Login
Glemt password Opret bruger

Enrique vs. Montella

Kategori: AS-Roma.dk

Skrevet d. 18/05/12 13:52 af Don-Emilio

Det ser efterhånden mere og mere ud til at Montella bliver manden der overtager klubben efter Enrique. Men når der bliver snakket om Montella som ny træner her på forum, stiller de fleste sig negative overfor ham som træner. Her tænker jeg, hvorfor? Lad os først få en kort gennemgang af de to hovedpersoner

Enrique:

Født 70, og er derfor 42.
Tidligere topsspiller hos blandet andet Barcelona og Real Madrid.

Trænerkarrieren startede i 2008 med overtagelse af Barcelonas B hold i den 2. bedste række i Spanien. Det er holdet hvor Barcelonas vordende hjemmedyrkede stjerner spiller før springet til førsteholdet. Der er altså ingen tvivl om at Enrique her havde et meget godt spillermateriale til rådighed, og klarede sig også godt som træner.
Hvad var fordelene til at han klarede sig godt som træner her? Jo, han er opdraget til Barcelonas Tiki-taka stil efter at have spillet der som aktiv. Dermed var hans taktiske og offensive filosofi implementeret i ham, og de ideer ville han gerne sprede ud til det hold han træner. Mulighederne til dette var eminente hos Barcelona B, da spillerne allerede er formet som det han ønskede. Han havde derfor ikke de store udfordringer i arbejdet med spillerne.

Så fordelene var:
- Spillerne i Barcelona B var skabt for ham, og hans taktiske ideer lå i spillerne.

Hos Roma var situationen imidlertid en anden. Spillerne er opdraget til det italienske spillesystem. Her der der mere fokus på det defensive der står meget kompakt. Bedre end i Spanien. Enrique havde derfor ikke stået i en situation som denne som træner før.

Og det slog fejl i stor stil. Spillerne var ikke gode nok til Enriques system.


Montella spillede som aktiv i Roma i 10 år, og var fanfavorit.

Hans trænerkarriere fortsatte hos Romas u-hold, og senere en kort periode som caretaker for A-holdet. Dette gik hæderligt uden at være prangende.

Derefter gik turen til Catania i denne sæson som cheftræner. Montella har gjort det rigtigt godt, og fået holdet til at præstere lidt over evne. Holdet er blevet indoktrineret forskellige spillestile, og er meget versatible rent taktisk. Derudover spiller han offensiv fodbold i højt tempo, lidt a la Enrique. Forskellen er bare at han er lykkedes med det i Serie A, endda med dårligere midler til rådighed.

Så til spørgsmålet:

Hvorfor var der en generel positiv stemning om Enrique fremfor den negative der hersker om Montella.

Enrique vs. Montella:
Enrique har fejlet i Serie A, Montella har sejret.

Der er ikke den store aldersforskel.

Montella har 1 års erfaring fra toppen inden han træder til som træner, hvorimod Enrique havde 0.

Montella kender klubben, og snakker flydende italiensk.

Montella kender flere af spillerne, og vil som klublegende uden tvivl have deres respekt, og være et idol for upcoming spillere.

Montella er elsket af fansene, hvorfor de måske vil give ham længere snor og mere ro til at træne klubben før de bliver utilfredse.

Montella kender U-systemet = Han ved hvilke spillere der de kommende år har potentiale, samtidig med at de kender ham og derfor måske vælger at blive i klubben fremfor at skifte.

Jeg kan ikke rigtigt se hvorfor den negative stemning skal vendes mod Montella, hvis man ser på de facts der gør at han potentielt ser bedre ud på papiret end Enrique ved "År 0" i klubben??

Lad endelig debatten begynde, og argumenterne for hvorfor Enrique skal ses som et bedre valg end Montella :)






24 kommentarer


Kim89
1171 indlæg.
d. 18/05/12 18:37

Don-Emilio i min verden er det her simpelthen årets blog :-) og hvorfor?? fordi den tydeligt beskriver alle de gode ting der kan komme ud af at Montella bliver træner (hvis han gør det). Jeg er helt enig i alt hvad du skriver :-)

Og det skal da også lige siges at jeg heller ikke forstår hvorfor folk ser så negativt på Montella. Hele året har jeg fået tæsk for ikke at bakke L.E. op og nu sidder de samme som var efter mig og er mega sure over at vi nok får Montella som træner istedet for Villas Boas. Og det værste er at, Montella er en klubmand, hvordan i alverden kan man ikke syntes det er en god ide? som du skriver han kender alt til klubben og han kender ligaen.

Så til alle! støt dog Montella han har gjort så meget for klubben som spiller og hans hjerte ligger i Rom, han vil sgu da gøre alt hvad der står i hans magt til at få klubben til tops. Hvis ledelsen vil have det bliver Montella i 25år eller mere. i modsætning til L.E. som nok var skredet efter 2 år lige meget hvor godt det nu var gået ham.

En ting er sikkert jeg er RIGTIG glad for at det ser ud til at blive Montella der skal være træner næste år, jeg har ønsket det lige fra slutningen af sidste sæson at det skulle være ham der sgu føre holdet vidre og ud mod en ny og bedre tid :-)



10TOTTI10
116 indlæg.
d. 18/05/12 19:18

God blog :)
Jeg kan godt lide barcelona's måde at spille fodbold på, tika-taka stilen, og tænkte at om nogen kunne Luis Enrique videregive denne form for fodbold til roma. At vi så ikke lige har spillerne til det i første sæson, er rigtig ærgeligt synes jeg.

Montella, jeg tror han kan blive en rigtig dygtig træner, og synes bestemt også han skal træne roma en dag. Når det så er sagt bliver det spændende at se om hvor tæt det ligger op ad det spil roma spillede i denne sæson og hvis man vil det spil barcelona spiller.

Det får mig ikke til at slå mig ud hvis montella bliver træner, men havde håbet på en der var lidt mere typisk tika taka stilen.


P.Totti
1008 indlæg.
d. 19/05/12 17:04

det kan godt være at montella tidligere har været en topspiller, men synes aldrig han har vist lederskab på en bane, derfor mener jeg ikke han kan stå for presset i roma. Conte fra juventus var selv anfører og en stor leder, hvilket han overfører til sin trup.

kan godt være at han har ført catania til en 11 plads, og??? serie a har været skræmmende dårlig i år, juventus er det eneste hold der har spillet godt hele sæsonen, fortjente vindere. milan har været elendige, dog har de så meget kvalitet, plus zlatan til at score på straffe. inter har været helt væk. napoli spiller godt hver 4 kamp. udinese vinder de kampe deres kontra angreb lykkes. fiorentina en skygge af sig selv. hvor om alting er, serie a har været skræmmende dårlig i år, 64 point er nok til en 3 plads, wtf. 58 point giver en EL plads, wtf.

montella har skrabet 48 point sammen til catania, er det ok? måske. synes ikke det er noget der beviser at han har kvalitet. hvis han var så god, hvorfor lod vi ham så smutte sidste år?
det er så nemt at tro på bedre tider, når man henter klublegender hjem, se bare på liverpool, da daglish blev ansat. men han har da om nogen skuffet i liverpool. ikke en eneste af liverpools spillere har præsteret i år, intet har han fået ud af dem. downing kom som en dødsensfarlig kant, men manden har ikke lavet en assist eller kasse i år, hvorfor, pga daglish er mega elendig. tror det samme vil ske med montella. vi kommer formentlig til at ligge hvor det er sjovt at være med, burde vi rent trupmæssigt. men tror ikke vores unge spillere ville blomstre, tværtimod, tror vi ville tage et par skridt tilbage i vores udvikling.

gætter på at montella er væk efter sæsonen hvis han bliver ansat.
dette er bare min mening, kan sagtens være at det ender med pokaler, hvem ved??

montella ligner bare ikke en der har det i sig, står i hvert fald op til bevis.


P.Totti
1008 indlæg.
d. 19/05/12 17:08

btw, virker som om catania vil holde på montella, så han er nok ikke så sandsynlig alligevel.
som de siger " vi har købt spillere i januar, som passer til den spillestil han vil spille, så det ville være dumt at lade ham smutte nu". synes jeg faktisk er fair nok.

vi skal bare hurtigst muligt skrive under med AVB, og så henter vi lige hans yndlings fra tiden i porto, fernando og falcao:)

1

Kim89
1171 indlæg.
d. 19/05/12 23:51

Hov hvad er nu det for noget begge de store europæriske cups er blevet vundet af et hold med en klub mand som træner :D

Det er os om et par år hvis vi vælger Montella. bliver vi derimod ved med at vil hente trænere der vil spille det der tiki taka agtige pis som mange gerne vil have, så kommer det så til at hedde serie B om nogle år!!!!!


MY
182 indlæg.
d. 20/05/12 00:27

Er efterhånden ligeglad hvem de vælger, bare de beslutter sig snart, så man kan købe spillere, der passer til træneren.
Montella er lidt grøn synes jeg, har kun trænet 1½ sæson, men hvis det bliver ham får han selvfølgelig 100% opbakning.


P.Totti
1008 indlæg.
d. 20/05/12 01:38

Kim89

Jeg holdte også med chelsea i aften, men hold da op hvor var det ufortjent, chelsea havde vel 1 chance i kampen og var bestemt ikke seværdige i deres spil.
Sådan skal det så absolut ikke være at se roma.

Ingen tvivl om at vi skal vinde, men vi skal vinde ved at spille flot fodbold og ikke destruktiv def kontra bold.


Don-Emilio
1677 indlæg.
d. 20/05/12 09:11

"det kan godt være at montella tidligere har været en topspiller, men synes aldrig han har vist lederskab på en bane"

Har Enrique det? Har han været anfører de de klubber han spillede i? Ikke så vidt jeg husker. Jeg syntes stadig at modviljen mod Montella kommer på meget tynd grund i forhold til den støtte der var til Enrique! Omend jeg selv så Villas-Boas på posten inderst inde.



Kim89
1171 indlæg.
d. 20/05/12 10:30

P.Totti

Jeg holdte så godt nok med Bayern, men jeg syntes faktisk det var okay Chelsea vandt, fordi de scorede på deres chancer.

Jeg så faktsik gerne at vi spillede offensivt i det samme tempo som Bayern, vi skal så bare gøre det de ikke kunne score på alle de chancer de fik.

Kan man ikke score på ens chancer så hellere gøre som Chelsea, stå og vente og vente og slå til når det gælder. Effektivitet frem for alt :-)


P.Totti
1008 indlæg.
d. 20/05/12 10:51

Kim89

Tror vi måske kan blive enige i noget nu? Jeg ser gerne at vi spiller alla bayern. De spiller hurtigt pasningsfodbold langs jorden, bruger tekniske kanter, og offensive backs.
Har ikke noget problem med at vi skruer lidt op for tempoet i spillet som bayern og ikke spiller langsomt som barca.

Lyder som om på dig at du kunne gå med til at spille som bayern?

Tilgengæld tror jeg ikke vi kan spille hurtig fodbold. Forsi vores stjerne de rossi spiller ekstremt langsomt, og når det endelig går hurtigt trækker han tempoet ud. De fleste italienske spiller langsomt. Landsholdet spiller også mega langsomt, dog er det blevet bedre i nyere tid med cassano, rossi, de spiller lidt hurtigere.


10TOTTI10
116 indlæg.
d. 20/05/12 11:01

Tror bestemt at AVB kan få succes og vinde mange titler i roma selvom han ikke er klubmand, hvis bare forudsætningerne for det er der, som f.eks. bedre spillere til den type fodboldstil. Prøv bare at se på alex ferguson, han har aldrig været spiller i united, og han har da fået kæmpe succes om nogen.


Kim89
1171 indlæg.
d. 20/05/12 11:28

Jeg elsker Bayerns måde at spille på, og det tyskelandsholds måde at spille på, så det ville slet ikke gøre mig noget hvis det var sådan vi begyndte at spille :-)

Jeg har hele tiden sagt der i min verden er to måder at spille fodbold på, den tyske og den italienske, men folk læser hele tiden kun det der med den italienske af en eller anden grund :D

Fordi på Bayerns måde kan man også godt spille godt forsvar fordi, ja backerne kommer med op, men de to i midten kommer ikke særlig langt op på banen, så det er ikke helt så nemt at slå kontra på Bayern, som det eksempelvis har været for os i år.

