Login
Glemt password Opret bruger

Porto - Roma

Kategori: Optakt

Kilde: tottithorsen

Skrevet d. 17/08/16 13:12 af Tottithorsen

CL kvalifikationsbrag på Stadio Dragao, som meldes tæt på udsolgt.

Det bliver noget af en opgave for Giallorossi når de i aften møder Porto på udebane i den første af to afgørende kampe om at komme med i gruppespillet i CL og de mange penge der er forbundet med dette.

Porto har spillet 1 kamp i den portugisiske liga som resulterede i en 3-1 sejr ude over Rio Ave, hvorimod Romas sæson som bekendt starter i dag. Serie A åbner på lørdag!
Så det bliver interessant at se hvilken forfatning holdet er i.
Svært at udlede så meget af træningskampene.

Transfervinduet har budt på hele 4 nye folk til defensiven og det forventes flere af dem bliver kaster for løverne allerede.
Roma har hentet Fazio, Jesus, Vermaelen og senest Bruno Peres som dog ikke er med i truppen endnu.
Szezsny er hentet "hjem" igen på endnu en sæsonlang lejeaftale og medierne forventer den polske keeper er med fra start, så Romas nye brasilianske målmand, Alisson, må formentlig tage plads på bænken selvom han har vist klassen i træningskampene med mange forrygende redninger!

Roma har som bekendt solgt Pjanic, så hvem skal støbe kuglerne i denne sæson bliver spændende at følge. Der er flere om buddet og det kunne være Paredes, Perotti eller Gerson.

De italienske medier forventer følgende 11:

4-3-3 formation:

Szezsny

Florenzi Manolas Vermaelen Jesus

Strootman DDR Naingollan

El Sharaawy Dzeko Salah

På bænken sidder Romas ikon, Totti, som måske er i gang med sin sidste sæson for romerne.... ;(
Derudover sidder Alisson, Iturbe, Torosidis, Gerson og Paredes..

Kampen vises på TV3Sport1 med kickoff kl. 20.45.
Husk i øvrigt at kampen kan ses med andre Roma fans på RCD´s nye stamsted, Kennedys på Gl. Kongevej - husk dit medlemskort for at få rabat på fadbamserne!





1

53 kommentarer


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 17/08/16 19:52

Alisson på mål
Perotti istedet for el shaarawy


Sofus
1910 indlæg.
d. 17/08/16 20:06

Forza Roma! Så gerne et angreb med Salah - Perotti - El Shaarawy i stedet for variationen med Dzeko.


mexes
1753 indlæg.
d. 17/08/16 20:09

Jeg er modsat glad for Dzeko starter.
Jeg tror på han går en god sæson i møde. Han virker tændt og har scoret en del i opstarten.

DAJE ROMA!


Lamela
1793 indlæg.
d. 17/08/16 20:27

Jeg glæder mig bare til sæsonen for alvor starter, hold nu op, det kribler i maven :)


chrisdinho
111 indlæg.
d. 17/08/16 20:58

Vi SKAL score på vores chancer!!

Dzeko er bare ikke god nok til os - UD!


Skytt0
1151 indlæg.
d. 17/08/16 20:59

Hvordan kan Dzeko ikke score på den kæmpe gave fra Casillas!?
Simpelthen for dårligt!

[Rettet af: Skytt0 - 17/08/2016 - 20:59]


Lamela
1793 indlæg.
d. 17/08/16 20:59

NOOOO DZEKO!!!


Romaneren
573 indlæg.
d. 17/08/16 21:02

Vi spiller godt!


Lamela
1793 indlæg.
d. 17/08/16 21:04

En eller skal lige fortælle Dzeko, vi forsat spiller trænings kampe. Der kan han godt banke mål ind.


chrisdinho
111 indlæg.
d. 17/08/16 21:05

JAAAAAA!! tak for selvmål


Sofus
1910 indlæg.
d. 17/08/16 21:07

JAA! Hold kæft det er lækkert at være i gang! Porto er virkelig ikke overbevisende.


napstah
136 indlæg.
d. 17/08/16 21:10

Styr jer... Porto spilleren kommer ned i en sindsyg god tackling der.

KÆFT VI SPILLER GODT!


Sofus
1910 indlæg.
d. 17/08/16 21:11

Føler mig ikke så sikker ved Alisson.. Dzeko spiller godt syntes jeg.


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 17/08/16 21:12

Vi kunne have lukket og slukket nu men brænder og brænder!!


napstah
136 indlæg.
d. 17/08/16 21:12

Præcis. Dzeko spiller fremragende.


Romaneren
573 indlæg.
d. 17/08/16 21:14

Vi spiller mega godt, jo!


Romaneren
573 indlæg.
d. 17/08/16 21:26

Sikke en debut, Vermaelen....


Sofus
1910 indlæg.
d. 17/08/16 21:27

Vermaelen er da håbløs.


Lamela
1793 indlæg.
d. 17/08/16 21:28

Jamen, så er vi igang. Emerson eller tunge Fazio?


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 17/08/16 21:30

Hvorfor flytter vi ikke DDR ned og får paredes ind??


mexes
1753 indlæg.
d. 17/08/16 21:33

Dzeko har været fremragende. Hans brændert er slet ikke så let, som det så ud ved første øjekast.

det irriterer mig, at vi nu bliver presset. De kan jo ikke meget Porto...
Dumt rødt. Hovedløst at få to gule på 40 min...


Sofus
1910 indlæg.
d. 17/08/16 21:35

Kunne godt ligne Roma at smide den på gulvet i anden halvveg.


Lund
227 indlæg.
d. 17/08/16 21:35

Rigtig gode første 30. minutter. Så går der lidt klassisk Roma i den, hvor vi stiller os ned, så kommer chancerne og udvisningen. Nu bliver det vel overlevelse resten af kampen. Modsat Werge synes jeg ikke, at Juan Jesus ser alt for stærk ud i hvert fald ikke på backen. Vores midtbane ser omvendt rigtig god ud - ærgerligt at Perrotti måtte gå ud.


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 17/08/16 21:43

Klassisk Roma. Totalt styrende i 35 for pludselig at gå i stå og overlade initiativet til modstanderen.
Vermaelen burde være for rutineret til at trække det første gule i en ufarlig situation midt på banen.
Nu bliver det svært. Enig i at Porto intet har vist.
Håber vi vinder men taber vi med et enkelt bør vi slå dem sikkert hjemme


Sofus
1910 indlæg.
d. 17/08/16 21:53

Klokkeklar offside. Godt dommerarbejde.


Sofus
1910 indlæg.
d. 17/08/16 21:54

Wow hvor er der intet flow i os lige nu.


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 17/08/16 21:56

Paredes ind nu
Vi må ud og købe nogle forsvarsspillere imorgen :)

[Rettet af: Tottithorsen - 17/08/2016 - 22:03]


MURO
550 indlæg.
d. 17/08/16 22:03

Nej, hvor er Emerson elendig. Man skulle tro at han spiller for at hjælpe Porto. Amatør fodboldspiller der ikke burde at være i klubben. Klaphat


Sofus
1910 indlæg.
d. 17/08/16 22:03

Emerson må også gerne forbydes at komme ind når vi skal forsvare en føring. Fuldstændig hjernedødt.


Lund
227 indlæg.
d. 17/08/16 22:10

Jeg forstår godt, at man går defensivt til værks, når man får en mand smidt ud, men jeg begriber ikke, hvorfor 10 mand bestemmer sig for at stoppe med at spille fodbold og være kategorisk bange for at have bolden.


Sofus
1910 indlæg.
d. 17/08/16 22:11

Paredes ind i stedet for Strootman tak. Og hiv evt Emerson ud igen, han bliver jo tromlet ned.


Koch
832 indlæg.
d. 17/08/16 22:21

Emerson har været intet mindre end elendig. Mon ikke både Peres og Jesus vil blive foretrukket i fremtiden.

[Rettet af: Koch - 17/08/2016 - 22:22]


Lund
227 indlæg.
d. 17/08/16 22:23

Juan Jesus har nu heller ikke været god i min verden.


noroma
508 indlæg.
d. 17/08/16 22:26

Florenzi har været elendig


Koch
832 indlæg.
d. 17/08/16 22:28

Til gengæld har Ninja og Strootman været glimrende, hvis vi lige skal være lidt positive.


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 17/08/16 22:29

Og DDR har fyldt godt!!
Køb André Silva med hjem


Lund
227 indlæg.
d. 17/08/16 22:30

Ja, midtbanen skal både have ros for de glimrende takter i første halvleg og disciplinen i anden.


DanieleTotti
377 indlæg.
d. 17/08/16 22:38

Vores venstre forsvarsside var elendig efter Emerson kom ind. Emerson selv er jo en defensiv katastrofe, mens Juan Jesus heller ikke imponerer i aften. Florenzi viser heller ikke takter der vidner om højeste klasse på den back. Vermaelen virkelig uprofessionelt 2 gule kort! Manolas solid som altid. Vores forsvar ser altså ikke forstærket ud indtil videre! Det er et under at vi ender 1-1! Midtbanen ser ud til at holde niveau fra sidste sæson. Angrebet er sværere at vurdere. Dzeko ligner dog stadig ikke en mand der er god nok til det her niveau. Havde han haft lidt flere tekniske evner og overblik havde han altså skabt 3-4 kæmpe chancer med nogle lidt bedre afleveringer. Puha


Sofus
1910 indlæg.
d. 17/08/16 22:39

Godt resultat, men hold nu kæft hvor kan man blive sur over Vermaelen og Emerson. Syntes Dzeko, midtbanen (specielt DDR) og midterforsvaret var rigtig stærke.


noroma
508 indlæg.
d. 17/08/16 22:39

Synes Dzeko var god idag. Kvaliteten i holdets afleveringerne manglede dog, alt for mange sløse bolde, spildte chancer.

[Rettet af: noroma - 17/08/2016 - 22:41]


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 17/08/16 22:41

Synes sgu dzeko gjorde det godt Idag. God til at holde på bolden så vi fik taget toppen af presset!
Håber fazio spiller i midterforsvaret i returen.
Jesus ud på vb.

Konge resultat. 11 mod 11 skal vi kunne slå et ikke imponerende portugisisk mandskab

Og vi må have polakken på mål. Alisson er en god shot stopper på stregen men kan ikke gribe bolden og fylder for lidt i feltet v indlæg.

[Rettet af: Tottithorsen - 17/08/2016 - 22:47]


Koch
832 indlæg.
d. 17/08/16 22:44

Paredes kommer også ind og viser gode takter. Ingen tegn på nervøsitet eller påvirkning af omgivelserne.
Nogen der ved om det betyder, at han er låst i forhold til europæiske kampe? Det burde skræmme en masse bejlere væk hvis det gjorde.


mexes
1753 indlæg.
d. 17/08/16 22:49

Puha.. Lidt af en rutsjebanetur.
Men man kan jo ikke tillade sig at sige det var en dårligt resultat. Det var det bestemt heller ikke. Slet ikke taget omstændighederne i betragtning.

Dog synes jeg det simpelthen er for ringe, at vi har bolden så lidt fra at vi bliver en mand mindre. Det slet ikke godt nok!

Emerson var en skandale. Florenzi var også en skandale idag. Husker ikke en så dårlig kamp af ham i Roma trøjen.
Jeg forstår virkelig heller ikke, at Spa ikke tog Fazio ind og beholdte Jesus på backen.

Jeg føler mig godt nok overbevist om, at vi havde vundet kampen 11 mod 11. Så det iriiterer mig en smule. Men efter omstændighederne, så må vi være tilfredse. Vi bør slå dem i Rom.

Dzeko var bedste mand i trøjen idag i mine øjne. Urimelige forhold han spillede under i anden halvleg.


Lund
227 indlæg.
d. 17/08/16 22:52

Jeg vil heller ikke male så trist et billede efter aftenens kamp. Midtbanen spillede godt, og vi har fire meget kompetente spillere der. Jeg er også fortrøstningsfuld med forsvaret. Jeg føler mig tryg ved Vermaelen - jo han dummede sig, men op til så det sikkert ud. Juan Jesus så ikke god i aften generelt, men i perioder kan man se en dygtig midterforsvar i ham. Venstre back var et problem, men med signingen af Peres, tror jeg, at det kan løses. Perrotti og Salah så gode ud i første halvleg, og jeg er enig med de af jer andre, som mener, Dzeko spillede en stor kamp. Det mest bekymrende er for mig at se de fortsatte perioder, hvor vi stopper med at spille og presse. Det er i de perioder, vi bliver presset og ser uorganiseret ud.


mexes
1753 indlæg.
d. 17/08/16 22:58

Jeg er godt nok ikke helt enig Lund.

Jeg synes Perotti og Salah var langt fra niveau i første halvleg. Resten af holdet spillede fint i halvlegen.
Midtbanen var ikke gode nok på bolden i 2. halvleg. Vendt spillet, spil baglæns, i stedet for at forsøge at slå den perfekte afleveringen hele tiden. Eller lav da en befrier bare engang imellem, så vi kan skubbe frem! Det var de ikke gode nok til. Men de kæmpede for det.
Er dog helt enig i, at jeg også føler Vermaelen nok skal blive god. Klart han kostede idag. Hans første gule var håbløst lavet. Jesus var virkelig med i meget som back. Ved ikke om det var godt eller skidt. Peres kommer til at pynte. Mon han vil blive brugt på venstre også?
Men vi må så give holdet, at Porto jo reelt set, trods den store boldbesiddelse, ikke komme frem til de helt store chancer. De formår jo også kun at score på et straffe.


Sofus
1910 indlæg.
d. 17/08/16 23:00

Jeg forstår ikke hvorfor du syntes Jesus spillede skidt, Lund. I mine øjne var hans eneste fejl én halvskidt clearing og et langskud han tordnede over mål. Han spillede generelt sikkert og var suveræn i luftrummet.


Lund
227 indlæg.
d. 17/08/16 23:08

Mexes jeg er enig i, at midtbanen kunne have spillet bedre i anden halvleg, men jeg synes det er urimeligt at bedømme deres kvalitet ud fra en 10-mod-11 situation. I stedet vil jeg fokusere på de positive takter fra første halvleg. Juan Jesus lavede flere fejlafleveringer i første halvleg og derudover var han impliceret i begge Portos to store hovedstødschancer, hvor han bliver fanget for langt fremme, og de løber i ryggen på ham. Havde de været kyniske, havde de scoret på begge. Jeg synes han havde flere gode indgreb, også derfor jeg skriver, at jeg i perioder kan se en dygtig midterforsvar i ham, men der var for mange fejl i dag og for mange gange han sov en smule i timen til min smag. Men hvis du kun kan finde én fejl fra hans fod, så bliver vi nok ikke enige. :)


Lupo1927
30 indlæg.
d. 17/08/16 23:14

Når man siger at det er sværere at spille 11 mod 10 end 11 mod 11, så er det fordi holdet med 10 mand spiller som Roma gjorde i anden halvleg. Der mangler nogle befriere, men selvom Porto genorobrer på Romas banehalvdel, så formår de ikke at skabe huller op igennem midten.

De Rossi er intet mindre end fantastisk i aften - han holder sammen på hele holdet! Dzeko spiller glimrende under svære forhold. Organisationen er summa summarum og hvis nogle efterlyser at Roma holder mere fast i bolden i anden halvleg så er I bare ikke helt på bølgelængde med den taktiske disposition som handler om at der ikke skal skabes ubalance - det kommer jo ved offensive løb, når man er i undertal, hvis man mister bolden. Jeg tænker at Spaletti er tilfreds på dette punkt.

Jeg er glad for at der dukkede positive kommentarer op til sidst, for jeg var endnu engang tæt på at brække mig over den negative tone på dette forum. Jeg er enig i at Emerson ikke at e stabilt kort at spille ind i defensiven, men derudover må vi sgu da tage hatten af for en mandfolke indsats... Og hold nu for helvede op med konstant at svine vores spillere til, det er sgu for unuanceret.


mexes
1753 indlæg.
d. 17/08/16 23:29

Lund

jeg kan godt se mit indlæg kan forstås, som om at jeg forsvarede Juan Jesus. Og det var i hvert fald ikke meningen. Jeg synes heller ikke han spillede fremragende! :) Så jo, jeg kan sagtens finde fejl fra hans side.
Generelt var pasningsspillet bare alt for dårligt da vi kommer en mand i undertal.


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 18/08/16 11:37

Jeg er imponeret over den måde vi kontrollerede kampen de første 35 minutter. Vi skal huske det var den første vigtige betydende kamp og spillet flød rigtig godt, lige indtil Vermaelens hjerneblødning!

Thumbs up for den mandfolkepræstation!


mexes
1753 indlæg.
d. 18/08/16 12:13

Jeg var også lidt blæst væk i starten.
Men jeg synes nu her bagefter, at det i ligeså høj grad var på en billig baggrund.
Som Thygesen sagde i pausen. Jeg har ALDRIG set Porto spille så elendigt. Vi lavede selv en del opspilsfejl - men jo vi spillede selvfølgelig rigtig fint også der!

Vi skal slå dem hjemme. Vi har et bedre hold og med Olimpico i ryggen (og forhåbentlig 11 mand på banen) så tror jeg helt sikkert på det!


asroma87
790 indlæg.
d. 18/08/16 12:16

Porto spillede jo dårligt, fordi vi dominerede dem fuldstændigt, indtil udvisningen!


mexes
1753 indlæg.
d. 18/08/16 13:05

Jeg synes nu lidt det var en blanding af at vi spillede godt og de spillede frygteligt. Mange af fejlene var jo uprovokeret.


Seneste Nyheder

Sassuolo - Roma
(20/05/18) 17 2


Roma - Juventus
(13/05/18) 0


Cagliari - Roma
(06/05/18) 0


Roma - Liverpool
(02/05/18) 34 0


Roma - Chievo
(28/04/18) 1


Liverpool - Roma
(24/04/18) 43 2


SPAL - Roma
(21/04/18) 12 0


Roma - Genoa
(18/04/18) 13 0


Lazio - Roma
(15/04/18) 0


Roma - Barcelona
(10/04/18) 35 0


Kontakt | Copyright 2003-2018 | Credits | Retningslinier | Roma Club Danimarca