Login
Glemt password Opret bruger

Borriello gjorde det onde ved Milan

Marco Borriello

Kategori: Referat

Kilde: as-roma.dk

Skrevet d. 18/12/10 23:20 af Julii Caesares

Milan 0 – 1 Roma

Marco Borriello vendte her til aften tilbage til San Siro, denne gang som Roma spiller og det skulle gøre ondt på milaneserne.

Milan måtte undvære Pato, Inzaghi, Silva, Flamini og Zambrotta mens Roma var uden Vucinic, Cassetti og Perrotta.

Milan lagde bedst ud med en Robinho-afslutning indenfor de første fem minutter. Kevin-Prince Boateng var ligeledes tæt på at få en afgørende fod på et indlæg der kunne have bragt hjemmeholdet foran. Milan fik ødelægt deres slagplan efter blot 20 minutters spil da Andrea Pirlo måtte forlade banen med en skade. Den italienske midtbanespiller blev erstattet af Clarence Seedorf.

Jeremy Menez havde muligheden for at bringe Roma i front da han udnyttede et forsvarskiks i Milan-kæden, men franskmandens afslutning røg langt over mål.

Kort efter kunne og burde Ibrahimovic have bragt Milan foran. Den svenske stjerne snød offside-fælden og befandt sig alene med Doni, men måtte se sit tamme forsøg blive blokeret af den brasilianske reservemålmand.

Anden halvleg bød på flere chancer, især for udeholdet. Borriello var første mand til at forsøge, men Alessandro Nesta kom i vejen for angriberen. Kort efter var det ren skolegårds fodbold der blev budt på da først Adriano og derefter Simplicio, uden held forsøgte at drible sig igennem et virvar af Milan-spillere i hjemmeholdets målfelt.

Kampens enlige mål faldt da Borriello scorede et lidt tilfældigt mål efter, at Menez’ indlæg blev rettet af via Abate. Uheldigvis for Milan ramte bolden Borriello som dermed bragte Roma foran med 1-0.

En pragtfuld flugter fra De Rossi havde fortjent en bedre skæbne da han lossede til bolden udefra målfeltet, men det lykkedes lige akkurat Abbiati at prikke bolden over mål.

Dermed tager romerne sejren i årets sidste kamp.






2 kommentarer

tommaso
216 indlæg.
d. 18/12/10 23:32

nu stiger prisen på borriello nok med et par mill



Koch
844 indlæg.
d. 18/12/10 23:45

Det gør den med sikkerhed ikke. Transfersummen er efter hvad jeg har læst aftalt, og han bliver købt for den i sommerens transfervindue.


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma