Kategori: Transfer og rygter
Skrevet d. 23/08/10 12:54 af vulvasker
Romas og resten af Italiens sommerpause er overstået, og der er blevet handlet, solgt og købt. Af værdifulde spillere fra sidste års trup, er Burdisso og Luca Toni to navne, som ikke længere er at finde i klubben. Burdisso har været outstanding, slog Mexes af, og dannede en stærk midterforsvarsduo sammen med kontinentalbroderen Juan. Luca Toni var om nogen den spiller, der gav Roma den rette tyngde i angrebet og gik ind som en udmærket targetspiller, der gav mere frirum til både Totti, Vuci og Menéz.
Derudover er stjerneskudet Motta røget til Udinese, hvilket i det lange løb er lidt af en skam, da spådommene om knægtens talent nok var større end Romas blindauktionsbud. Endelig er Guberti blevet fast inventar i Samp, da lejekontrakten spiller og klub i mellem nu er blevet til en fultids.
Alle disse spillere er nu væk, og man har måttet se mod nye græsgange for at erstatte spillerne. I angrebet har Ranieri hentet ex-Interspilleren Adriano, som få år tilbage kandiderede til en af ligaens absolut bedste angribere. Han tog så en midlertidig fodboldpension i Brasilien, men er nu tilbage. Om han kan smide de fornødne kilo og komme i fordums form, kan kun tiden vise, men i tilfælde deraf, har Roma scoop'et sig frem til en vaskeægte klasseangriber. I øvrigt er kropsstærke og unge Okaka nu røget til Fulham, og har nok måttet sande, at han ikke indgik i C. Ranieris førsteholdsplaner.
Roma har derudover forstærket bredden af truppen med indhentningen af Palermos Fabio Simplicio, som skal kunne give lidt konkurrence til Pizzaro, DDR, Brighi og Perrotta. Den centrale midtbane skulle således være mere end dækket ind.
Ydermere har man - som plaster på Burdisso-såret - hentet selvsammes lillebror. Knægten har fået en enkelt A-landskamp og spiller samme plads som storebror. Spændende om han kan gøre sig gældende i midterforsvaret; det kan man kun håbe, eftersom alternativerne til Mexes og Juan på stående fod, er temmelig svage.
På kassen har Roma nu (stadig) 3 egentlige førsteholdskeepere; bestående af sidste års favorit Julio Sergio, Brasiliens landsholds 2.- eller 3.-valg Doni og tidligere lejesvend Lobont. Lobont stod i Supercuppen, men imponerede ikke ligefrem. Det skal blive spændende, hvem af de 3, der ender med at få flest kampe.
Samlet set har Roma bestemt gjort sig gældende i årets transfervindue. Angrebet har fået en potentiel bomber ind i systemet, og med håbet om endnu en skarp og spydig sæson fra Totti og Vuci, som begge scorede over 20 mål i sidste sæson (i alle turneringer), kan offensiven sagtens slippe med en pil, der peger op.
På midtbanen har man altså hentet Simplicio, som har meget at bevise, og bestemt ikke for nemt ved at spille sig ind på den italiensk-peruanske centrale midtbane. Man har givet slip på tidl. udlejede Guberti, og således ikke hentet nogle yderligere fløje, hvilket må tyde på tilfredshed fra Ranieris side.
I forsvaret har Roma måttet tage sig til takke med Burdissos lillebror, i det prisen på storebroderen oversteg Romas kapacitet. Højrebacken Marco Motta forsvandt ligeledes mellem fingrene på Roma, og det kan ikke betragtes som andet end en kæmpe bommert. Venstrebacken er stærkt besat af norske John A. Riise, som spillede en fin sæson 09/10, men både højre og venstre back kunne godt bruge back-up garderinger.
Samlet set ser det ikke elendigt ud, ej heller fantastisk. Men lige som de sidste 10 sæsoner, har Roma aldrig vundet på store transferinvesteringer, men derimod på et stærkt kollektiv, som sidste år var lige ved at kulminere med trofæet. Hvis samme gejst og vindermentalitet kan krydres med det hurtigere pasningsspil, Romdrengene er kendt for, kan Roma meget vil være et lige så stærkt match til Inter, som de var sidste år.
Det har du sku gjort godt Vulvasker :) God læsning!
Rigtig spændende læsning!!
super analyse... sys bare de skal overveje at se om de kan finde en spiller som totti(ved det er umulligt men sagde jo type:)) så de ikke taber på det kreative i angrebet for ser godt nok menez som en mere wing type en centralt bare min mening...
Fin artikel, men skulle man ikke vente med at skrive den til transfervinduet lukkede? der er jo sket en del siden..
Mercato - Vinter 2018
(31/01/18) 3 1
Mercato - Sommer 2017
(01/07/17) 12 0
Mercato - Vinter 2017
(04/01/17) 4 0
Mercato - Sommer 2016
(06/07/16) 9 0
Mercato - Vinter 2016
(03/01/16) 2 0
Palermo - AS Roma
(04/10/15) 40 0
AS Roma - Carpi
(26/09/15) 41 0
Sampdoria - AS Roma
(23/09/15) 55 0
AS Roma - Sassuolo
(20/09/15) 74 1
Roma - Barcelona
(16/09/15) 17 0