Login
Glemt password Opret bruger

Optakt: Juventus vs. Roma

Juventus - Roma

Kategori: Optakt

Kilde: as-roma.dk

Skrevet d. 31/10/08 17:50 af Andreas

Der er lagt op til et brag af en kamp når Roma lørdag aften besøger ærkerivalerne, Juventus. Det er dog to kæmper i knæ der tørner sammen på Torino’s olympiske stadion, da ingen af holdene ha fået den ønskede start på sæsonen.

Juventus – Er Den Gamle Dame ved at vågne op til dåd?
Efter en svag start på sæsonen, som blandt andet har budt på nederlag til Palermo og Napoli, er Torino-klubben ved at finde fodfæste igen og med sejre i de seneste tre kampe, deriblandt den flotte 2-1-sejr over Real Madrid i Champions League, har Torino-klubben nu sat jagten ind på Serie A’s førerhold.

På trods af at norditalienerne hentede flere forstærkninger i sommerens transfer-vindue, er det i høj grad den gamle garde, i form af Alessandro Del Piero og Pavel Nedved der har været arkitekterne bag Juventus’ opadgående stime, og med to mål var Nedved om nogen manden bag midt-ugens sejr mod Bologna. Med sejren kravlede Bianconeri op på ligaens 8.plads, á point med Catania.

Ligesom Roma, har Juventus også ramt af skadesproblemer, dog ikke i det samme omfang. De fleste af stamspillerne er dog klar til kamp mod hovedstadsklubben da det kun er landsholds-målmanden Gianluca Buffon og danske Christian Poulsen der må se til fra tribunen.

Juventus trup i sin helhed; Chiellini, Mellberg, Amauri, Iaquinta, Del Piero, Nedved, Chimenti, Manninger, Camoranesi, Giovinco, Grygera, Sissoko, Ekdal, Molinaro, De Ceglie, Tiago, Marchionni, Legrottaglie, Rossi og Ariaudo

Roma – tid til at stå sammen!
Det er et hårdt såret Roma-mandskab der rejser til Torino. Fem nederlag i otte kampe taler sit tydelige sprog - Roma ER i krise, og situationen er absolut ikke blevet bedre efter at Francesco Totti må sidde over mod Juventus med en knæskade.

Som bekendt endte sidste rundes opgør mod Sampdoria i noget af en vandkamp og måtte udskydes på ubestemt tid. Kampen var ellers en god mulighed for at komme på rette spor inden denne svære udekamp.
Medierne taler for tiden om splittelse i truppen og om en eventuel afskedigelse af Spalletti, men klubben, og træneren selv, fastholder at han er den rette mand til at få holdet på ret køl igen.

Som sagt er Francesco Totti ude af lørdagens opgør, men Spallettis kvaler stopper ikke her, da Alberto Aquilani, Vicenzo Montella og Marco Cassetti også er udeladt af truppen med skader. På den positive side kan det siges at Philippe Mexes er tilbage efter overstået karantæne mod Sampdoria, og at Julio Baptista også er klar igen.

Roma’s trup i sin helhed; Panucci, Cicinho, Juan, Mexes, Pizarro, Vucinic, Taddei, Filipe, Loria, De Rossi, Riise, Baptista, Perrotta, Tonetto, Menez, Artur, Bertagnoli, Doni, Brighi, Okaka Chuka

Kampen vises på Canal+Sport2 fra kl. 20.25, men kan også ses på Canal+ WebTV for 39 kr,

Kampen kan diskuteres i forummet > http://roma.geggeri.dk/viewtopic.php?f=5&t=166

God kamp til alle.






0 kommentarer

Seneste Nyheder

AS Roma - Sassuolo
(17/03/24) 23 0


EL: Brighton - AS Roma
(14/03/24) 33 0


Fiorentina - AS Roma
(10/03/24) 72 0


Europa League: AS Roma vs. Brighton
(07/03/24) 14 0


Monza - Roma
(01/03/24) 32 0


Roma vs Torino
(26/02/24) 36 0


EL: Roma - Feyenoord
(22/02/24) 38 1


Frosinone vs AS Roma
(18/02/24) 32 0


EL: Feyenoord vs Rom
(14/02/24) 1


Optakt: AS Roma vs. Inter
(09/02/24) 17 0


Kontakt | Copyright 2003-2024 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma