gode gamle Gervinho..


Arsi
713 indlæg.
d. 04/10/15 15:24

Hvor ser folk den???



noroma
525 indlæg.
d. 04/10/15 15:25

Her


Crap_Bag
1179 indlæg.
d. 04/10/15 15:28

Eller her :-)

Den sad godt nok lige i corneret!

Nu er vi godt nok foran med 3 og det er rigtigt fint og sån, men jeg savner altså stadig den balance, som De Rossi bidrager med, når han spiller på midten. Måske kan Vanquish udfylde den rolle og nu hvor vi er foran, ville det være oplagt at bringe ham, eller flytte De Rossi frem, tidligt i 2. halvleg.

@noroma - hvis han havde smidt sig, så var den nok blevet dømt..

Lige så fremragende redninger han laver Schezchney, lige så vanvittige afleveringer/indgreb laver han. Det var derfor de ikke kunne bruge ham i Arsenal og det kan vi vel heller ikke, for det vil, alt andet lige, komme til at koste point på den lange bane. Håber han kan lægge noget af det fra sig, for i langt de fleste tilfælde, er det altså ganske unødvendigt.

[Rettet af: Crap_Bag - 04/10/2015 - 15:48]


noroma
525 indlæg.
d. 04/10/15 15:35

Kunne der ikke godt dømmes straffespark der før?


Crap_Bag
1179 indlæg.
d. 04/10/15 16:20

Ud med Salah eller Falcao og ind med Castan eller Vanquish, det kan kun gå for langsomt!


DanieleTotti
839 indlæg.
d. 04/10/15 16:37

Skift dog Ponce ind i stedet for Ucan. Få testet striker-alternativerne i stedet...


noroma
525 indlæg.
d. 04/10/15 16:51

Super indhop af Ucan


tdj89
867 indlæg.
d. 04/10/15 16:57

"Vi skal vinde, men hvis vi taber må Garcia ryge!"


Hvad er det for noget pis at skrive i en optakt?



Lund
466 indlæg.
d. 04/10/15 17:02

Fint med en sejr. Gode takter hist og pist - Pjanic, Gervinho, Ucan og Manolas. Men der er fortsat grund til bekymring. Garcia er igen ved at fucke det hele op med 11 spillere på banen, som jeg ikke ville vide, hvordan jeg skulle line op. Det er jeg bange for, at de heller ikke selv vidste Gyomber som højre kant - du godeste...
Andre negative ting: 1) Vi kan ikke forsvare defensive dødbolde, når vi spiller med De Rossi i centerforsvaret, da det efterlader os med kun én god header på banen. 2) Vi er stadig rædselsfulde til at spille os ud af et pres, som i dag ikke engang var imponerende. 3) Vi spiller simpelthen for utålmodigt langt størstedelen af tiden. Vi når tit ikke at få etableret et ordentligt farligt pres på modstanderne, fordi vi i stedet slår guldbolden til fløjene alt for tidligt. Alt for meget tjubang-fodbold og for lidt dominerende kontrol.
Positivt: 3 point, forhåbentlig lidt selvtillid og en skarp Gervinho!!


Tottithorsen
4473 indlæg.
d. 04/10/15 17:02

Utroligt vi kan spille 2 så forskellige halvlege? Flot før pausen fantastisk ringe efter pausen. Tak til en yderst skarp gervinho
Fint med 3 point. Nu kun 2 point efter Inter


Tottithorsen
4473 indlæg.
d. 04/10/15 17:05

Hvorfor er det noget pis? Det er hans mening og vel også ret realistisk det kan forekomme med den sæsonstart? Jeg er enig. Rudi skal stadig fyres. Idag vandt vi udelukkende pga Palermo gav os masser af plads.


tdj89
867 indlæg.
d. 04/10/15 17:21

Netop, det er hans mening. Den skal han selvfølgelig ikke give til kende i en optakt, men derimod være objektiv. Det er jo ikke en blog han skriver. Overrasker mig dog ikke, at du er enig og ikke kan se det forkerte idet. Bl.a. en af grundene til den lave aktivitet på forummet :)


Tottithorsen
4473 indlæg.
d. 04/10/15 17:25

Måske gyomber er ved at blive omskolet til kant for dem har vi ikke mange af!


Tottithorsen
4473 indlæg.
d. 04/10/15 17:26

Jeg kan godt se det forkerte i det men i det mindste gider han bruge tid på at skrive nogle fyldestgørende optakter. Når du skriver er det udelukkende negativt..


Lund
466 indlæg.
d. 04/10/15 17:27

Ikke utænkeligt. Garcia er pjattet med dem, før eller siden må han jo finde en, som virker. ;)



tdj89
867 indlæg.
d. 04/10/15 17:28

"Når du skriver er det udelukkende negativt.."

Sjovt du skriver det, eftersom jeg igen igen skal læse om din negativitet trods sejr.


DanieleTotti
839 indlæg.
d. 04/10/15 17:40

"Hvad er det for noget pis at skrive i en optakt?
"

Det er meget ukonstruktivt at komme med et sådant udbrud, uden begrundelse..


"Netop, det er hans mening. Den skal han selvfølgelig ikke give til kende i en optakt, men derimod være objektiv. Det er jo ikke en blog han skriver."

Men vi er jo ikke et neutralt fodboldsite der skal forholde sig objektivt i alle forhold. Det er jo et fansite der er pro-Roma, så subjektive holdninger omkring forhold i klubben må jo være at forvente. Hvis du vil have neutrale objektive optakter er jeg sikker på disse findes på andre sider på nettet hvis du søger lidt :)


DanieleTotti
839 indlæg.
d. 04/10/15 17:57

Btw. TottiThorsen, vil du skrive næste optakt ?


Tottithorsen
4473 indlæg.
d. 04/10/15 18:02

Ja det kan jeg godt hvis du ikke har tid?


DanieleTotti
839 indlæg.
d. 04/10/15 18:05

Glimrende, super hvis du gider det. Vi kan også tage hver anden hver, som der tidligere blev foreslået ? Alt efter hvad du har af tid selvfølgelig :)


tdj89
867 indlæg.
d. 04/10/15 18:05

@DanieleTotti

Det kan du også roligt stole på, at jeg gør :)

Men prøv svar på dette. Hvis jeg fx skrev en optakt herinde, hvor jeg skrev "Jeg synes Roma skal starte med følgende hold..........." fremfor "Diverse italienske medier spekulere i følgende opstillinger......" Vil du så mene, at det er en god og seriøs optakt?


DanieleTotti
839 indlæg.
d. 04/10/15 18:12

"Hvis jeg fx skrev en optakt herinde, hvor jeg skrev "Jeg synes Roma skal starte med følgende hold..........." fremfor "Diverse italienske medier spekulere i følgende opstillinger......" Vil du så mene, at det er en god og seriøs optakt?"

Tja. Diverse italienske medier består jo også af mennesker der følger holdet, så hvorfor kopiere dem fremfor at komme med sin egen holdning? Hvis man følger holdet, læser nyheder om skader, ser holdets og spillernes præstationer og form kan man vel ligeså godt selv komme med det bud på en kamp fremfor at kopiere andres?



Tottithorsen
4473 indlæg.
d. 04/10/15 19:52

@DanieleTotti: vi kan aftale jeg tager optakterne indtil Roma taber og så tager du over på samme vilkår!


tdj89
867 indlæg.
d. 04/10/15 20:14

@DanieleTotti

"Diverse italienske medier består jo også af mennesker der følger holdet, så hvorfor kopiere dem fremfor at komme med sin egen holdning?"

Du svarer næsten selv på det. De følger holdet, og nok lidt tættere end en gut i DK. Deres bud er ikke et billede på deres holdning, men deres betragtninger.

Nu har jeg ikke tjekket op på deres bud, men du rammer fire forkert, hvilket nok hænger sammen med, hvad du håber, og ikke hvordan de har trænet de sidste par dage. Igen, det bliver subjektivt og ikke ret godt.


TheTotti
456 indlæg.
d. 04/10/15 21:06

Jeg er enig med TDJ i, at en kommentar som den føromtalte ikke høre hjemme i selve optakten.

Når jeg læser optakten giver det mig billedet af at det er 'hele' AS-Roma.dk's holdning at Garcia bliver fyret hvis Roma taber.
Jeg vil foreslå at man holder optakten, ikke rent objektiv, men kun subjektiv i det omfang hvor man ikke lader ens følelser som skribent løbe af med sig.
Det giver, efter min mening, en mere saglig optakt for læseren.


DanieleTotti
839 indlæg.
d. 05/10/15 10:26

@tjd

2 forkerte - Toro i stedet for Maicon, og Castan ude for Gervinho.
Umiddelbart havde ingen af de store aviser holdopstillingen korrekt. Ingen havde umiddelbart Florenzi til at starte på den centrale midtbane. Flere havde også gættet på en startplads til Castan - så min forhåbede startopstilling kontra deres professionelle vurderinger er altså ikke helt skæve. De andre opstillinger har jeg ramt bedre så vidt jeg husker.

Kritikken af de meget subjektive kommentarer er taget til efterretning, og jeg jeg vil prøve at udelade dem når jeg skal skrive optakter igen.

@tdj kan jo så passende også selv kigge ind ad og være lidt mere konstruktiv hvis han/hun føler at der noget fornuftigt at sige, samt ikke at fare i clinch med andre brugere og lave børnehave ved enhver lejlighed (meget apropos det lave aktivitetsniveau).

Og lad os så håbe på vi ikke får flere skader i landskampspausen så vi kan stille et friskt hold om et par uger til næste kamp :)


Seneste Blogs

Mercato - Vinter 2018
(31/01/18) 1


Mercato - Sommer 2017
(01/07/17) 12 0


Mercato - Vinter 2017
(04/01/17) 0


Mercato - Sommer 2016
(06/07/16) 0


Mercato - Vinter 2016
(03/01/16) 0


Palermo - AS Roma
(04/10/15) 40 0


AS Roma - Carpi
(26/09/15) 41 0


Sampdoria - AS Roma
(23/09/15) 55 0


AS Roma - Sassuolo
(20/09/15) 74 1


Roma - Barcelona
(16/09/15) 17 0


Kontakt | Copyright 2003-2024 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma