Login
Glemt password Opret bruger

Transfernyt: 15 spillere må væk!

Roma Club Danimarca1

Kategori: Klubben

Kilde: asroma.no

Skrevet d. 18/06/12 20:43 af Balbo

Walter Sabatini og Romas ageren på transfermarkedet denne sommer, er uden tvivl betinget af afgangen af flere spillere. Italienske rapporter anslår at op mod så mange som 15 spillere må sendes væk, før Roma kan se sig om efter nye indkøb. Dagens Roma-trup, inklusiv spillere på udlån, tæller så mange som 40 spillere, hvilket resulterer i, at de samlede spillerlønninger fortsat ligger på ca. €80m på årsbasis. I tillæg til den økonomiske byrde
foreligger der også et betydeligt sportslig hensyn fra bestyrelsens side. Romas nye træner Zdenek Zeman ønsker, i lighed med Luis Enrique, kun 25 spillere i den samlede trup.

Helt sort er det imidlertid ikke. Cassetti og Cicinho har allerede forladt klubben, mens der endnu er usikkerhed om hvorvidt Gago, Heinze og Kjær heller ikke bliver at se i den kommende sæson. Disse fem spillere udgør, ifølge La Repubblica, en årsløn på omkring de €12m.

Dog står det være til med afgangen af spillere fra det gamle Roma-hold så som Stefano Guberti, Julio Sergio, Marco Borriello, David Pizarro og Matteo Brighi. De fem modtager tilsammen årligt €15m og ingen af dem indgår i Zemans planer.

Samtidig kommer en del spillere hjem fra lån. Nogen er ønsket, særlig Alessandro Florenzi, mens andre er mere usikre. Marco D’Alessandro og Stefano Pettinari har næppe nogen rolle i den nye Roma-trup, og ser umiddelbart ud til på ny at blive udlånt.

Så er der spillere som Stefano Okaka, Leandro Greco, Fabio Simplicio og Simone Perrotta. Restruktureringen af Roma fortsætter, og meget må ske før Roma kan agere på transfermarkedet. Måske ikke alle 15 spillere må ud, men der må i så fald gøres op med de som tjener mest. Som Marco Borriello og David Pizarro. Indtil dette falder på plads vil Roma sandsynligvis kun kunne udføre mindre transferhandler.

Det er ikke bare antallet af spillere og lønninger som skaber panderynker for AS Roma. Udlændingereglerne i Serie A dikterer at en klub maksimalt kan signere to spillere uden EU-pas i løbet af en sæson. 30 juni starter den nye sæson, og Roma må dermed sikre sig Marquinho før fristen udløber. Dette bliver dog næppe et problem, for spilleren ønsker at blive i Roma og Zeman ønsker ligeledes at beholde ham. Prisen ventes at blive omkring €4,5m for brasilianeren.

De to udlændingepladser ser i skrivende stund ud til at blive brugt på en brasiliansk duo bestående af venstrebacken Dodò og midtstopperen Leandro Castan. Førstnævnte kommer på en Bosman-transfer, mens sidstnævnte ventes at komme til Roma efter han har spillet Copa Libertadores for Corinthians.

Endvidere ser det umiddelbart ud til at årets unge spiller i Serie B, der i år har været udlånt til Crotone - Alessandro Florenzi, skal indgå i næste års Roma-trup. Der har dog været enkelte problemer knyttet til processen med at hente midtbanetalentet hjem igen. De værste problemer ser dog ud til at være løst og ifølge TMW skal Roma og Crotone i morgen mødes for at få aftalen på plads. Sandsynligvis resulterer det i, at Crotone bl.a., får halvparten af Stefano Pettinari.

En anden ung og lovende spiller ser også ud til at være stadig nærmere en overgang til Roma. Tyskeren Alexander Merkel har i den sidst uge været stærkt koblet til Roma og en overgang ser ud til at være på trapperne.

Et andet transferrygte i hovedstaden omhandler Gadji Junior Tallo, den unge ivorianer som fik et par serie-A kampe i denne sæson. Meget tyder på at Leandro Greco drager til Chievo, i bytte med at Tallo fortsat bliver i Roma.

Da Thomas DiBenedetto og hans Boston-baserede investor-gruppen overtog AS Roma, blev det tidligt meddelt, at klubben ville arbejde hen imod en sundere omkostningsstruktur. Dette var især relevant i kølvandet på Rosella Sensi og AS Romas skrantende økonomi. Et år senere, er der blevet gjort meget, dog med en betydelig forsinkelse: adskillelsen af løntunge spillere. En forsinkelse, der formodentlig også forklarer, hvorfor romerne hidtil ikke har vist tegn på at gøre de store handler i denne sommer.






4 kommentarer

Don-Emilio
1677 indlæg.
d. 18/06/12 23:28

12 millioner Euro, bare i løn for Heinze, Cicinho, Gago, Kjær og Cassetti. Jesus, det er jo 15% af det samlede. Hvis man så holder op i alt det kaos de har været med til i de bagerste rækker skal vi da bare være glade for at slippe af med de 4 i hvert fald!!

Jeg syntes det lyder godt med at par defensive forstærkninger(ja det kan næsten kun være forstærkninger, når der kommer nye spillere ind her!!). Er der nogen der ved hvad status er på Burdisso? Han kunne også gå hen og blive en vigtig brik til næste sæson.

Derudover lyder det virkelig fedt at de unge spillere fra klubben ser ud til at blive implementeret i klubben.

Det ser ud til at strukturen endelig er kommet på plads i klubben. Sidste sæsons transfervindue var jo et stort kaos, med underlige signings. Med lidt mere fokus og strategi kan det godt gå hen og blive godt denne gang!!



asromadk
3631 indlæg.
d. 19/06/12 10:39

Kjær, Greco, Okaka og Guberti skal blive. Perrotta skal blive hvis han er villig til at gå markant ned i løn - og så kan han ellers få afsluttet sin karriere i Roma.

Ud med Cassetti, Cicinho, Heinze, Gago, Sergio, Pizarro, Borriello, Brighi, og Simplicio.


Fint med Florenzi, Merkel og Tallo.



Og få da så lige gang i Bertolacci næsten sæson..!!


Det er noget af en udrensning, men det burde bestemt være muligt at få skudt en del af de løntunge spillere afsted, og tilmeld ville man forhåbenlig kunne få en skilling for dem.


Romadk
151 indlæg.
d. 19/06/12 12:08

Nu vil jeg meget gerne høre en ordentlig begrundelse for hvorfor Pizarro skal ud?? Jeg mener han er klasse og nu kan han opbygge et nyt forhold til Zeman.

Hvad med bertolacci er han låst til Lecce endnu en sæson eller kan vi få ham igen til sæson start?

Enig i at heinze, cassetti og gago skal ud, men behold endelig borriello og giv ham chancen igen istedet for at sælge ham for et latterligt lavt beløb :-)

Det er bare min mening


asromadk
3631 indlæg.
d. 19/06/12 13:23

Enig i at Pizarro egentlig godt ville kunne have en plads på holdet. Men så mener jeg at han skal gå ned i løn.


Skal Lecce og Roma ikke 'byde' om ham om nogle uger? Igen, latterlig italiensk ting at have. Hvem kan bilde sig selv ind, at der ikke foregår diverse skumle ting bag ihvertfald hveranden af disse delejerskab.


Mener ikke Borriello skal i start 11. Og han er for dyr til at have siddende på bænken = ergo: han må ud.

Spar hans løn og lad Tallo eller en anden (Niko Lopez?) sidde på bænken med udsigt til en del spilletid.


Seneste Nyheder

AS Roma - Sassuolo
(17/03/24) 23 0


EL: Brighton - AS Roma
(14/03/24) 33 0


Fiorentina - AS Roma
(10/03/24) 72 0


Europa League: AS Roma vs. Brighton
(07/03/24) 14 0


Monza - Roma
(01/03/24) 32 0


Roma vs Torino
(26/02/24) 36 0


EL: Roma - Feyenoord
(22/02/24) 38 1


Frosinone vs AS Roma
(18/02/24) 32 0


EL: Feyenoord vs Rom
(14/02/24) 1


Optakt: AS Roma vs. Inter
(09/02/24) 17 0


Kontakt | Copyright 2003-2024 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma