Login
Glemt password Opret bruger

Roma tæt på Strootman og Jedvaj

Strootman.jpg

Kategori: Transfer og rygter

Kilde: vocegiallorossa, romanews

Skrevet d. 10/07/13 18:25 af Jonas

Der sker så sandelig noget hos Roma i disse dage. I går vendte førsteholdet tilbage til Trigoria og deltog i den første træning under den nye træner Rudi Garcia.

Alt i mens har Walter Sabatini yderst travlt på transfermarkedet. Hvor både Kevin Strootman og Tin Jedvaj ligner kommende Roma spillere.

PSVs tekniske direktør Marcel Brands bekræfter overfor Fox Sports, at man er meget tæt på at være enige med Roma om en handel.

"AS Roma har præsenteret et bud på 15-16 mio. euro for Strootman, så nu diskutere vi kun detaljer."

Ifølge Sky Sport kan man blive enige om en pris på 17 mio. euro, mens Strootman forventes at ville skrive under på en kontrakt til 2,2 mio. euro om året.

Den unge kroatiske forsvarsspiller Jedvaj virkede ellers tabt for Roma, men nu er et skifte tilbage bordet. Ifølge Sky er Dinamo Zagrebs præsident i Rom for at forhandle med Sabatini, efter at Tottenham skal have trukket sig fra forhandlingerne.

Ifølge Gianluca Di Marzio er klubberne enige om en pris på 5 mio. euro plus 20% af et fremtidig salg. Mens Roma skal være enig med Jedvaj om en 5-årig kontrakt. De seneste meldinger fra Sky går på at Jedvaj allerede er i Rom for et gennemgå lægetjekket.

TuttoMercatoWeb skriver at Garcia skal være interesseret i at blive genforenet med Arsenals offensive wing Gervinho, som han trænede i Lille. Arsenal skal angiveligt være klar til at sælge for 8 mio. euro.

I mens melder Daily Express at Tottenham skal være klar til at betale 23 mio. euro for Miralem Pjanic.

Sidst men ikke mindst har Roma offentliggjort at klubbens nye spillertrøjer bliver præsenteret i morgen kl. 13.14.






1 kommentarer

Tomas R
374 indlæg.
d. 10/07/13 22:46

Hmm, med Strootman må man spørge sig selv, om DDR eller Pjanic er på vej væk.

Muligheden er i hvert fald ikke blevet mindre af den noget spektakulære historie, der kørte i går, hvor asromaradio.it angiveligt havde overhørt en samtale mellem Sabatine og Fenucci, hvor man angiveligt talte om, at DDR var til salg, hvis prisen var rigtigt og at Marquinhos ville ryge til Barca, hvis prisen nåede op på 25 mill euro.

Første træning på trigoria var i øvrigt noget af et "tilløbsstykke". En flok vrede fans var angiveligt dukket op for at fortælle, at de ønskede den amerikanske ledelse hen, hvor peberet gror, mens størstedelen af spillerne fik svinere med på vejen.

Det kan godt være, vi ikke vinder. Men vi keder os da ikke ... :-)



Seneste Nyheder

AS Roma - Sassuolo
(17/03/24) 23 0


EL: Brighton - AS Roma
(14/03/24) 33 0


Fiorentina - AS Roma
(10/03/24) 72 0


Europa League: AS Roma vs. Brighton
(07/03/24) 14 0


Monza - Roma
(01/03/24) 32 0


Roma vs Torino
(26/02/24) 36 0


EL: Roma - Feyenoord
(22/02/24) 38 1


Frosinone vs AS Roma
(18/02/24) 32 0


EL: Feyenoord vs Rom
(14/02/24) 1


Optakt: AS Roma vs. Inter
(09/02/24) 17 0


Kontakt | Copyright 2003-2024 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma