Login
Glemt password Opret bruger

Opsummering af Romas Champions League

Kategori: Klubben

Skrevet d. 15/03/16 22:03 af geggeri

Ottendedelsfinalerne blev endestationen i UEFA’s Champions League for AS Roma, der kan se tilbage på en turnering, hvor hovedstadsklubben fik temmelig meget ud af meget lidt.

Den direkte Champions League-billet blev sikret i næstsidste spillerunde af 14/15-sæsonen, da AS Roma besejrede lokalrivalerne fra Lazio med 2-1, men tirsdag aften sluttede denne sæsons Champions League-eventyr med et nederlag på 0-2 på Santiago Bernabeu mod Real Madrid.

Det samlede resultat på i alt 0-4 efter de to ottendedelsfinaler viser dog på ingen måde et retvisende billede af styrkeforholdet mellem de to mandskaber, for Roma var langt hen ad vejen spaniernes ligemænd, og specielt efter tirsdagens opgør i den spanske hovedstad havde Roma-spillerne god grund til at ærgre sig, for med bare en smule mere kynisme kunne sensationen være skabt.

Hvis Mohamed Salah, Edin Dzeko og Stephan El Shaarawy græmmer sig over de mange spildte chancer på Bernabeu, så er det fuldt ud forståeligt, for træner Luciano Spallettis havde fundet remedierne i værktøjskassen, som kunne gøre ondt på det spanske storhold.

Desværre var ineffektiviteten foran Keylor Navas i Madrid-målet enorm, og derfor blev der trods 5-6 kæmpe chancer aldrig for alvor spænding om det endelige udfald.

På trods af det samlede nederlag på 0-4, så er evalueringen af de to opgør overvejende positiv, og det kan især tilskrives Spalletti, som i midten af januar overtog trænerposten efter Rudi Garcia, der blev fyret efter kun én sejr i syv Serie A-kampe.

Efter Spallettis tiltræden blev det først til et uafgjort resultat mod Verona og derefter nederlag til Juventus, men siden da har Roma hentet fuld pointhøst i de seneste otte kampe i Serie A, og er nu på en 3. plads. Spalletti har i den grad forvandlet stemningen i Rom, hvilket dog ikke bar frugt i Champions League. Hvis du ønsker at holde dig opdateret kan du få nyheder og forslag til spil på oddset her.

Roma var ikke altid favoritter til at vinde forud for kampstart, men trods nogle magre resultater i Champions League så lykkedes det alligevel Garcia at få holdet blandt de to bedste i en Champions League, som talte Barcelona, Bayer Leverkusen og BATE Borisov.

Med bare seks points - det mindste pointantal et hold nogensinde er gået videre fra gruppespillet med – kvalificerede Roma sig til ottendedelsfinalerne. Dermed fik holdet det optimale udbytte af meget få point, og bedømt ud fra pointtallet i gruppespillet var det måske meget fortjent, at ottendedelsfinalerne blev endestationen.

Champions League kampen i Madrid sluttede dog med en lille solstrålehistorie fra Bernabeus tilskuere tirsdag aften. Her fik Francesco Totti nemlig spilletid og stående ovationer fra det spanske publikum, da den 39-årige legende med 16 minutter tilbage blev skiftet ind til sin formentlig sidste Champions League-kamp i karrieren.

En flot gestus af det spanske publikum og ikke mindst Spalletti, som indtil kampen i Madrid blot havde tildelt Totti i alt 47 minutter på banen i ti kampe.






4 kommentarer

asromadk
3699 indlæg.
d. 15/03/16 22:47

Hvad har du forsøgt at linke til? Penge i spil? Er nysgerrig. Det er forhåbentlig ikke reklame, når det burde være link til insinuation af den karakter:)

[Rettet af: asromadk - 15/03/2016 - 22:49]



Lamela
2782 indlæg.
d. 16/03/16 00:13

asromadk
3699 indlæg.
d. 16/03/16 00:40

Ja, det går jeg ud fra - men synes bare det er utrolig uheldigt skrevet.


Lamela
2782 indlæg.
d. 16/03/16 07:18

Ligner noget standard bet365 materiale fra Google translate.


Seneste Artikler

Conference League: Roma vs. Leicester
(03/05/22) 39 0


One Club Players: Roms ottende konge
(25/11/21) 1


NYE EJERE: Hvad kan vi forvente?
(11/08/20) 5


Hvor ser du kampene henne?
(23/01/19) 2


Roma - Spal
(20/10/18) 31 0


Crotone - Roma
(18/03/18) 11 0


Roma v Sassuolo
(30/12/17) 0


Roma v Chelsea
(31/10/17) 20 0


Optakt: AS Roma - FC Internazionale
(26/08/17) 35 0


EdF: Ninja bliver - mangler 5 spillere
(10/07/17) 0


Kontakt | Copyright 2003-2024 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma