Login
Glemt password Opret bruger

Hvem er FC Porto?

Champions League logo

Kategori: Kampe

Kilde: A. Morais, La Gazzetta dello Spo

Skrevet d. 15/08/16 13:47 af Wør3n

Hvad er det for et FC Porto-mandskab, der onsdag aften tager imod AS Roma i det første af to kvalifikationsopgør til dette års Champions League turnering?
Som altid vil de stille op i en 4-3-3-formation.

I målet finder vi en gammel kending. Nemlig legenden Iker Casillas. Foran ham har vi et midterforsvar bestående af Alex-Telles (tidligere Inter), som har kæmpet sig ind som førstevalg i midterforsvaret, som han danner sammen med en brasilianer ved navn Felipe.
På backs har de Maxi Pereira og Marcano. Disse to er forsvarets helt svage punkter.

På midtbanen hersker Danilo inde centralt. Han flankeres af Herrera og Andre Andre.
I angrebet bruger træner Espirito Santo Andre Silva som 9'er, mens Corona og Ottavio på kanterne.

Sammenlignet med tidligere sæsoner, er dette et Porto-hold, som er gået væk fra possesionspillet og mere satser på hurtige omstillinger med lange bolde op i bagrummet. Noget der kan strække deres hold og gøre at Romas raketter oppe foran, kan komme til at gøre ekstremt ondt på deres tunge midterforsvar.
Deres backs er nemme at fange højt oppe på banen, da deres styrker ligger i offensiven og ikke i det defensive arbejde.

Deres midtbane er ligesom for Romas vedkommende den stærkeste kæde på holdet. Komplet og velafbalanceret.

Holdets diamant er Andre Silva. Et produkt af egen avl og som i optakten har scoret 9 mål i lige så mange testkampe.
Noget der for alvor har fået nogle af storklubberne på det Europæiske kontinent til at rette blikket mod Porto.

Som sagt hersker Herrera, en mexikaner, som Napoli har haft kig på over en længere periode og rygterne vil vide, at de har fået afvist et bud på € 20 mio.

Så er der tilskuerne. Dragao, som stadion hedder, vil være en heksekeddel. Man regner med at der minimum kommer 45.000 (udsolgt!) tilskuere til kampen og de vil gøre alt hvad der står i deres magt for at hjælpe deres hold i Champions League-gruppespillet.
At det er et svært syd at komme som udehold, kan historiebøgerne bekræfte. Tidligere er store hold som Chelsea, Manchester United, Liverpool, PSG og Bayern München blevet sendt hjem fra Porto med et nederlag i bagagen.
Så der venter Spalletti og drengene en svær, men langt fra umulig opgave.

Jeg vil tro, at især Salah kan komme til at gøre den store forskel med sin ekstreme fart. Det samme gør sig gældende for El Sharaawy og Perotti, som jeg tror starter frem for Dzeko, trods dennes fremragende form i pre-season.

Vores midtbane er bomstærk, mens mine bange anelser er omkring defensiven.

Jeg tror dog, at Roma nok skal gå videre. Jeg glæder mig i hvert fald til to spændene kampe!

Husk at Roma Club Danimarca giver debut til Kennedys - vores nye hjemmebane.
Vi håber på at se en masse mennesker på onsdag. Kampstarten er 20.45, men kom i god tid og få en øl, sammen med fælles Romanisti.
Der er forhandlet en rabataftale for medlemmer af RCD. Så husk dit medlemskort og få billige øl!
Vi ses på onsdag!!

Artiklen er oversat fra as-roma.co.uk






8 kommentarer

Lamela
2782 indlæg.
d. 15/08/16 13:55

Telles er VB og Marcano er CB.

Det er et nyt Porto hold, men de er kendte for at bygge kvalitets spillere op fra bunden af. Så egentligt, kender ikke ret mange uden for Portugal, hvordan deres niveau reelt er, før de kommer i spil ved europæiske turneringer. Men, med det hold, Roma først og fremmest levere på papiret, burde vi gå videre samlet.



Wør3n
324 indlæg.
d. 15/08/16 13:58

Det var ikke sådan den engelske side havde sat ham, men fair :)


Lund
466 indlæg.
d. 15/08/16 17:22

Jeg er ikke en Porto kender, men dømt ud fra det jeg kender til deres CL-hold fra sidste sæson, så ville det overraske mig meget, hvis de stiller op uden Brahimi og Vincent Aboubakar. De to spillere, som jeg vurderer, er de farligste fra Porto. Måske ved du mere end jeg omkring skader, karantæner osv. Men skulle de begge være klar, vil det overraske mig, hvis de ikke starter.

Jeg synes, Porto på papiret har et stærkt hold - ikke bedre men stærkt. Det bliver to vældige spændende og nervepirrende kampe om at komme i gruppespillet.


Tottithorsen
4306 indlæg.
d. 15/08/16 18:50

brahimi og aboubakar vil Porto iflg rygterne gerne sælge så for ikke at spærre dem i CL skulle de ikke være med på onsdag. Håber det er sandt.


Wør3n
324 indlæg.
d. 15/08/16 18:56

Lige præcis @Tottithorsen
Derfor jeg ikke nævnte dem. De er begge sat til salg af klubben har jeg snuset mig frem til.
Indrømmet. Mit kendskab til Porto er stærkt begrænset. Denne nyhed er blot oversat fra den engelske fanside.


Lund
466 indlæg.
d. 15/08/16 19:00

Men dit kendskab var tydeligvis større end mit eller de research bedre end min ikke-eksisterende. Det lyder som en god gave til os, og som om Porto er i økonomiske problemer. Som jeg husker dem, var De de to mest opløftende spillere fra Porto sidste sæson - i hvert fald i CL.


mexes
2514 indlæg.
d. 15/08/16 23:14

Porto er farlige...
De har et højt top niveau. Porto har, som klub, en større rutine i europæisk de seneste mange sæsoner. Det kan være en fordel for dem.
Det vil ikke være en skam at ryge ud til dem. Men vi har det bedste hold og slutter hjemme. Så selvfølgelig er vi favoritter.
Vi skal ud og score i portugal. Det vi nød til!

[Rettet af: mexes - 15/08/2016 - 23:15]



MURO
630 indlæg.
d. 16/08/16 02:13

Alex Telles er VB. Jeg følger Galatasaray som han har spillet for.
Forstår ikke helt købet af ham for han har ikke leveret noget specielt i hverken Gala eller Inter. Han virker meget tung og bliver klart outpaced af Salah.

[Rettet af: MURO - 16/08/2016 - 02:15]


Seneste Nyheder

Udinese - Roma
(14/04/24) 36 0


EL: Milan - Roma
(11/04/24) 10 0


Så er der Derby!!
(06/04/24) 16 0


Lecce - Roma
(01/04/24) 23 0


Sæsonen slutter med 2 hårde måneder
(31/03/24) 1


AS Roma - Sassuolo
(17/03/24) 23 0


EL: Brighton - AS Roma
(14/03/24) 33 0


Fiorentina - AS Roma
(10/03/24) 72 0


Europa League: AS Roma vs. Brighton
(07/03/24) 14 0


Monza - Roma
(01/03/24) 32 0


Kontakt | Copyright 2003-2024 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma