Login
Glemt password Opret bruger

Iturbe til sommer - Cabaye til vinter?

Iturbe.jpg

Kategori: Transfer og rygter

Kilde: Corriere dello Sport, laroma24

Skrevet d. 14/11/13 13:54 af Jonas

Dagens navn på rygtebørsen er det argentinske stortalent Juan Manuel Iturbe som ifølge Corriere dello Sports allerede skal have accepteret at skifte til Roma.

Iturbe er i denne sæson på leje hos Hellas Verona fra Porto og har imponeret i Serie A. Iturbe har en købsklausul på 4,5 mio. euro i lejeaftalen, som Verona forventes at udnytte. Klubben kan så vurdere om man skal beholde ham eller sælge videre til sommer. Inter og Napoli meldes også som interesseret og derfor skal Sabatini være interesseret i at lukke handlen hurtigt.

Det bliver dog ikke billigt, for Verona forventes at kræve imellem 15-20 mio. euro for den 20-årige offensive spiller. En pris som Sabatini ifølge Corriere dello Sport er villig til at betale. Iturbe vil dog først skifte til sommer, når hans lejeaftale slutter.

Sabatini skal dog også være interesseret i at forstærke holdet til januar og her skal især en ny centralmidtbanespiller være førsteprioritet. Yohan Cabaye er Rudi Garcias førstevalg, men Newcastle kræver angiveligt 16 mio. euro for franskmandens service. En pris som kan betyde at Sabatini må kigge andre steder hen og her meldes Genoas Juraj Kuck som et alternativ, da han vil koste godt det halve.

Af andre rygter melder Gazzetta dello Sport at Inter stadig er interesseret i Marquinho og vil forsøge sig igen til januar. Garcia skal denne gang være åben for en handel. Ifølge avisen kan Inter sende Zdravko Kuzmanović i bytte. Mens melder tyske Bild at Roma skal være interesseret i venstrebacken Dennis Aogo.






12 kommentarer

DeRossi16
515 indlæg.
d. 14/11/13 15:12

Kom mer Cabaye og jeg kommer i mine allerbedste bukser !!

Har altid elsket ham, og synes han er en fremragende spiller. Dog savner jeg lidt vi kigger lidt mere offensivt. Og så er 15-20 for meget for iturbe. Nok er han god, meeeeeen??



Koch
844 indlæg.
d. 14/11/13 16:03

15-20 mil for Iturbe virker ikke helt hen i vejret. Det var samme pris som vi gav for Lamela og Iturbe har samme alder. Han ser spændende ud.

Cabaye ind og Marquinho ud er en win-win situation.
Flot arbejde af Sabatini hvis det kan lade sig gøre.


Skovby
61 indlæg.
d. 14/11/13 16:05

Indrømmet, jeg kender ikke det store til Iturbe, men at man eftersigende gerne vil brænde 15-20 mio. euro af på ham, og så samtidig mene at 16 mio. euro for Yohan Cabaye er for meget, er mig en gåde!
Den ene er en etableret PL-spiller, som med stor sandsynlighed ville kunne gå direkte ind og forstærke holdet, mens den anden er endnu en lottokupon (ja, vi har haft meget held i sprøjten med lottekuponer, fx Marcos), men stadig....


Romaswag
84 indlæg.
d. 14/11/13 18:46

Altså Iturbe er først til sommer, så lad den ligge lidt..

Cabaye er i min optik et sindssygt købt og laver lige managerfinten "køb ham uanset prisen". Et solidt tophold skal kunne rotere og det kan vi bare ikke.

Vi alle ved Sabatini VIL handle til vinter.

Ind.
Cabaye
Biabany (tidligere nævnt)
Cerci (drømmetransfer IMO)
En CB?? Måske, men vi har altså Jedvaj og Romagnoli

Ud.
Burdisso?? ikke et must.
Marquinho, få ham afsted, ASAP!
Borriello, lækkert overskæg, men simpelthen for stationær. (er møgspændt på ham Ricci)
Carprari (udlån, eller brug ham)


Stigtotti
265 indlæg.
d. 14/11/13 20:44

Jeg kunne virkelig også godt forestille mig Biabiany i Roma, hvis Gervinho har så meget succes så kan Biabiany da næsten ikke undgå ikke at have det under Garcia. De minder jo en del om hinanden.

[Rettet af: Stigtotti - 14/11/2013 - 20:44]


RomaFanVejle
230 indlæg.
d. 14/11/13 23:32

Iturbe er jo for vild?!
han laver nogle ting som minder meget om Messi.

Kan godt forstå at Sabatini er klar med pengene!


Dellas
32 indlæg.
d. 15/11/13 15:03

Utroligt hvad man skal give for Iturbe når man eftersigende kan få vores søn Cerci for sølle 14 mio euro. Som juve planlægger, den mand er skrædder syet til vores sytem.

Alessio er og blir min våde drøm.



sebbews
270 indlæg.
d. 15/11/13 17:01

Hvad med bare at hente en billig Menez tilbage til vinter?


Arsi
684 indlæg.
d. 15/11/13 23:32

Enig med sebbews!

http://indkast.dk/index.php?nyhed=111050%26title=Menez+kan+finde+ny+klub+i+januar

Vi kan lige så godt købe ham til januar i stedet for at vente en halv sæson, så vi kan bruge ham allerede i januar :-) Har uddybet lidt mere hvorfor jeg vil ha' Menez til klubben på forummet omkring indkøb :-)


P.Totti
1008 indlæg.
d. 16/11/13 11:54

Menez personlighed og egoisme på banen passer ikke ind i det nuværende system. En spiller som lamela var fantastisk dygtig, men han var også for egoistisk til tider, savner vi ham?

Savner vi Osvaldo? Jeg gør i hvert fald ikke, han var også mega egoistisk på banen og spillede ikke for holdet, derudover havde han også en skidt indflydelse på truppen i kraft af hans personlighed.

se bare hvordan vi klarer os uden Osvaldo og Lamela, super godt.

Spar os for ego spillere, og lad os få nogle der vil holdet det bedste.


sebbews
270 indlæg.
d. 16/11/13 15:06

med en spiller som Lamela kunne vi have vundet de to uafgjorte kampe, fordi han er spiller der kan afgøre en kamp helt alene, men altså savner ham ikke, men ville da slet ikke have noget imod at han stadig var på holdet. Menez kan det samme.

Forstår ikke lige hvorfor du putter Osvaldo ind i det her?

[Rettet af: sebbews - 16/11/2013 - 15:08]


Lamela
2782 indlæg.
d. 18/11/13 04:05

Menez og Ljajic på samme tidspunkt, velkommen til egotrip og humør spil for alle penge.

Jeg var vild med Menez, havde gerne set, han var blevet i Roma i et par sæsoner mere. Han kunne noget de andre ikke kunne. Men man kan til tider/ofte får lange nosser af hans attitude på banen. Lidt ligesom Vucinic i sin tid. Lamela, han var også lidt af en egotripper, men han kæmpede for holdet, og tog de tilbage løb, det nu krævede, men tit og ofte gik spillet for meget i stå, når han havde bolden og det ikke kørte for ham.

Man kunne aldrig vide, hvordan holdet vil have spillet og præsteret, hvis disse gutter stadig havde været i klubben. Men faktum er, den nuværende trup, spiller så godt sammen og fungere som et homogent hold, med enkelte undtagelser. I hvertfald nok til, jeg ikke sidder og savner dem, på banen.


Seneste Nyheder

AS Roma - Bologna
(21/04/24) 28 0


EL: Roma - Milan
(18/04/24) 10 0


Udinese - Roma
(14/04/24) 36 0


EL: Milan - Roma
(11/04/24) 10 0


Så er der Derby!!
(06/04/24) 16 0


Lecce - Roma
(01/04/24) 23 0


Sæsonen slutter med 2 hårde måneder
(31/03/24) 1


AS Roma - Sassuolo
(17/03/24) 23 0


EL: Brighton - AS Roma
(14/03/24) 33 0


Fiorentina - AS Roma
(10/03/24) 72 0


Kontakt | Copyright 2003-2024 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma