Ranieri: Jeg stopper ikke!
Skrevet 15:41 - 20/10/10 af Jonas
Roma tabte i går 3-1 hjemme til FC Basel i Champions League. En kæmpe skuffelse for klubben, som igen har sat spørgsmål ved om hvorvidt holdet er i krise.
Trods skuffelsen har Claudio Ranieri ikke tænkt sig at give op.
”Jeg tænker overhovedet ikke på at stoppe. Jeg er ikke en person der bare giver op, når det ikke går min vej,” fortalte Ranieri til Il Corriere dello Sport.
”Om vi vil have et krisemøde? Det ved jeg ikke noget om. Og omkring fansenes protester? Det hører til fodbold. Når vi vinder elsker fansene dig og når vi taber er de imod dig, sådan er fodbold.”
Ranieri var mildest talt ikke imponeret over sit holds indsats og kræver en reaktion med det samme.
”Det var ikke mit Roma der spillede i går. Det rigtige Roma var det vi så i weekenden mod Genoa. Jeg vil se en reaktion fra spillerne allerede på søndag. Vi tror på os selv og ved vi kan gøre det bedre.”
”FC Basel var utrolig kyniske og udnyttede de chancer de havde, mens vi ikke kunne score på vores. Indsatsen var ikke god nok, men jeg synes heller ikke vi var heldige,” afsluttede Ranieri.
Tweet
1 kommentar

1244 indlæg. [La Formazione Iniziale]
d. 20/10/10 16:22