Mht. De Rossi så skal han jo bare ind og spille den defensive midtbane som Tymoschtschuk spillede i en år gang for Bayern den gang de havde Van Gaal som træner. Og Totti skal ned og spille på midten som en spil fordeler alla Schweinsteiger.

Så kunne en eventuel start opstilling se sådan her ud. tilføjet et på spiller indkøb selvfølgelig.

Stek.
Balzaretti, Burdisso, Kjær, Angel
De Rossi
Totti,Pjanić
Lamela, Osvaldo,Marquinho

Man kunne godt hente en midter forsvar til, men så skal det være noget alla Van Buyten, en stor og høj klods der tager det meste i hovedspillet.

Og jeg tror faktisk godt Montella kunne finde på at tænke i de baner hvis vi henter ham :-)

10TOTTI10
Sir Alex er fra en anden tid, ham kom til United i 1986 hvor klubben ikke havde vundet ret meget, men det var også på et tidspunkt hvor trænere ikke bare lige blev fyret eller sagde deres job op hvis de fik et andet tilbud. Det gør trænere idag, så man kunne godt vælge AVB, men så ville der være fare for at han sagde farvel efter 2år med titler fordi nu ville Barca gerne have ham. Den slags problemer skulle man gerne undgå ved at ansætte en tidlige spiller, fordi han gerne skulle være loyal til klubben.


asromadk
3971 indlæg.
d. 21/05/12 14:01

Så længe der træffes en beslutning meget snart, må det gerne blive Montella. Jeg tror bestemt ikke det er det rette tidspunkt, men samtidig, hvis klubben virkelig mener at de er villige til at give meget lang snor (man ville gerne beholde LE?), så er Montella måske et fint valg.

- Så må man bare håbe at fans etc. har tålmodighed, såfremt man ikke udretter noget særligt det første stykke tid.


@kim
"Jeg så faktsik gerne at vi spillede offensivt i det samme tempo som Bayern, vi skal så bare gøre det de ikke kunne score på alle de chancer de fik.

Kan man ikke score på ens chancer så hellere gøre som Chelsea, stå og vente og vente og slå til når det gælder. Effektivitet frem for alt :-)"


Man kan ikke blæse og have mel i munden samtidig? Det ville jo være fint hvis man kunne sige, "det virkede ikke - nu går vi tilbage og gør noget andet".. Bayern gjorde lige præcis hvad de skulle, de scorede bare ikke. Men man kan jo ikke sige at, når de så ikke scorer på deres chancer, så skulle de gøre som Chelsea ?

Jeg har stor respekt for det Chelsea gjorde, selvom ingen kan sige det var fortjent. Jeg ønsker bare ikke Roma skal spille den slags fodbold.


Kim89
1171 indlæg.
d. 21/05/12 15:15

Asromadk

De kunne da godt have givet bolden lidt mere til Chelsea og se om de kunne lokke Chelsea lidt frem på banen og slå kontra på dem på den måde!!
Man kan jo godt skifte spille stil i en kamp, hvis nu man vurdere at man kan få mere ud af at spille på den måde.

Pointen er bare at man skal være effektiv foran mål. hvofor bruge 20 skud hvis man kun kan bruge 2, hvorfor bruge 500 afleveringer på et mål hvis man kan bruge 3 afleveringer.


asromadk
3971 indlæg.
d. 21/05/12 18:45

Ja det kan man. Men havde Robben scoret på sit straffe - havde man slet ikke behøvet diskutere dette.

Bayern tabte IKKE, fordi de undlod at "give bolden til chelsea og lokke dem frem" :)


Altså hvis formålet er at score 20 mål istedet for 2, er det vel meget godt at bruge 20 forsøg?

[Rettet af: asromadk - 21/05/12 - 18:46]



asromadk
3971 indlæg.
d. 21/05/12 19:35

Ja en dårlig smag over brændte chancer - næppe en følelse af at de burde have givet bolden til Chelsea.


