AS-Roma.dk
Husk Opret
Ranieri: JEG ER EN VINDER-
Kategori: AS-Roma.dk
Kilde: Indkast.dk

Flere Nyheder


Ranieri: JEG ER EN VINDER-

Skrevet 19:06 - 16/10/10 af II-Capitano

Romas italienske manager, Claudio Ranieri, mener, at han får Roma ud af deres dårlige sæsonstart – fordi han er en vinder.

Roma har fået en elendig sæsonstart i Serie A, hvor holdet pt. indtager en 19. plads med fem point for seks kampe. Den position har fået medier til at spekulere i trænerfyring, men spørger man Ranieri selv, så er han manden der kan vende situationen:

- Den mest fantastiske triumf i min karriere har jeg stadigvæk til gode. Det er motivationen for enhver mand - at man skal vinde og opnå mere. Det er målet at få den drøm til at gå i opfyldelse – og nå utopia. Det er hvad, der driver en vinder. Jeg går altid efter at opnå mere end jeg har i forvejen, siger Ranieri til Skysport Italia.

Ranieri mener også, at det faktum at han selv er romer gør en stor forskel:

- Man bærer Rom og sin Romer-identitet med sig. Det fantastiske er, nu når jeg har rejst så meget som jeg har, at man har andre steder at sammenligne med – men der er virkelig intet sted som Rom. Hvis man er romer, så er der et endnu stærkere bånd til klubben. Alle er selvfølgelig stolte af deres hjemby, men os romere går lidt for langt ind imellem. Men igen, det er det der gør os til romere, det er sådan vi er som mennesker, slutter en filosofisk Ranieri.






Ingen kommentare

Kontakt | © Copyright 2003-2012 | Credits | Retningslinier | Roma Club Danimarca