Login
Glemt password Opret bruger

Liverpool - Roma

Champions League logo

Kategori: Optakt

Kilde: tottithorsen

Skrevet d. 24/04/18 18:29 af Tottithorsen

1. semifinale opgør på Anfield mellem Liverpool og Roma spilles i aften kl. 20.45 på et totalt udsolgt stadion, hvor stemningen som altid vil være øredøvende...
Roma søger "hævn" for nederlaget i 1984:

Mesterholdenes Europa Cup finale 1984 var en fodboldkamp der blev spillet den 30. maj 1984. Kampen blev spillet foran 69.693 tilskuere på Stadio Olimpico i den italienske hovedstad Rom, og skulle finde vinderen af Mesterholdenes Europa Cup 1983-84. De deltagende hold var engelske Liverpool F.C. og italienske AS Roma. Det var kulminationen på den 29. udgave af Europa Cuppen siden etableringen af Europas fineste turnering for klubhold i 1955. Det var fjerde gang at Liverpool var nået frem til finalen, efter at de havde vundet turneringen i 1977, 1978 og 1981. Det var Romas første finale i turneringen.[1]

Roma gik ind til finalen som favoritter, da kampen blev spillet på deres normale hjemmebane. I det 13. minut bringer Phil Neal englænderne foran, mens Roberto Pruzzo udlignede kørt før 1. halvlegs afslutning. Der blev ikke scoret mere i den ordinære og forlængede spilledtid, og kampen skulle afgøres på straffesparkskonkurrence. Her trak Liverpool det længst strå efter at italienerne havde brændt to forsøg, og Liverpool kunne fejre sin fjerde triumf siden finalen i 1977.

Det var før min tid som Roma fan men nok et nederlag der stadig sidder dybt i Roma fans hukommelse og det må meget gerne være med et positivt udfald denne gang.

Liverpool sidder på en sikker 3. plads i Premier League og er nået til semifinalen ved at besejre de nykårede engelske mestre, Manchester City med hele 5-1 samlet.
3-0 stod der ved pausen i det første møde på Anfield og Roma er advaret og skal stå meget tidligt op for at følge med i det opskruede tempo som Klopps tropper praktiserer. Nærmest overfaldsfodbold hvor de jagter modstanderne højt - mit skrækscenarie er at vi får meget svært ved at spille os frem dermed bliver det en masse lange bolde som Dzeko skal forsøge at holde i - mister vi hurtigt bolden vil det ene angreb efter det andet bølge ned mod forsvaret som skal stå skarpere end nogensinde overfor deres frygtede trio med Salah, Mane og Firmino

Jeg forventer EDF stiller i en 3-5-2 med Florenzi og Kolarov som ekstra gardering defensivt.

I nat drømte jeg om kampen som i øvrigt endte 1-1 - fantastisk hvis drømmen går i opfyldelse men jeg må sgu indrømme jeg er noget nervøs for vi bliver blæst ud på røv og albuer i aften.....

EDF´s forventede 11:

Allisson
Manolas Fazio Jesus
Florenzi Strootman DDR Nainggolan Kolarov
Schick Dzeko

Jeg tror mest på en startplads til Schick fremfor Ünder pga. Schick kan forsvare på hjørnespark qua hans højde.
Samtidig fik han endelig hul på bylden forleden mod SPAL.^
Ünder kan være en god mand at have siddende på bænken og sætte ind når holdene mærker trætheden komme... Hans enorme speed kan være giftigt for Liverpools lidt langsomme bagkæde.
Alt skal sættes ind på dødboldene som har igen i denne sæson har været Liverpools store svaghed....





2

43 kommentarer


Jonas
4091 indlæg.
d. 24/04/18 19:29

Dagens opstilling (3-4-2-1): Alisson; Fazio, Manolas, Jesus; Florenzi, Strootman, De Rossi, Kolarov; Nainggolan, Under; Dzeko.

DAJE ROMA!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!



Skytt0
1510 indlæg.
d. 24/04/18 19:49

Bliver spændende. Jeg har glædet mig som et lille barn til den her kamp.

Et resultat, hvor vi scorer 1- flere mål vil i min optik være fantastisk. Kan vil holde Salah og co. stangen, så er det lige før jeg tror, at vi kan få et resultat med fra Brittanien.
Mon ikke Salah kan gøre sin gamle klub en tjeneste?

God kamp derude!


Lamela
2782 indlæg.
d. 24/04/18 20:39

Shit. Dårlig stil af fansne at buhe under YNWA.


Skytt0
1510 indlæg.
d. 24/04/18 21:11

Godkendt start på kampen, men frygter lidt at Salah slipper forbi Jesus på et tidspunkt.

Han har bare ikke niveauet til det her

[Rettet af: Skytt0 - 24/04/2018 - 21:12]


Skytt0
1510 indlæg.
d. 24/04/18 21:15

+ Fazio ser også lidt langsom ud mod deres offensiv


Skytt0
1510 indlæg.
d. 24/04/18 21:22

Sindssygt pres Liverpool kommer med... Og fortjent at de scorer, men hold nu op, hvor står vi også højt oppe på banen, og så er hele vores ventreside bare for langsomme til at følge med.
Dzeko ser også skidt ud.

Nu må det bare ikke gå galt!


Tottithorsen
4284 indlæg.
d. 24/04/18 21:22

Efter endnu et boldtab af Dzeko !!!



Denner
527 indlæg.
d. 24/04/18 21:24

Kom nu Roma!!!!


Lund
466 indlæg.
d. 24/04/18 21:27

Intet ansvar og et uendeligt antal fejl lige nu.


Tottithorsen
4284 indlæg.
d. 24/04/18 21:29

Tempoet er et problem som frygtet


Lamela
2782 indlæg.
d. 24/04/18 21:31

Hvor er det vildt. Vi bliver kneppet.


Denner
527 indlæg.
d. 24/04/18 21:31

Ja der skal ske noget i anden halvleg.


JonasS
204 indlæg.
d. 24/04/18 21:33

Rookie mistake at stå så højt med bagkæden!!!



Tottithorsen
4284 indlæg.
d. 24/04/18 21:33

Ja fx ikke stå med bagkæden på midterlinjen
Hjernedødt EDF


Lund
466 indlæg.
d. 24/04/18 21:34

Frygtelige sidste 20. Alle på nær Ninja panikker, når de har bolden. Sikke noget forsvarsspil af Jesus. Få Under ud og ind med Schick eller Shaarawy.

[Rettet af: Lund - 24/04/2018 - 21:35]


MURO
630 indlæg.
d. 24/04/18 21:34

Juan Jesus kan ikke engang spille for Ascoli!!! Den mand render jo bare forvirret rundt. Få nu den mand ud!


Skytt0
1510 indlæg.
d. 24/04/18 21:36

Vi står alt for højt på banen, og det har Liverpool på bare 20 minutter fået 8-9 store chancer ud af. Samtidig er forsvarsspillerne simpelthen for fokuseret på bolden, så de helt glemmer at dække op, og holde deres markeringer.
Det hele sker i venstresiden, hvor Liverpool er klart stærkest (Salah), og vi samtidig er svagest (Kolarov + Jesus). Kolarov er også alt for offensiv ift. Liverpool pres.
Her burde han trækkes længere tilbage, og fungere som normal venstreback.
Det her handler ikke om at være chanceskabende, det handler udelukkende om at overleve det kolossale pres, vi bliver udsat for i øjeblikket, og kan vi lukke dem ned i anden halveg, så kan vi prøve at slå kontra, men den her skal udelukkende holdes, eller ender vi med et Bayern/Barca Deja Vu.
Håber taktikken bliver ændret, samt at der kommer nye ben på banen!

[Rettet af: Skytt0 - 24/04/2018 - 21:37]


Lamela
2782 indlæg.
d. 24/04/18 21:37

Har svært ved give skylden på Jesus pp målene. Fazio er ikke skarp nok i taklingen, og en løbeduel mod Salah, er der ikke mange der vinder.

Den høje linje er ren selvmord. Utrolig EDF ikke reagere på det.

[Rettet af: Lamela - 24/04/2018 - 21:37]


Skytt0
1510 indlæg.
d. 24/04/18 21:41

@Lamela

Fazio er stabil nok, men med den taktik, bliver han gjort til kludedukke, og ligner en mand med 100 kg om anklerne, sammenlignet med Salah.

Jesus, derimod, har ikke præsteret at lave bare én korrekt aflevering i hele kampen + han ikke har den mindste form for orientering. Sås tydeligt ved 1-0 målet, hvor han istedet for at følge med Salah, skærmer af for afleveringsmuligheder for Liverpool, hvilket Manolas løb i position til, og så bliver vi straffet.

Han er bare ikke god nok, og desværre også en stor grund til, at vi nu er bagud 2-0!



Tottithorsen
4284 indlæg.
d. 24/04/18 21:48

Hvordan kan EDF vælge den taktik??
Totalt selvmord!! Selv en serie 5 træner havde set det ville gå galt.
Sgu ikke godt nok. Jeg bebrejder EDF for
dette nederlag
Gå over til et 4 mands forsvar.
Jesus ud. Kolarov ned. Ind med Perotti.
Hvor svært kan det være??

[Rettet af: Tottithorsen - 24/04/2018 - 21:53]


Lamela
2782 indlæg.
d. 24/04/18 21:53

Og hvad er meningen med høje bolde, der bliver spillet i blinde?


Skytt0
1510 indlæg.
d. 24/04/18 21:59

Hold nu kæft!

Selv Jan Mølby siger det "Enten er han modig, eller også er han dum"!

EDF = Taktisk fiasko!


Lamela
2782 indlæg.
d. 24/04/18 21:59

EDF for helved mand. Lad være med at stå så højt.


Tottithorsen
4284 indlæg.
d. 24/04/18 22:00

EDF raus!!!!!!!!


Lamela
2782 indlæg.
d. 24/04/18 22:00

Gør nu noget.



Tottithorsen
4284 indlæg.
d. 24/04/18 22:03

Kan han se noget ud af de briller?
Jøsses. Enhver havde reageret.
Bare ikke EDF.


Lund
466 indlæg.
d. 24/04/18 22:05

En af de aftener.... Minimum én pr. CL-sæson.


Lamela
2782 indlæg.
d. 24/04/18 22:07

Det er jo så tydeligt, roma isolere Jesus med Salah.


Skytt0
1510 indlæg.
d. 24/04/18 22:09

Gonalons ind? Woooo Hoooo.... Nu vinder vi!


Tottithorsen
4284 indlæg.
d. 24/04/18 22:10

Så reagerer han. 4-0 efter 67
4 mand i forsvaret
Jeg tilgiver aldrig EDF for den blamage


Lund
466 indlæg.
d. 24/04/18 22:11

Så tror jeg, at vi kan blive enige om at begrave den tre-backskæde.

Hvorfor skal have de her aftener?!?!?!?!?



Koch
844 indlæg.
d. 24/04/18 22:13

EDF overlever ikke den her aften. Han er færdig når sæsonen er slut.


Tottithorsen
4284 indlæg.
d. 24/04/18 22:35

Tror ikke han bliver fyret hvis vi kvalificerer os til cl


Skytt0
1510 indlæg.
d. 24/04/18 22:39

Tjaa... Ingen tvivl om at det var en katastrofal præstation i 60 minutter af kampen. Men de to mål gør alligevel lidt, og tænker jeg på Barca kampen, så er der stadig et lille håb gemt i mig om, at det ikke er umuligt at vende den her.
Men det bliver noget af en mundfuld. Taktikken skal ændres, vi skal spille klogt, og Salah og co. må for alt i verden ikke få så meget plads, som idag.

Må guderne være med os i næste uge!


Koch
844 indlæg.
d. 24/04/18 22:40

Nej, du har nok ret. Men han blev i den grad udstillet i dag. Ekstrem mangel på taktisk formåen.


Lund
466 indlæg.
d. 24/04/18 22:41

Han skal dæmme til at oppe sig taktisk. Den var jo helt væk i dag. Høj backkæde og mand-mod-mand mod tre lynhurtige angribere - han var uforberedt.

Rart at vi trods alt kommer ud med skinnet på næsen. Det så længe meget grimt ud. Mon ikke Perrotti starter inde i returen. Jeg gider ikke en gang brokke mig over deres offsidemål - det kunne have gået meget værre hertil aften.


Tottithorsen
4284 indlæg.
d. 24/04/18 22:54

Var der straffe?
Min holdning er at Milner gør sig bred og armen er ikke langs siden!!



Lamela
2782 indlæg.
d. 24/04/18 22:56

Hatten af det eventyr EDF har taget os med i CHL i pr. Men, det er mig ubegribeligt, at han sætter holdet op på samme måde som mod Barcelona. Man behøver ikke at se mange Liverpool kampe for at se, hvordan de spiller med forsvar med et højt linje. Bare City kampene var nok. Barcas spil er med nede langs jorden og igennem midten, mens Liverpool spiller hen over midtbanen, hvor de sætte deres generes igang. Det behøver man ikke være A+licens træner for at se.


Tottithorsen
4284 indlæg.
d. 24/04/18 23:13

EDF bliver svinet til!!!
Utilgiveligt.


Tottithorsen
4284 indlæg.
d. 24/04/18 23:18

Mohammed slog Jesus


Tottithorsen
4284 indlæg.
d. 25/04/18 22:09

PS. Er stadig bitter over den kamp og ønsker EDF meget langt væk!!!!
Kun mig der har det sådan?
Enhver serie 5 træner havde gjort det bedre igår og han påtager sig ikke skylden?


Lamela
2782 indlæg.
d. 25/04/18 22:41

Vi kan løbende lave træner udskiftninger, hvergang Roma taber.

[Rettet af: Lamela - 25/04/2018 - 23:28]


Tottithorsen
4284 indlæg.
d. 26/04/18 05:56

Det er netop ikke fordi Roma har tabt men måden Roma tabte på der er rystende



Seneste Nyheder

AS Roma - Sassuolo
(17/03/24) 23 0


EL: Brighton - AS Roma
(14/03/24) 33 0


Fiorentina - AS Roma
(10/03/24) 72 0


Europa League: AS Roma vs. Brighton
(07/03/24) 14 0


Monza - Roma
(01/03/24) 32 0


Roma vs Torino
(26/02/24) 36 0


EL: Roma - Feyenoord
(22/02/24) 38 1


Frosinone vs AS Roma
(18/02/24) 32 0


EL: Feyenoord vs Rom
(14/02/24) 1


Optakt: AS Roma vs. Inter
(09/02/24) 17 0


Kontakt | Copyright 2003-2024 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma