Login
Glemt password Opret bruger

WIND-sponsorat øges til næste sæson

Kategori: Klubben

Skrevet d. 05/06/12 09:16 af geggeri

Selvom finanskrisen kradser i det italienske, så kan AS Roma se frem til øgede indtægter på trøjesponsoratet. Til næste sæson skal hovedsponsoren, telefirmaet WIND, give 7 millioner euro i stedet for 6 millioner euro. 7 millioner euro svarer til 52 millioner kroner.

Det var en del af den aftale, som partnerne offentliggjorde for to år siden. Det første år fik man kun 5 millioner euro, så her må man sige, at det er en særdeles god aftale for Roma i disse nedgangstider.

En af de brancher, hvor man stadig oplever vækst i Italien trods den økonomiske krise, er spillebranchen. Folk spiller generelt mere, når de har færre penge, i håb om at vinde en større gevinst.

Måske er det derfor, at en del klubber i Serie A har fået en spillesponsor på maven. I Italien er Juventus nok den mest prominente klub med en spillesponsor, da man har Betclic på trøjerne. Den aftale skulle angiveligt indbringe Torino-klubben 10 millioner euro, altså ca. 75 millioner kroner.

Også Genoa, Lecce og Palermo reklamerede for spil på deres trøjer i den forgangne sæson. Desuden betaler bwin også et stort millionbeløb for sponsoratet af Serie B.

Spillebranchen har specielt gjort sit indtog i England, hvor man også har en mere liberal holdning til gambling. Her reklamerede hele 7 klubber ud af 20 for et spillefirma på trøjerne, hvilket i alt gav klubberne sponsorindtægter for 140 millioner kroner.

Den største aftale har Aston Villa, som får omkring 75 millioner kroner årligt for deres aftale med den asiatiske Genting-gruppe.

Den største aftale med et spillefirma sidder Real Madrid på. De får omkring 20 millioner euro (ca. 150 millioner kroner) for at løbe rundt med bwins logo på maven.

Om AS Roma en dag får del i spillemillionerne, er et godt spørgsmål. Med den katolske kirkes højborg i baghaven vil det nok ikke være så en så populær beslutning - også selvom Pave Benedikt angiveligt skulle være fan af Bayern München, som tidligere har reklameret for bwin på maven...






2 kommentarer

Rasmus
162 indlæg.
d. 07/06/12 16:34

Er der nogle der har styr på hvor længe vi skal blive ved med at spille med WIND på maven?
Deres logo med den blå stribe irriterer mig år efter år, da den virkelig passer dårligt med farverne..



Jonas
4091 indlæg.
d. 07/06/12 17:12

Indtil videre til 2013: link.


Seneste Artikler

Conference League: Roma vs. Leicester
(03/05/22) 39 0


One Club Players: Roms ottende konge
(25/11/21) 1


NYE EJERE: Hvad kan vi forvente?
(11/08/20) 5


Hvor ser du kampene henne?
(23/01/19) 2


Roma - Spal
(20/10/18) 31 0


Crotone - Roma
(18/03/18) 11 0


Roma v Sassuolo
(30/12/17) 0


Roma v Chelsea
(31/10/17) 20 0


Optakt: AS Roma - FC Internazionale
(26/08/17) 35 0


EdF: Ninja bliver - mangler 5 spillere
(10/07/17) 0


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma