Login
Glemt password Opret bruger

Cagliari - AS Roma

Kategori: Kampe

Kilde: www.football-italia.net, www.asr

Skrevet d. 28/08/16 14:10 af DanieleTotti

I aften skal det vise sig hvor slemme de første europæiske tømmermænd i denne sæson bliver når vi skal spille mod Cagliari på Sardinien. Efter det katastrofale og yderst uprofessionelle nederlag mod Porto på hjemmebane i midtugen skal Spalletti og resten af teamet vise deres evner til at genrejse holdet. Denne øvelse har tidligere vist sig yderst svær for netop vores klub.

Nyoprykkede Cagliari tabte 3-1 på udebane til Genoa i deres åbningskamp i Serie A. De fik derfor ikke sparket deres ligasæson igang med en opløftende sejr. Truppen består af både rutinerede og unge spiller, hvor der er et ret stort italiensk islæt. Det er derfor ikke en trup der nødvendigvis ikke har talentet til Serie A, og er derfor heller ikke en walkover. I truppen finder vi blandt andet den tidligere Roma angriber Borriello, og med tidligere spilleres tendens til at score mod vores hold kan vi godt være lidt nervøse. En forventet startopstilling for Cagliari lyder:

Storari; Ceppitelli, Bruno Alves, Capuano; Isla, Padoin, Di Gennaro, Ionita, Murru; Borriello, Sau

Vi har som nævnt en stor mental opgave foran os med at forsøge at komme ovenpå. Som holdet tidligere har reageret er det komplet uforudsigeligt hvordan koncentrationen og selvtilliden til aftenens kamp bliver. Vores messias Totti er ude, mens Jesus også er udeladt på grund af skade, hvorfor vi ikke kan forvente mirakler fra de overjordiske kræfter. Torosidis er heller ikke med i truppen, men er altså ikke på samme måde et tab. Football-italia foreslår denne opstilling:

Szczesny; Bruno Peres, Manolas, Vermaelen, Juan Jesus; Nainggolan, De Rossi, Strootman; Salah, Perotti, El Shaarawy

Største ændring er i angrebet, hvor de forventer at Dzeko sidder over. Den store angriber har igen vist ikke at have niveauet for klubben når vi rammer højeste niveau, hvorfor det måske kan virke fint at få testet vores tre hurtige spiller af sammen. Midtbanen er nok den mest solide vi kan hive frem - så må vi håbe at De Rossi har clearet hovedet siden tirsdag. I forsvaret har de sat Jesus til at starte, hvilket han altså ikke gør. Gazzetaen foreslår Emerzon, hvilket ikke virker smart eftersom han igen har vist sig som en defensiv katastrofe. Vi må håbe at Florenzi er klar nok til at starte, så vores backs kan hedde Peres/Florenzi - med deres offensive kvaliteter kan man altid håbe på at score flere mål end de lukker ind. Midterforsvaret med Manolas/Vermaelen er der ikke meget at sige til. God kamp!






38 kommentarer


Lamela
1793 indlæg.
d. 28/08/16 17:12

Måske den udebane, jeg hader allermest. Vi har haft nogle sviende nederlag med hjem fra Sardinien.


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 28/08/16 18:30

Odds 3,5 på rødt kort i kampen!
Ren foræring.

DanieleTotti: overtager du "jobbet" med at skrive optakt?

[Rettet af: Tottithorsen - 28/08/2016 - 19:00]


Wør3n
306 indlæg.
d. 28/08/16 20:37

Florenzi er anfører i aften! Wow.


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 28/08/16 20:44

Og DDR er med fra start. Godt nok et statement fra spalletti


mexes
1753 indlæg.
d. 28/08/16 20:44

Så for den. Florenzi har overtaget viceanfører titlen?!


P.Totti
953 indlæg.
d. 28/08/16 20:46

Fuck det nice. Sådan skal det være Spalletti. De Rossi fortjener ikke at være bindet mere. Sikke et statement, burde bare være kommet for 3-4 år siden.


Lamela
1793 indlæg.
d. 28/08/16 20:48

Vigtigt udmelding fra Spa!!


chrisdinho
111 indlæg.
d. 28/08/16 20:56

JAAAAA MÅÅÅÅL


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 28/08/16 20:59

Sådan sparker man straffe. Kig på målmanden og vent på udfald...


Lamela
1793 indlæg.
d. 28/08/16 21:11

Vi er møg passive, overlader al initiativ til Cagliari, der spiller os baglæns. Hold nu på bolden, det burde vi da kunne magte.

[Rettet af: Lamela - 28/08/2016 - 21:11]


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 28/08/16 21:34

Det tidlige mål blev åbenbart en sovepille for siden da har vi stort set intet vist. Vi er nok forvitrede over stadig at være 11 på banen?
Vi sejler!


Lamela
1793 indlæg.
d. 28/08/16 21:57

Pil ham ud Spal. Der bliver gået pænt hårdt til Strootman.


chrisdinho
111 indlæg.
d. 28/08/16 22:36

HVOR ER DET TYPISK!!! FOR HELVEDE


chrisdinho
111 indlæg.
d. 28/08/16 22:37

De fortjener at gå hjem til Rom!


Lamela
1793 indlæg.
d. 28/08/16 22:39

Det er jo fortjent nok. Vi var været tilskuer i hele kampen.


P.Totti
953 indlæg.
d. 28/08/16 22:39

Fyr Spalletti, det er ikke en skid anderledes under ham. Holdet sejler som altid.


Lamela
1793 indlæg.
d. 28/08/16 22:42

P.Totti, du burde overtage holdet. Det er romersk sygdom, den er uhelbredelig.


mexes
1753 indlæg.
d. 28/08/16 22:44

Flot clearing af Florenzi. Jeg synes godt nok at han er startet sæsonen piv elendigt.


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 28/08/16 22:45

Enig lamela. Det er jo præcis denne slags resultater der gør vi "aldrig" bliver mestre! Man sad kun og ventede på 2-2. Roma var statister i store dele af kampen.
Ikke Ninjas dag.

Den romerske syge er i udbrud igen!

Øv.


P.Totti
953 indlæg.
d. 28/08/16 22:48

Det sigerjeg ikke. Men det ville helt sikkert ikke sejle mere under min ledelse. Status pt. 1-1 mod Porto hvori vi fik et rødt kort. Derefter vindwr vi 4-0 mod et skod hold. Får tæsk 1-3 mod porto 2 røde kort. Og idag spiller 2-2 mod en oprykker efter at have været foran 2-0, og vi var helt væk.

Der er ingen undskyldninger fra hverken spillere eller træner.

Kan Roma for en gangs skyld ikke bare finde en træner der kan være brutal og vinde 1-0 i alle kampe med et forsvar der ikke sejler.

De sidste mange trænere vi har haft er "all attack" og sejler i defensive principper.

Vores forsvar bliver konstant udstillet i serie a, det er dicideret pinligt.


Lamela
1793 indlæg.
d. 28/08/16 22:50

Ikke Ninjas dag? Det var ikke nogens dag. Og hvad tænker Florenzi ved den clearing? Lukker han øjnene og banker den væk? Lignede noget lilleput bold. I øvrigt, var DDR slet ikke tilstede, men også forståeligt med al den snak, der har været efter Porto kampen og ikke mindst anførbindet.

Dzeko gør det hæderligt i en kamp, der aldrig passede ham. Ellers var de resterende godt nok laaangt under niveau.

[Rettet af: Lamela - 28/08/2016 - 22:59]


asromadk
3083 indlæg.
d. 28/08/16 22:50

Var RG ikke blevet fyret, så var det nok blevet EL og 4 point i de to først kampe nu her. Idag sættes stregen under det faktum, at intet for alvor ændrede sig. Man skiftede RG ud med Spal, men de helt fundamentale ting, som står i vejen for resultaterne forsvinder jo ikke.

Katastrofe idag. Som altid. Lige præcis derfor at AS ROMA i disse år er og bliver et ganske middelmådigt hold.


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 28/08/16 22:51

Så bliver det jo kedeligt at følge Roma. Vi elsker jo netop at vi aldrig ved hvad vi får fra vores hold uanset modstander.
Godt spændingsniveau.
Hele holdet skal forsvare og Idag var DDR og ninja ikke behjælpelige og når florenzi ikke høvler bolden ud af kommunen kort før tid så skal det gå galt.

Giv strootman det anførerbind!


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 28/08/16 22:55

Nævnte ninja som den eneste for han er garant for kvalitet men Idag var hans indsats bleg, ja som resten af holdet. Selv manolas blev tørret af gode gamle boriello.
Peres gjorde det også hæderligt Idag.
Spa må være rasende.

Og imorgen ser man billeder fra træningen hvor de spiller tennis og hygger sig?!

Hvorfor er man ikke Bayern eller Barcelona fan? Livet ville være så meget nemmere ;)


Lamela
1793 indlæg.
d. 28/08/16 22:57

Kan Roma for en gangs skyld ikke bare finde en træner der kan være brutal og vinde 1-0 i alle kampe med et forsvar der ikke sejler.

Enig, der er Fabio Capello,Lippi, Jose Mourinho og Conti. De først to er nærmest gået på pension og de sidste er uden for vores rækkevidde.

Rudi Garcia havde ellers en stram organisation, men det blev ødelagt af konstante udskiftninger i bagkæden. Spal har ikke haft optimale vilkår fra sæsonstarten at arbejde med. Kvaliteten i truppen er faldet. Backsne har ikke forcer i defensiven, midtbane ankermanden (DDR) er ikke vendt tilbage fra EM.

Og Ninja skal nok have en pause snart, der bliver trukket alt for meget på ham i disse dage.

Vi kan blive ved med at fyre træner, resultatet vil altid være det samme.


asromadk
3083 indlæg.
d. 28/08/16 23:13

Jeg er tilhænger af at man på ingen måde tænker i trænerudskiftning. Ligesom jeg holdt med RG til det sidste, vil jeg nu jeg holde med LS til det sidste. Kontinuitet på trænerposten og nosser fra ejerenes side. Det er her man skal starte, og det er her man stadig for alvor venter på udviklingen. Med RG fik man det første og til dels det andet, men i takt med at man ikke fik de rigtige forstærkninger, så mistede man den første del. Nu er man så startet forfra og forsøger desperat at holde fast i noget hæderligt frem for at tænke større.

Spalletti skal og bør dog klandres. Hvorfor indser han ikke at hans system ikke fungerer optimalt med Dzeko? I 1H er det tempo over det offensive spil - det var ikke kønt det hele, men de 3 oppe foran var farlige og reelle trusler. Med Dzeko blev det langsomt og alt for forudsigeligt. 1H var ikke fantastisk, så hvorfor stopper hans hold med at spille dominerende, kreativt tænkende fodbold? Når noget fungerer og bringer en foran, så er det vel LS's opgave at sørge for at der kommer mere af det istedet for at forsøge at sikre det man har.


At man kan påstå at Dzeko slap fra sin kamp idag - det er sløjt synes jeg. Han laver et fint oplæg, men det kunne alle mulige andre sku også have gjort - Sadiq fx. Eller Morgan De Sanctis... Han har 3-4 chancer, som en klasseangriber sparker ind og det er hans lod. Han scorer ikke...









[Rettet af: asromadk - 28/08/2016 - 23:14]


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 28/08/16 23:14

Du ser aldrig juve smide en 2-0. Det er det der kaldes vindermentalitet og den egenskab besidder Roma ikke.
Vi er et cirkus desværre.

Hvorfor pillede spa el sharaawy ud? Salah var imo svag Idag. Dzeko er i det mindste begyndt at vise lidt format.

Daje Roma


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 28/08/16 23:17

Enig. 4-4-2 med dzeko og el shaarawy oppe foran. Salah og Peres på kanterne og ninja og vaskemaskinen centralt.
Jesus manolas vermaelen og en god højre back som vi ikke har så er vi der.


Lupi10
72 indlæg.
d. 28/08/16 23:18

Åhh alt det brok... ulideligt at høre på. Det er Roma, hvad forventer i? Det går op og ned. Det er frustrerende men det er ikke nyt og det bliver ikke nyt lige meget ændringer. Bak nu op om holdet og træneren istedet for det endeløs brokkeri fra alle jer vismænd. Det er samme klagesang år efter år. Fucking fodboldeksperter og jobløse elite fodboldtrænere.. Jeg brækker mig.


Lamela
1793 indlæg.
d. 28/08/16 23:28

Haha Lupi

Asromadk

Jeg indrømmer, vi har ikke set den samme kamp.


P.Totti
953 indlæg.
d. 29/08/16 06:33

Lupi10:

Mærkelig holdning du har, skal vi bare læne os tilbage og se vores elskede hold kamp efter kamp sejle rundt og lave det ene ringe resultat efter det andet uden st kommentere?

Det er da naturligt at man stiller spørgsmålstegn ved det setup der er lige pt, når tingene ikke kører.

Hvis du er så meget imod at folk diskutere og kommer med deres holdning, så burde du slet ikke være på det her forum.

Tråden er vel til at diskutere vores forskellige holdninger.

Det ville godt nok være tamt hvis det eneste der stod i tråden var kampoplægget!


asromadk
3083 indlæg.
d. 29/08/16 09:39

@Lupi

Ønsker du bare at alle skriver noget i stil med:

"Det var lige godt satans. Nå vi tager 3 point næste kamp. Der var gode ting og der kæmpes..."

Jeg skriver hellere end gerne noget positivt, men det er godt nok svært. Jeg synes dog, at jeg forsøger at brokke mig konstruktivt ud fra hvilke tanker jeg gør mig. Lidt med trup-sammensætning, lidt med trænerstab (under RG og under LS), som ikke formår at få ind i hovederne på spillerne at de er et tophold. Ikke får de 11 på banen til at dominere et hold som Cagliari i alle 90 minutter og over en offensiv (Dzeko), som simpelthen ikke få puttet bolden ind imellem stængerne.

[Rettet af: asromadk - 29/08/2016 - 13:32]


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 29/08/16 09:55

Er enig - hvor kan vi ellers komme af med vores frustrationer? Jeg kan sgu ikke slå konen blå og gul hver weekend!! Vi prøver at holde en sober stemning men nogen gange løber følelserne af med en, især når vi igen smider en komfortabel føring væk. Det var den slags resultater der kostede vildt dyrt i sidste sæson - 2 gange uafgjort mod Verona fx som gjorde vi endte 2 point efter Napoli som fik den direkte CL plads.
Derfor er det ikke isoleret set kampen i går der gør det men de mange års frustrerende resultater.

Svært at skrive: Nej det er synd Florenzi ikke lige ramte en medspiller 2 minutter før tid hvor vi fører 2-1,
ærgerligt for det var ellers godt tænkt at spille den ud i en presset situation.
Det havde ellers været lækkert med 3 point men det gør ikke noget med 1 point ;)


Denner
432 indlæg.
d. 29/08/16 18:03

ingen snak om trænerfyring tak! - Det er fedt at vi har fået en træner der tør varierer lidt mellem de taktiske udlæg! istedet for Rg's 4-3-3 som bare var sørgelige hver gang vi havde en modstander der kunne stresse os på bolden... og hey jeg syntes det er ballsy af LS at tage bindet fra DDR, det viser lidt karakter styrke, og det er noget vi har brug for på den position! - Evt giv bindet til en altid hårdt kæmpende Ninja?

-Til gengæld kan jeg umuligt forstille mig at de spillere der er hentet i dette vindue er på LS forespørgsel? - syntes virkelig vi har haft et skod transfer vindue. Det virker som om vi bare har hentet en masse lottokuponer. Eller en masse reserver der ikke er gode nok til andre klubber.


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 29/08/16 18:33

Peres vil jeg ikke kalde en lottokupon. Han bliver en gevinst for os. Vermaelen mangler tydeligt kampe i stængerne. Fazio ligeså.

Men pt mangler vi fortsat en HB og en 8'er i truppen


Denner
432 indlæg.
d. 29/08/16 18:39

Enig mht Peres. Tror på ham! - Men syntes bare ikke de spillere vi har hentet afspejler hvor vi vil være?


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 29/08/16 20:47

Hent belotti


Lamela
1793 indlæg.
d. 29/08/16 22:47

Hent Cesc. Savnet af Pjanic er enorm. Desværre. Cesc vil kunne erstatte 1:1.

I øvrigt, så jeg gerne, at vi fremover stillede med samme midtbane, som mod Udinese.

Lidt vildt at tænke på, en midtbane bestående af DDR-Ninja og Stroot, blev overmatchet i den grad de blev af et flot spillende Cagliari.


Seneste Nyheder

Sassuolo - Roma
(20/05/18) 17 2


Roma - Juventus
(13/05/18) 0


Cagliari - Roma
(06/05/18) 0


Roma - Liverpool
(02/05/18) 34 0


Roma - Chievo
(28/04/18) 1


Liverpool - Roma
(24/04/18) 43 2


SPAL - Roma
(21/04/18) 12 0


Roma - Genoa
(18/04/18) 13 0


Lazio - Roma
(15/04/18) 0


Roma - Barcelona
(10/04/18) 35 0


Kontakt | Copyright 2003-2018 | Credits | Retningslinier | Roma Club Danimarca