Login
Glemt password Opret bruger

Atalanta - Roma

Kategori: Optakt

Kilde: Tottithorsen

Skrevet d. 20/11/16 08:53 af Tottithorsen

En svær udebanekamp i Bergamo venter Giallorossi.
Atalanta har 5 sejre i deres seneste 6 kampe så det er formstærkt hold Roma skal forsøge at besejre.
Især offensiven har imponeret ledet an af altid farlige papu gomez som for mig er utroligt han stadig spiller for et mindre hold.
Lille bevægelig type som nok skal give os problemer!
Gårsdagens resultater med sejre til Napoli og Juventus betyder at der skal 3 point på kontoen hvis Roma fortsat "kun" er 4 point efter den gamle dame som vandt sikkert med 3-0 over Pescara.
Napoli vandt 2-1 i Udine på 2 mål af Insigne. Hans første mål efter 7 måneders måltørke.

Roma har manolas tilbage på holdet efter en kort skadespause.
Dzeko møder op med et rødt kort i bagagen efter han i landskamp mod Grækenland hev bukserne af en modstander...

Spalletti har formentlig valgt følgende 11:

Szeszny
Peres Manolas Fazio Rüdiger
Strootman DDR Nainggolan
Salah Dzeko Perotti

Kampen kan ses på Kennedys og Viaplay






35 kommentarer


Roma1927
113 indlæg.
d. 20/11/16 09:54

Jeps svær udemodstander men er også ret spændt på at se Rocchi's dommerpræstation i dag. Han har godt nok været vores onde ånd i sort på det seneste...vi holder øje med dig Rocchi!!!;)


Lamela
1793 indlæg.
d. 20/11/16 14:19

Den opstilling ramte du meget godt. Atalanta har også et par vitale skader ligesom os. Det sidste møde mellem de to hold blev reddet af en magisk Totti, og det var endnu en af de kampe, hvor vi smed en 2-0 føring væk.

På papiret burde vi vinde den kamp, men det er Roma og Atalanta i storform. Så jeg tipper den desværre til en hjemmesejr. En sejr til os, vil være kæmpe et skulderklap frem mod jagten på Juve.


Sofus
1910 indlæg.
d. 20/11/16 14:58

Sejr er et must hvis vi skal være seriøse i at være med i topkampen.

Fedt at se et fyldt italiensk stadion for en gangs skyld!


Liam Gallagher
801 indlæg.
d. 20/11/16 15:28

Det bliver ikke nemme 3 point det her. Atalanta står godt på banen og de har tilskuerne med sig. Og ros for det. Fedt at se et fyldt, passioneret stadion blandt de mindre italienske hold


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 20/11/16 15:35

Synd de mange tilskuere er vidne til elendig omgang med bolden. Fejl efter fejl fra begge hold.


Sofus
1910 indlæg.
d. 20/11/16 15:42

Verdens køligste straffesparkskytte


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 20/11/16 15:46

Hvorfor fik Toloi ikke rødt?


Sofus
1910 indlæg.
d. 20/11/16 15:46

Ninja har virkelig sat Salah godt op i dag.


Lamela
1793 indlæg.
d. 20/11/16 15:52

Fin kamp af Roma so far. God defensiv indsats og vi får skabt chancer i den anden ende. selvom der skulle gå 20 min. før vi fik den første afslutning på mål. Omvendt har Atalanta ikke haft en nævneværdig storchance endnu. Fazio er lidt af en gave for os, han udgyder en vanvittig ro i bagkæden.

Og ja, Salah skylder snart efterhånden.

[Rettet af: Lamela - 20/11/2016 - 15:54]


asromadk
3083 indlæg.
d. 20/11/16 15:53

Sagt med den største respekt for at resultater altid er vigtigere end spillet, så mangler LS's Roma anno 2016 stadig at begejstre mig. Jeg ser stadig ikke udtrykket, som kan spille med om mesterskabet.

Bliver en spændende 2H, hvor alt vel kan ske. Enten køres Atalanta vel over 1-5, ellers smider man det i 2H og taber 2-1.

Gagliardini er sku et spændende bekendtskab!


asromadk
3083 indlæg.
d. 20/11/16 15:56

Og er godt nok enig Lamela! At Fazio præsterer så godt, det havde jeg ikke troet var muligt. Men tror stadig han er en vanvittig uholdbar løsning på sigt. Han er nem at ryste, hvis modstanderen hedder noget andet end Andrea Petagna...


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 20/11/16 16:16

Pil Salah ud og sæt Sharaawy ind


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 20/11/16 16:19

Jeg er den nye Roma træner!!


Sofus
1910 indlæg.
d. 20/11/16 16:23

elendig anden halvleg


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 20/11/16 16:26

2-1 om lidt


Sofus
1910 indlæg.
d. 20/11/16 16:32

Manolas har været en skygge af sig selv


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 20/11/16 16:36

Roma har været en skygge af sig selv


asromadk
3083 indlæg.
d. 20/11/16 16:36

Synes ikke engang spillerne kan kritiseres. Det er taktik og mentalitet, som ikke holder.

Men en klog mand har vist sagt, at man bare skal klappe i, hvis man intet konstruktivt har at sige. Så jeg lukker ned for idag:) Det er bare papegøje snak herfra kamp efter kamp.

P.s. Mon ikke LS (modsat RG) bliver reddet af Dzeko, der vel scorer til sidst... Atalanta er dog en fornøjelse at se på lige nu.

[Rettet af: asromadk - 20/11/2016 - 16:38]


MURO
550 indlæg.
d. 20/11/16 16:46

Spaletti skulle have gjort noget ved deres høje pres på vores 2 defensive midtbanespillere inden vi fik indkasseret. som tidligere nævnt har det ikke været spillerne, men taktisk fejl.


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 20/11/16 16:46

Atalanta viser de vil vinde. Vinder alle dueller. Har nosser modsat os.
AS KOMA!


Sofus
1910 indlæg.
d. 20/11/16 16:51

Det er sgu sørgerligt at være Roma fan til tider


Liam Gallagher
801 indlæg.
d. 20/11/16 16:52

En helt elendig indsats af Paredes blev lige krydret med det mest stupide straffespark jeg længe har set. Hvad fanden tænkte han på?


Sofus
1910 indlæg.
d. 20/11/16 16:52

Paredes sparker jo de værste hjørnespark. Forstår virkelig ikke hvorfor det altid er ham der sparker.


mexes
1753 indlæg.
d. 20/11/16 16:53

Jeg er normal rimelig calm når vi taber. Men idag er simpelthen bare for elendigt. Jeg er virkelig frustreret over det.
Vi bør føre med min. 2-3 mål ved pausen. Salah har haft en god sæson, indiskutabelt. Men han er simpelthen ALT, ALT, ALT for ineffektiv! ikke bare idag.
Den her 2. halvleg er under al kritik. Pinlig indsats.
Det er simpelthen ikke godt nok. Atalanta spillerne udspillede os jo totalt fysisk de sidste 30 min!

[Rettet af: mexes - 20/11/2016 - 16:56]


Liam Gallagher
801 indlæg.
d. 20/11/16 16:54

Men alt i alt bare rystende, at vi kan falde så meget i niveau. Atalanta har været gode i 2. halvleg, men det er mest af alt Roma spillernes egen fortjeneste. Spalletti får heller ikke ligefrem topkarakter herfra


Lamela
1793 indlæg.
d. 20/11/16 16:58

Troede man virkelig ikke på Atalanta på hjemmebane ikke vil presse højt i anden halvleg? Elendigt, der slet ikke bliver forberedt på 2. halvleg.

Sørgeligt niveau Roma kan vise til tider.


asromadk
3083 indlæg.
d. 20/11/16 17:07

Bliver en spændende 2H, hvor alt vel kan ske. Enten køres Atalanta vel over 1-5, ellers smider man det i 2H og taber 2-1. (45.min siden).


1) Det er rystende at kende AS Roma så godt. Enten ville Salah og co. folde sig ud og score på alt, ellers ville Atalanta langsomt byde sig til, som følge af et taktisk, uambitiøst Roma.

2) Det er rystende. Mest af alt rystende, hvis folk synes det er 2H, som er problemet. Det er alle 90 minutter idag. Det er sidste kamp og det er næste kamp. Det er lange bolde, kedeligt spil, dårlig boldomgang og en taktik, vision og mentalitet, som ikke er i nærheden af at kunne være være med nogen mesterskabskamp. Ingen. I hvilken som helst liga.

3) Der er intet projekt. Der er ingen visioner. De døde med RG. Ikke med RG som træner, men med ideen om at have en træner i mange år. I medgang og (store mængder) modgang. Lad os kalde ham træner x. Så havde man taget et skodforår med i posen og måske kun fået direkte adgang til EUROPA LEAGUE. Det havde været status quo. Så havde man måske ikke ligget nummer 1 efter en halv sæson, men det havde været status quo i forhold til nu.

Jeg er overbevist om, at det at have haft en træner i flere år så småt var begyndt at give en positiv indvirkning på sammenhængskræften i klubben. Jeg ser absolut ingen fremtid lige pt.

4) Tror så småt LS også er begyndt at se, hvad den tidligere træner må have set. Der stilles simpelthen for høje krav, i forhold til hvad man får stillet til rådighed. RG prøvede på sin måde, og LS prøver på sin måde - men LS's er godt nok røvsyg og ikke FCK værdigt...


mexes
1753 indlæg.
d. 20/11/16 17:14

Mest af alt rystende, hvis folk synes det er 2H, som er problemet. Det er alle 90 minutter idag.

Slet ikke enig. Et tophold er kendt som et hold, der kan vinde trods off days. Vi spillede ikke specielt godt i første halvleg, men holder Atalanta rimeligt fra fadet, mens vi både scorer og skaber 3-4 KÆMPE chancer til Salah, som selvfølgelig skal lukke kampen. Mere kan man ikke forlange, når man spiller i Bergamo.

Jeg synes vi er et bedre fodboldhold under LS, uden jeg dog lige vil uddybe min mening nærmere lige nu.

Øv jeg er skuffet idag!


Sofus
1910 indlæg.
d. 20/11/16 17:30

Fuldstændig enig med Mexes.


asromadk
3083 indlæg.
d. 20/11/16 17:38

Synes der var optræk til en masse i 1H også. Tjekker man lidt stats, som jeg altid gør, så er det bare utrolig mange kampe nu, hvor jeg ser de samme mønstre.

Man søger egentlig at have bolden på egne fødder, men smider den lynhurtigt væk (ofte pga. man søger Salah i dybden eller Dzeko lige på). Synes bestemt ikke man er et bedre fodboldhold. Dertil er udtrykket simpelthen for vagt.


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 20/11/16 17:41

Undrer mig over vi bliver med at falde sammen som hold?
Det sker aldrig for juve.

Holdet Idag er uden kreativitet. For mange boldflyttere efter min smag.
Men vi har alle chancer for at lukke kampen før pausen men Salahs afslutninger er uskarpe. Han bruger for mange chancer for at score.
Også skidt at tage 2 krigere ud når der er mest brug for dem??

Køb Kessie og Papu Gomes i januar vinduet.

Og Dolberg!


asromadk
3083 indlæg.
d. 20/11/16 18:09

LS til SKY efter kampen.

"Hvad der manglede i 2H? Det var helt sikkert en 2H med en udvikling, som jeg ikke havde forudset. I første H var der 10 minutter med håndbremsen trukket, men så begyndte vi at spille. Atalanta gav igen, men vi forsøgte at styre og dominere kampen med vores kvaliteter. Vi skabte nok til at vinde kampen. I 2H faldt vi på alle parametre; der var den her store forskel, og jeg havde ikke set den komme."


Han snakker om den manglende evne til at holde i bolden.
Han snakker om, at I pausen var man ikke tilfreds med ikke at have fået mere ud af anstrengelserne.
Han tager ansvaret på sin kappe, til trods for at han synes forberedelsen til kampen har været perfekt - og at ingen ændringer her havde givet et andet resultat.

Synes han så spejlblank ud. Havde han ikke set den komme? A'hva'for noget?
Hvis spillerne går til pause og snakker om at de burde være foran 3-0, så burde man måske lige minde dem om at kampen ikke er slut?
Ja selvfølgelig skal han begive sig ud i en form for 'jeg tager ansvaret, men der var intet at gøre under de her omstændigheder...'.

Skuffende.







P.Totti
953 indlæg.
d. 20/11/16 18:57

jeg har prøvet at forholde mig passiv idag, bliver jo altid svinet til når jeg stiller spørgsmålstegn ved LS egenskaber.

Dejligt at se at flere efterhånden deler samme frustrationer som mig.

LS har aldrig været den rigtige og bliver det aldrig ligemeget hvor mange midler han får stillet til rådighed.

Han kan få et hold til at spille underholdende fodbold, men har aldrig præsteret noget over tid som træner og alt for ofte har der sejlet i de klubber han har været i.

Påfaldende at sidste gang vi præsterede noget var med en resultattræner som Capello.
Capello er/var en vinder - LS er en intetsigende Palermo træner.

Lige pt har de energiske og kyniske trænere kæmpe succes. Conte, Diego Simione, Klopp. Vi har brug for en træner med samme attitude. En der brøler ude på linien når vi falder i søvn, en der river en spiller over hvis han ikke giver sig 100%, en der viser at det at vinde betyder alt!

Roma har ikke brug for en tilbagelænet arrogant træner, der faciliteter bare vores alt for nonchalante stil endnu mere!!!!

Vi har brug for en træner der også jubler ved et mål til 6-0, LS jubler stort set aldrig, viser ingen følelser.

Roma er følelser, vi skal have en træner der tager dem udenpå trøjen, først der vil Roma rejse sig igen! Lige nu vader vi rundt i samme bolledej som de sidste 4-5 år, absolut ingen udvikling!

[Rettet af: P.Totti - 20/11/2016 - 18:59]


Lamela
1793 indlæg.
d. 20/11/16 20:37

For engangsskyld var det et fortjent nederlag. Det er hellere ikke selve nederlaget, der gør ondt i min bog. Det var forventet. Men måden, vi smed anden halvleg på forstår jeg ikke.


Roma1927
113 indlæg.
d. 21/11/16 19:07

LS skal nok skaffe os den tiende coppa italia titel i år. Den turnering har han gode erfaringer med med Roma...om ikke andet for kaptajnens skyld så ;)


Seneste Nyheder

Sassuolo - Roma
(20/05/18) 17 2


Roma - Juventus
(13/05/18) 0


Cagliari - Roma
(06/05/18) 0


Roma - Liverpool
(02/05/18) 34 0


Roma - Chievo
(28/04/18) 1


Liverpool - Roma
(24/04/18) 43 2


SPAL - Roma
(21/04/18) 12 0


Roma - Genoa
(18/04/18) 13 0


Lazio - Roma
(15/04/18) 0


Roma - Barcelona
(10/04/18) 35 0


Kontakt | Copyright 2003-2018 | Credits | Retningslinier | Roma Club Danimarca