En moderne menneskehandler

Skrevet d. 22/01/17 01:15 af asromadk

Han er menneskehandler i det enogtyvende århundrede. Han køber, sælger, låner. Varen findes overalt, men det handler om at finde den, sikre den og se den ankomme til den ønskede destination. Selv bryder han sig ikke om hverken denne betegnelse eller den tendens, der knytter ham magnetisk sammen med frasen million dollar baby. Han betragter snarere sit arbejde på linje med ejeren af en delikatesse, der med en akrobatisk frygtløshed tilføjer lidt her og fjerner lidt der, med et konstant vågent øje til, at der skal være balance i regnskabet. Eller som den pressede indkøbschef på en fin restaurant, der i en til tider ubarmhjertig rolle, skal handle ind efter chefkokkens ønsker med ejerens penge.

Med mere end én tidzone på armen, er Walter Sabatini (62), afgående sportsdirektør i AS Roma, emblematisk for, hvordan rollen som DS snarere er en livstil end et job. For denne tidligere spiller, tidligere træner og en person konstant med fingeren på det runde læders puls, har tiden efter AS Roma ikke været nem, "Jeg har meget og for meget fritid; jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med den. Alt udvider sig, frem for alt tomheden". Henslæbt til sit badekar for at skåne sønnen Santiago fra de altid Humphrey Bogart'disk-tændte cigaretter, er og bliver Walter Sabatini dog fortid i AS Roma - men dette gør ikke hans for nylig lavede interview mindre interessant. Her beskriver han nogle af de senere års handler i AS Roma. Det følgende er et løst oversat uddrag.

Rabiot og hans mor
En besværlig handel. I al hemmelighed måtte jeg forsøge at skjule mine spor for pressen. Jeg flyver til Genova, og derfra i bil langs kysten. Handlen er stort set lukket, og det ser godt ud - der mangler bare den sidste godkendelse fra spillerens mor, som også er dennes rådgiver. Hun er utilfreds med den manglende anerkendelse fra PSG. Vi har en frokostaftale. På parkeringspladsen befinder Veroniques [mamma Rabiot, red] anden søn sig, en rastløs type, tidligere fremmedlegionær, sidende på en stol. På en mennesketom parkeringsplads. Det er som en scene fra en film. Vi taler sammen, handelen er lukket. Lige inden hun skal til at rejse sig, tilføjer hun en ting. Ingen oversætter, men jeg forstår essensen. Hun vil have det bekræftet. Jeg bliver rasende, råber: 'hvordan kan du tillade dig..?'. Jeg forlader stedet. Moderen vil tale med Garcia. Aldrig i livet. Hvis du til en moder taler på en træners vegne, så befinder du dig lynhurtigt i omklædningsrummet med dem begge.

Gervinho og skuespillet overfor Garcia
Jeg er i London. Garcia ankommer fra Rom og beder om Gervinho. Jeg siger nej - eller jeg får Massara til at sige det, da jeg ikke taler fransk. Det er det eneste Garcia beder mig om, intet andet. Jeg er pinlig berørt, men insisterende - jeg vil ikke hente ham. Jeg sætter en aftale op med Arsenal og forsøger at skambyde, i håbet om at de afslår.

Jeg spiser middag på en italiensk restaurant, kokken kigger min vej, genkender mig og siger: du skal ikke sige, du er her for at hente Gervinho? Han er heller ikke overbevist.
Efterfølgende henter vi Gervinho, og da han imponerer godt og grundigt, giver jeg offentligt Rudi Garcia æren for hans kloge valg.

Pjanic og Nainggolan
Pjanic var en kamp mod uret. Vi henter ham i 2011, 10 minutter inden vinduet lukker, snublende tæt på at misse ham. På disse tidspunkter er der ekstra fart på alt, hjertet, nervøsitet, stress. Det er en eventyrlig handel, jeg sender et privatfly for at hente ham til lægetjek, alt imens Tempestilli [Antonio, red.] og Fenucci [Claudio, red.] sveder. De skal finde millionerne, dækningen og godkendelsen fra ledelsen.
Nainggolan, på den tid i Cagliari, var en anden besværlig, hård og smuk handel, lukket halv fem om morgenen efter en samtale over telefonen med Cellino og en yderst problematisk nat.

Fuldblods
Erik Lamela, argentiner. Det første indtryk var præget af en noget febrilsk karakter, noget uroligt. Han var 18 år og gled ind og ud mellem modstanderne som en plag, der kaster med hovedet for at komme fri. Jeg så også mangler, men det billede var smukt. Og ja, man læser analyser og statistik, men det man ser med øjnene, og det man mærker i hjertet, det findes ikke i nogen rapporter.

Marquinhos
Anbefalingen kom fra Simone Beccaccioli, videoanalytiker i klubben. Han viser mig ham, og jeg ser en 18-årig knægt spille reservefodbold i Corinthians, han tager et tilbageløb efter en bold som så ud til at være tabt, næsten otte meter efter modstanderen. Han indhenter ham, clearer bolden og knytter næven med en vrede som var en VM-finale værdig. Den sult ramte mig, den reaktion så man ikke fra mange. Dagen efter ringer en agent til mig, og hvem foreslår han mig? Marquinhos. Jeg agerer med skepsis og siger, at jeg ikke kender ham, at jeg skal bruge tid, næsten kedsommeligt. Men indeni var jeg ved at sprænge af glæde, som det nu sker når man er på forkant med tingene.

De manglende handler
Gohkan Inler, Schweizisk-tyrker, tabte jeg derimod, for at slå fast, at jeg ikke er et geni. Hans DVD forblev i min skuffe, uset. Jeg ville have hentet ham, ja, den tabte jeg. Her fik min manglende opmærksomhed overtaget.

Til trods for en bred skepsis i hans sidste periode, så kan der næppe herske tvivl om Walter Sabatinis evner som sportsdirektør. Han har bistået mange gode handler i AS Roma, og fans såvel som klubben skylder ham trods alt en del. Walter Sabatini – alt held og lykke fremover.

Uddrag fra
Segreti e bugie: così si compra un giocatore, La Repubblica

Tweet

1

1 kommentarer