Kategori: Transfer og rygter
Skrevet d. 09/09/14 09:02 af DanieleTotti
Midtbanen
Midtbanen var vel nok den stærkeste kæde på holdet sidste sæson. Bundsolid defensivt, gode til at holde boldbesiddelsen og bidrog rigtigt pænt offensivt. Kæmpede med Juventus om at være den stærkeste midtbane i Serie A. Den A-kæden bestod sidste sæson fra starten af De Rossi, Strootman og Pjanic, hvor Strootman i den sidste del af sæsonen var skadet og primært blev erstattet af Nainggolan.
Rollerne på midtbanen? Den er lidt svær at knække syntes jeg, da den var meget dynamisk i mine øjne. Simpelthen fordi alle var så gode at de kunne udfylde alle roller. Men overordnet var den ene rolle, primært De Rossis, at ligge lidt længere tilbage til at skærme forsvaret af, holde på bolden og spille den simpelt videre fremad. Strootman som det der vel populært kaldes en boks-til-boks spiller – der skal løbe meget og være til stede i begge ender af banen. Pjanic som den lidt mere kreative, men også med defensive pligter og mulighed for at komme ind i feltet og være målfarlig. Den store fordeling gik dog på at Garcia tilpassede rollerne efter hvem der spillede, fremfor at forsøge at presse roller ned over hovedet på nogen med begrænset succes som Zeman der endte med at sende De Rossi på bænken med dette forsøg.
Men altså står vi med resterne af en dynamisk midtbane, hvor der blev tilpasset taktik efter spillernes kvaliteter sidste sæson. Eksempelvis sad vi i nogle kampe og var forundrede over at enten Maicon eller Dodo ikke styrtede frem som normalt. Disse små twists kan have været en del af ændrede roller på midtbanen, uden at kunne præsentere en dybere analyse af det. Når fodboldspillere præsterer så godt som vores i sidste sæson kommer der naturligt interesse for dem. Og rygterne har floreret om særligt Strootman og Pjanic, mens der vel sædvanligvis har været følere ude efter De Rossi. Nainggolan gik heldigvis under rardaren dette transfermarkede. Dog har Sabatini formået at holde på hele flokken og tilføje ydereligere til bredden. Ind er dermed kommet:
Seydou Keita
Salih Ucan
Leandro Paredes
+ Nainggolan er kommet til på fuld ejerskab i stedet for delejerskab som før.
Dermed står vi med 7,5 spillere til midtbanen: De Rossi, Strootman, Pjanic, Nainggolan og nytilføjelserne Keita, Paredes og Ucan. Den halve består af Florenzi der ofte også optræder oppe på en af de 3 angrebspositioner.
Der er derfor tale om en ren forstærkning af midtbanen. I Keita får vi en fuldblodsprofessionel stærk og erfaren spiller der tidligere har vundet netop Champions League med Barcelona. Ingen tvivl om at han bliver guld værd med sin rutine denne sæson. På trods af sin høje alder er jeg ikke i tvivl om at han nok skal holde sig så fit som muligt og kan bidrage i pressede situationer.
I Ucan får vi en ung kreativ spiller med gåpåmod og vilje. Hans nærmeste pendant på midtbanen er Pjanic og er en rigtig fin tilføjelse til midtbanen der kan tilføje den kreativitet der godt kan mangle lidt når Pjanic sidder over.
Paredes skal jeg ærligt indrømme jeg ikke har set noget til. Var på lån sidste halvsæson hos Chievo og spillede 16 minutter? Er 20 år og argentiner. Måske nogle af jer kan give lidt mere om denne tilføjelse? Jeg er dog overbevist om at han sidder på den sidste af pladserne og som de fleste andre unge spillere ikke får lov til at få sit gennembrud i klubben, og ikke bliver til det store. Jeg håber dog at han bliver manden der bryder denne stime i klubben.
Alt i alt er det en markant styrket midtbane der for mig ser ud til at være klart rustet til de mange kampe og kampe på højere niveau vi skal ud i i denne sæson. Flot arbejde af Sabatini og Co. Styrke- og transfermæssigt ender vi selvfølgelig på 6 af 6 stjerner.
fin artikel. Jeg glæder mig rigtigt meget til at se, hvad de nye ansigter kan bidrage med. Der bliver rigtigt mange kampe i år og strootman er stadig skadet. Så der skulle være rig mulighed for spilletid.
Jeg vil dog lige rette dig med henblik på Nainggolan. Han var lejet ud til os sidste sæson med købsoption på et delejerskab. klubben har benyttet sig af købsoptionen. Han er ikke 100% romaspiller og da delejeskaber ophører næste sæson, så kommer vi helt sikkert til at høre mere om dette.
[Rettet af: chrfog - 10/09/2014 - 08:49]
Efter at have set slutningen på kampen mod Fiorentina igen, så må jeg indrømme, at selvom jeg var lidt skeptisk omkring købet af Keita, så kan han muligvis blive det vigtigste køb af alle i en sæson med mange kampe. Han er jo uhyre sikker, rolig og viser altså også i glimt hvorfor han spillede over 200 for Barcelona i deres "dreamteam"-periode!
Ucan kan godt regne med at være 6.valg på midten!
Mercato - Vinter 2018
(31/01/18) 3 1
Mercato - Sommer 2017
(01/07/17) 12 0
Mercato - Vinter 2017
(04/01/17) 4 0
Mercato - Sommer 2016
(06/07/16) 9 0
Mercato - Vinter 2016
(03/01/16) 2 0
Palermo - AS Roma
(04/10/15) 40 0
AS Roma - Carpi
(26/09/15) 41 0
Sampdoria - AS Roma
(23/09/15) 55 0
AS Roma - Sassuolo
(20/09/15) 74 1
Roma - Barcelona
(16/09/15) 17 0