Ingen kan score hver gang, selv Messi og Ronaldo er ikke maskiner - de laver også fejl.


Og hvordan du så får drejet den over på noget med højre-venstre ben ved jeg ikke helt. Pænt ligegyldigt som du selv skriver.


asromadk
3971 indlæg.
d. 21/05/12 20:16

Det tror jeg ikke de skulle, og det tror jeg heller ikke de selv synes :) De skulle have scoret på et straffespark og/eller, lukket bedre ned for ET hjørnespark :) Har ikke noget med spillestil at gøre.

De bedste laver mål når de skal, men de bedste kan også brænde :)


Nu har du sat en smiley, så jeg håber at du ikke mener det sidste seriøst....


asromadk
3971 indlæg.
d. 21/05/12 21:39

Ja det er uhørt mange. Men det er sku ikke særlig nuanceret at ville gøre fodbold op i to dele, rigtigt og forkert :) Du vil meget tit have alt til at være et "enten eller" spørgsmål.


Nej Ok, så må man jo acceptere at Messi og Ronaldo ikke er bedre i din optik.


Han havde fundet ud af at der er et mindre overtag (60-40) i sejre til de hold der lægger ud med at skyde.

1 - har ikke meget med hvilket ben man sparker med at gøre
2 - da man næppe kunne forestille sig at det præcist ville være 50/50, er 60-40 en helt naturlig konsekvens af at man har en smule psykisk overtag i og med man sparker først.




asromadk
3971 indlæg.
d. 21/05/12 21:59

Højre/venstre - ja bare du selv kan finde ud af det - nu fik du modsagt dig selv.



Don-Emilio
1677 indlæg.
d. 22/05/12 09:04

Det handler vist ikke om Montella og Enrique det i har gang i......


Kim89
1171 indlæg.
d. 22/05/12 09:06

Nej Don Emilio og vi stopper også nu.

Og jeg har slettet alle mine indlæg der skader din blog :-)

Undskyld :-)

[Rettet af: kim89 - 22/05/12 - 09:09]


jeppe_totti
2 indlæg.
d. 25/05/12 23:55

Enrique var simpelthen den største joke at få ind som træner for Roma. At få en træner til Roma for at lære holdet at spille Barcelona fodbold er simpelthen den dårligste idé jeg længe set. Montella sluttede godt af med holdet sidste år, har gjort et fantastisk job med Catania i år og sidst men ikke mindst så er han en ægte Romanista. Det er det vi har brug for i Roma. En rigtig romer der får os til at spille italiensk fodbold igen, i stedet for en spanier der kommer og prøver at lære et italiensk hold spansk fodbold!

1


asromadk
3971 indlæg.
d. 29/05/12 00:39

Vil nu ikke mene det var en joke.

Tror simpelthen ikke at LE var klar på det mentale plan, og klar til opgaven. Jeg er sikker på at havde LE overtaget Barca istedet for Guardiola, kunne han have stået med samme trænerry som Guardiola idag. Der har blot været for mange mentale udfordringer i AS Roma.

Disse vil fortsat være de samme, og derfor tror jeg heller ikke at Montella er klar. Der er brug for en mand med noget livs- og trænererfaring.

Zeman er et godt bud, på en mand der kan overtage 3-4 år, og så kan Montella evt komme og tage over.


Zmartguy
1033 indlæg.
d. 30/07/12 17:08

kan inikke lave en Enrique vs ZEMAN??


Seneste Blogs

Mercato - Vinter 2018
(31/01/18) 1


Mercato - Sommer 2017
(01/07/17) 12 0


Mercato - Vinter 2017
(04/01/17) 0


Mercato - Sommer 2016
(06/07/16) 0


Mercato - Vinter 2016
(03/01/16) 0


Palermo - AS Roma
(04/10/15) 40 0


AS Roma - Carpi
(26/09/15) 41 0


Sampdoria - AS Roma
(23/09/15) 55 0


AS Roma - Sassuolo
(20/09/15) 74 1


Roma - Barcelona
(16/09/15) 17 0


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma