Sensi: Vi vil stadig have Behrami
Skrevet 20:47 - 04/09/10 af Jonas
Roma kæmpede til det sidst for at hente den schweiziske wingback Valon Behrami, men det lykkes ikke og nu bekræfter klubpræsident Rosella Sensi at hun stadig vil hente den tidligere Lazio-spiller tilbage til Rom.
”Behrami er en god spiller og han kunne nemt få plads på holdet,” fortalte Sensi til Centrosuonosport.
”Vi forsøgte virkelig at hente ham. Vi gjorde hvad vi kunne til det sidste, men desværre kunne en aftale ikke lade sig gøre.”
Roma havde ikke mange ressourcer at agere på transfermarkedet for, og derfor var klubben nødsaget til at sælge spillere. Det lykkedes dog ikke at sælge hverken Baptista eller Doni, og derfor blev der ikke råd til Behrami, som West Ham ikke var interesserede i at leje ud.
”Vi havde ikke finanserne til at købe Behrami, desværre. Jeg ved ikke om vi vil hente ham i fremtiden, men man skal aldrig sige aldrig,” afsluttede Rosella Sensi.
Rygterne kører allerede igen og Behrami skulle angiveligt være Romas hovedmål til vintertransfermarkedet, og de to klubber skulle have aftalt at begynde forhandlingerne i starten af december.
Tweet
Ingen kommentare
