NYE EJERE: Hvad kan vi forvente?

Skrevet d. 11/08/20 11:41 af Sofus

Torsdag nat blev det endelig, efter måneders spekulationer, forhandlinger og nedbrud, officielt, at Roma skulle på nye hænder: Friedkin Group, ledet af den amerikanske milliardær Dan Friedkin. Men hvad betyder alt dette for vores Roma? Er det slut med at sælge vores bedste spillere år efter år? Kan vi kæmpe med om Scudettoen igen? Og ikke mindst, bliver Stadio Della Roma endelig bygget?

Jeg har slået ned i nogle afgørende punkter, som kommer til at give en god indikation af, hvor vi kommer til at stå fremadrettet. De valg, som de nye ejere tager nu, kommer til at betyde ufattelig meget.

Hvem er Friedkin Group og hvad står de for?
Friedkin-familien er blevet styrtende rig på at sælge Toyata-biler i USA og Dan Friedkin siges at være værd for 4 millarder dollars. Det er til sammenligning 3 milliarder dollars mere end James Pallotta er. Udover bil-distributionen, har han ageret film-producer med blandt andet den dansk/svenske Guldpalme-vinder "The Square" og Clint Eastwoods narkosmugler-drama "The Mule" på sit CV. Meget imponerende, men der er langt fra at executive-produce anmelderroste film til at drive en stor fodboldklub, der stræber efter blive en del af verdenseliten. Det viser dog en lille smule. Nemlig at kultur og underholdning ikke er en uvant investering for ham og at han hidtil, har haft et overbevisende fokus på kvaliteten.

Friedkin har aldrig udtrykt en forkærlighed for Roma eller fodbold i det hele taget, hvilket også kan gøre hans køb en smule mærkværdigt. Det virker ikke som et projekt drevet af passion eller et hobbylegetøj, som man har set med diverse arabiske-rigmænd. Friedkin er en business-mand og man må formode, at han forventer at hans 600 millioner euro-investering kommer til at give afkast. Et vigtigt spørgsmål er, hvorvidt Friedkin har ambitioner om at være hovedejer i mange år og skabe profit gennem en sund, veldrevet forretning eller om han, ligesom James Pallotta, har købt klubben med henblik på at sælge den videre for mere. Det er ikke utænkeligt, at Friedkin blot er en brandslukker, som sørger for at klubben får betalt en del af sin gæld af, bygget sit stadion og så sælge den videre til næste køber for en større sum penge.

Romas fans er passionerede og ærekære. Fanskaren er stor og ambitionerne er tårnhøje på trods af mange års titeltørke. De forventer en præsident, som brænder for Roma-projektet til det sidste og hvis han ikke vil bosætte sig i den evige stad, må han ihvertfald besøge den så ofte som muligt. De sidste år har budt på dårlige erfaringer med en fjern ledelse fra USA og dets utallige mellemled. Det bliver spændende og afgørende at se hvordan Friedkin håndterer den geografiske distance og dens problemer.

For de valg, som Friedkin tager i starten, vil blive altafgørende. Afgørende er det, hvor meget af gælden der bliver strøget. Afgørende bliver valget af sportsdirektøren og deraf valget af træneren. Fortsætter Fonseca eller vil Friedkin og Roma igen starte fra nul? Roma har manglet konsistens i mands minde, hvor tålmodigheden ofte har været på samme niveau som Robin Olsens målmandsevner. Det er derfor vigtigt, at ledelsen i denne ombæring vælger med omhu. At de holder hovedet koldt og stoler på projektet, på trods af, at der sagtens kan gå år før de ser resultater. Tilslut, bliver det også spændende at se, hvilke sponsorater Friedkin kan hive ind. Hvem skal lave vores trøjer nu hvor Nike-aftalen er blevet afsluttet tidligt?

Sportsdirektøren: Hvem skal lede Roma i den rigtige retning?
Gianluca Petrachi, Ralf Rangnick og selveste Francesco Totti er alle blevet kædet sammen med den måske vigtigste stol af alle: Sportsdirektøren. Derudover har gamle kendinge som Nicolas Burdisso og Walter Sabatini også blev nævnt som mulige kandidater.
Petrachi blev tidligere på året fyret, på trods af et godt arbejde, da et skænderi med James Pallotta eskalerede. Petrachi ville komme ind med et dybdegående kendskab til holdet og klubben. Han er en stålfast karakter, som ved hvad Roma mangler og en genansættelse ville give ham mulighed for at færdiggøre det, som han startede sidste sommer. Vi ville derfor ikke starte fra nul igen, men have et team, i ham og Fonseca, som kender hinanden og sammen vil forsætte med at guide Roma videre. Og denne gang med måske lidt flere midler mellem hænderne.

Rangnick har en fortid som øverste chef i Red Bull-koncernens sportsafdeling. Red Bull har med en sund økonomi satset på unge talenter og Rangnick har været med til at guide Leipizig fra 3. Bundesliga til Champions League. Han og Leipzig har turde at holde på deres største profiler, men har samtidig også lavet store salg, når der har været brug for det. Spørgsmålet er, om Rangnick, kan præstere i en større, traditionsklub og hvorvidt at hans kendskab til italiensk fodbold er godt nok, til at han er den rigtige løsning. Et godt CV fra én klub er nødvendigvis ikke nok - bare se på Monchi-fadæsen. Han har samtidig også været et varmt emne i AC Milan, men de endte i sidste ende med at vælge ham fra, som manager, og istedet satse på Pioli/Maldini kombinationen.

Totti ville uden tvivl være et populært træk og en måde at vinde fansene med det samme, men på trods af min store sult efter at se Kejseren af Rom tilbage i klubben, så tvivler jeg stærkt på om han er klar til at lede Roma igen - udenfor banen. Totti har, med undtagelsen af et år som Monchis højrehånd, ingen erfaring på dette område. Derudover har han fornyligt startet et agent-bureau og det virker også usandsynligt, at han vil ligge dette på hylden allerede efter et år. Burdisso har lidt mere erfaring, da han allerede er sportsdirektør i Boca Juniors og blandt andet hentede De Rossi til klubben. Dog bliver han også nævnt som en mulig præsident i den argentinske storklub og det tyder ikke på at hans veje fører til Rom endnu. Mht. Sabatini, så ved vi alle, hvad han står for. Lottokuponer i talenter fra hele verdenen. Jeg ser det dog som utrolig urealistisk at Friedkin vil hente ham tilbage. Men det kan gå hurtigt i fodboldverdenen og man ved aldrig. Specielt ikke i Rom.

Petrachi kan altså virke som et sikkert valg, men måske også som en hurtig lappeløsning. Rangnick er den langsigtede investering, mens Totti er den ukendte faktor i Joker-rollen.

Transferstrategien
Hvordan sportsdirektøren agerer på transfermarkedet i dette vindue kommer også til at vise, hvor Roma står som fodboldklub de næste mange år. Vil han sælge de bedste spillere igen? Eller har de endelig fået nosserne og økonomien til at holde fast? Det store spørgsmål er selvfølgelig hvorvidt Zaniolo bliver. Knægten fra Toscana er blevet et symbol på Ulvenes fremtid og det vil sende et stort signal, hvis vi holder fast i ham. Det er ligeledes interessant om vi holder på vores lovende primavera-spillere i Calafiori og Riccardi, som er næste skud på stammen, mens én Lorenzo Pellegrini også bør få en ny kontrakt, hvor hans lave frikøbsklausul på 30 millioner euro fjernes. Der skal besluttes om vi fortsat vil satse på ungdommen, som det lignede under Petrachi, eller om vi vil sælge dem for at skaffe hurtige penge.

Samarbejdet med Fonseca, antaget at han stadig er i stolen til sæsonstart, er også vigtigt. Det er nu, at det skal besluttes om vi spiller 4-2-3-1 eller 3-6-1. Der skal hentes spillere, som passer til systemet og spillere, med en fremtid. Derudover har Roma som bekendt en masse dødvægt på holdet, som skal afskibes for at skaffe midler. Det er vigtigt at skille sig af med dem nu, før de spiser endnu mere af lønkagen. Her snakker jeg om Pastore, Olsen, Coric, Karsdorp, Jesus og Santon, mens Fazio og Perotti også må regne med at have spillet deres sidste kamp, på trods af nogle fine sæsoner. Det store salgsobjekt kommer formentlig til at hedde Cengiz Ünder, som ikke har fundet melodien under Fonseca og hvis man stadig skal få en stor pose penge for ham, så må det være nu. Samtidig bliver det også interessant at se hvorvidt talentfulde Kluivert, rekordkøbet Schick, klubmanden Florenzi og mystiske Bruno Peres er at finde i klubben når transfervinduet lukker d. 5 oktober.

Men hvem kan vi hente?
Som sagt er det vigtigt at vi henter spillere som passer til Fonsecas system og som gerne vil Roma. Selvom alle veje fører til Rom, har rygterne de sidste måneder været få. Der arbejdes stadig på at få Smalling tilknyttet permanent, men United viser sig svære at forhandle med. Ligeledes virker signingen af Pedro som en done-deal. Det er svært at se hvordan kantspilleren passer ind på holdet og taget hans alder i betragtning virker det som en spøjs handel. Roma har dog før haft succes med at hente spillere, som virker til at de er færdige efter PL. Samtidig er Pedro også en spiller, som har vundet en masse trofæer, og lige netop sådan en type, der kan banke lidt vindermentalitet ind på holdet, kunne vi godt have brug for.

Roma har brug for nyt blod i alle kæderne. Fansene har i årevis skreget på en ny, ung angriber, men Dzeko bliver, på trods af den evige kritik, ved med at banke kasser ind. Dog er han den eneste angriber i truppen, med mindre Schick bliver, og der forventes at blive forstærket på denne position. Spørgsmålet er, om man henter en angriber ind til at spille anden violin ala Kalinic, eller om man vil hente en, som kan udfordre Dzeko eller potientielt spille sammen med ham i en 3-5-2. Her ville Belotti være et god bud, som efterhånden må være klar til nye udfordringer. Ellers er bomstærke Marcus Thuram fra Gladbach, kontraktløse Edinson Cavani eller Brentfords Ollie Watkins, som scorede 26 kasser i Championship, også angribere der er være at holde øje med.

I midterforsvaret forventes det også at der bliver forstærket og måske ikke kun med Smalling. Samuel Umtiti, der er faldet i gradderne hos Barca, er blevet nævnt som en mulighed, hvilket i min optik, ville være en drømmesigning, mens aldrende Vertognghen også venter i kulissen. På højre (wing)back mangler der bestemt kvalitet og siden at Fonseca ikke virker til at stole på Florenzi, må der også forventes at hive en ny spiller ind, til at slå Bruno Peres på bænken. Én Hans Hateboer fra Atalanta, kunne være rigtig interessant at hive ind, mens Elseid Hysaj og Fabricio Bustos også ville være gode, realistiske muligheder. På den centrale midtbane mangler der også alternativer til Veretout og Diawara, hvor Cristante ikke er god nok til at fylde ind, hvilket kunne ses i hans pinlige kamp mod Sevilla, hvor han nok var banens dårligste mand.

Derudover er der også kommet et vildt rygte om at Friedkin ville hente Pochettino ind til at starte den nye Roma-æra. Men med hans 12 millioner løn, som eftersigende var for meget for Juventus, virker det en kende urealistisk.

Er Friedkin manden som endelig får bygget Stadio Della Roma?
Knap 10 år er der gået siden planerne om et nyt stadion blev offentliggjort og vi har stadig ikke set det første spadestik blive taget. Projektet har end ikke fået den fulde godkendelse, som viser sig at tage 100 år at få igennem det italienske bureaukrati. Får Roma endelig bygget stadionet, kan man håbe på, at det både vil give økonomisk og sportslig succes, som man har set i Juventus og Bayern München. Et nyt stadion vil forhåbentligt give et stort økonomisk løft i match-day indtægter, sponsorater og brand-exposure. Roma taber meget på at blive på oldtidslevnet Olimpico og det er på tide at vi får et nyt hjem.

Jeg er overbevist om, at vi nok skal få bygget det stadion, spørgsmålet er bare hvornår og hvor meget det ender med at koste. Går Stadion-projektet ikke efter planen og formår Friedkin ikke at hive de store sponsorater hjem, kan man frygte, at et nyt stadion, vil betyde at vi ikke får råd til at spille med på transfermarkedet i mange år. Et scenarie Roma kender alt for godt og som man også har set i Arsenal og Tottenham.

Tilslut vil jeg gerne takke James Pallotta.
Han slutter ikke som den mest populære mand, men man må alligevel anderkende det stykke arbejde han har gjort i klubben. Roma er stadig i stor gæld, men vi læner os ikke op af en konkurs, som vi gjorde under Sensi. Som en klassisk amerikansk business-mand har han unægteligt gjort Roma til et større internationalt brand. Vi har fået en god SoMe-afdeling, mange fanshops i byen og bedre og mere merchandise. Roma er en af de mest voksende klubber målt i likes på de sociale medier og selvom det ikke lyder så sexet, så kan de likes alligevel omsættes til flere fans.

Sportsligt har det ikke været som vi havde håbet på, men Roma kom alligevel tæt på scudettoen i to ombæringer under Garcia og Spalletti. Vi kom også i Champions League semifinalen og slog Barcelona ud efter et magisk comeback som vi sent glemmer. Pallotta vil hos mig blive husket for dette, ligesom han også vil blive husket for sin manglende tålmodighed, sin lidt for fjerne og hierariske lederstil og sin utrolig dårlige håndtering af Totti og De Rossis afsted. Ja, de skulle have stoppet, og nok begge to på det tidspunkt de gjorde, men det skulle være håndteret meget bedre!


Hvad er jeres forventninger til de nye ejere? Til sæsonen og transfervinduet? Og hvordan vil I huske James Pallotta?

Tweet

5

8 kommentarer