AS-Roma.dk
Husk Opret
Totti hædrer Franco Sensi
Kategori: Klubben
Kilde: goal.com

Flere Nyheder

Spillere:
Totti

Totti hædrer Franco Sensi

Skrevet 23:41 - 04/10/10 af Julii Caesares

I 2008 åndede en vaskeægte romer ud for sidste gang. Franco Sensi døde i en alder af 82 år, hvoraf han havde brugt 15 år som præsident for AS Roma. I de sidste år af Sensis liv, overtog hans datter Rosella Sensi flere og flere af Francos opgaver og besidder i dag positionen som klubpræsident, omend klubben rygtes tæt på et salg.

En af de spillere som Franco Sensi holdt allermest af var Francesco Totti, som i dag hædrer den afdøde klubpræsident.

"I dag, på hans helligdag, mindes vi Franco Sensi med en ceremoni. Jeg tænker ofte på ham og hvad han var: en stor mand, som altid var ærlig og direkte med alle," skriver Totti på sin personlige hjemmeside.

"Han var aldrig bange for, at kæmpe for det han troede på og det er måske en af grundene til, at han var så elsket og respekteret.

"Sammen med sin familie, har han givet så meget til Roma, og er på en måde en del af vores liv og det skyldes især ham, at jeg har bundet min karriere til Giallorossi-trøjen. Dette er ting og mennesker som ikke bør glemmes. Mange tak præsident." slutter Totti af.

Under Franco Sensis styre vandt Roma deres seneste Scudetto i 2001, såvel som to Coppa Italia trofæer og to Super Coppa Italia trofæer.

Her på AS-Roma.dk sender vi ligeledes en tanke og et tak til vores tidligere præsident.






1 kommentar

Julii Caesares
1220 indlæg. [La Formazione Iniziale]
d. 04/10/10 23:45
Husker stadig den dag jeg læste nyheden om hans død. Der sad sgu en klump i halsen.

Vi husker dig stadig, Franco.

Kontakt | © Copyright 2003-2012 | Credits | Retningslinier | Roma Club Danimarca