Login
Glemt password Opret bruger

Rygtebørsen d.16. juni

Merkel

Kategori: Transfer og rygter

Kilde: laroma24, forza-roma, asroma.co

Skrevet d. 16/06/12 13:51 af Jonas

Alles øjne er rettet mod EM slutrunden i Polen og Ukraine, og det tyder heller ikke på Walter Sabatini har rigtig travlt – i hvert fald ikke udad til.

Vi vil dog her forsøge at komme med et overblik over hvad sker i Roma.

Målmandstræner Franco Tancredi forlader Roma, efter blot en sæson i klubben. Tancredi er gammel målmand i klubben og var med på det hold der vandt mesterskabet i 82/83. Tancredi har tidligere været målmandstræner i Roma i 90’erne og i de tidlige år af 2000. Han vendte sidste sommer tilbage til klubben, men efter blot en sæson stopper han igen.

Ifølge de italienske medier har Roma haft samtaler med nogle af klubbens spillere som har været utilfredse med Tancredis træningsmetoder. Derudover skal den nye Roma træner Zdenek Zeman kun være interesseret i at have en træner til hver kæde og her skal hans assistent Vincenzo Cangelosi være udset til at træne målmændene.

På rygtebørsen er der især et navn, som hyppigt bliver nævnt i medierne. Genoas Alexander Merkel skal angiveligt være meget tæt på et skifte til Roma. Ifølge La Repubblica skal Sabatini allerede have forhørt sig om Merkel, da man kontaktede Genoa omkring Rodrigo Palacio. Roma skal angiveligt være klar til at tilbyde Genoa enten Leandro Grego eller Aleandro Rosi i bytte. Et skifte kan ifølge avisen falde på plads i løbet af den kommende uge.

En anden forstærkning til midtbanen kan meget vel blive Alessandro Florenzi, som Roma er meget interesseret i at hente hjem. Florenzi har denne sæson været udlejet til Grotone og er blevet kåret til sæsonens bedste unge spiller i Serie B. Crotone har som en del af lejeaftalen udnyttet deres mulighed for at købe halvdelen af Florenzi, en halvdel som Roma skal være meget interesseret i at få tilbage. Ifølge Calciomercato er Roma klar til at byde halvdelen af Giammario Piscitella i bytte for Florenzi.

Sky melder derudover at Roma arbejder hårdt for at hente Mattia Destro. Den 21-årige angriber har scoret 12 mål i denne forgangne sæson for Siena. Roma står dog overfor en hård konkurrence med de andre italienske storklubber og især Inter skal være meget interesseret.

Sidst men ikke mindst rygtes Daniel Pablo Osvaldo igen væk. Roma hentede ham sidste sommer hos spanske Espanyol for 15 mio. Euro plus bonusser. Ifølge dagens Il Corriere dello Sport skal Roma dog være klar til at sende ham tilbage til Spanien allerede denne sommer. Real Madrid har tidligere været nævnt, men det virker som urealistisk, mens andre Spanske klubber skulle stå klar i kulissen. Også de to italienske klubber, Napoli og Milan, har i løbet af den seneste uge været sat i forbindelse med Osvaldo.

To handler som stadig synes at være på plads er den brasilianske duo Leandro Castan og Dodo. Der er dog opstået problemer med at få deres europæiske pas på plads. Hvilket kan komme til at betyde at de vil udfylde Romas to ikke-EU pladser og dermed lukke muligheden for andre spillere.






5 kommentarer

RalleloveRoma
143 indlæg.
d. 16/06/12 23:14

det virker altså ret useriøst med hensyn til spiller handel, merkel ville være spændende men ellers nej, hvor er vores store navn?



MY
182 indlæg.
d. 16/06/12 23:57

Det store navn ville spille CL. Man er nødt til at være realistisk omkring, hvad klubben rent sportsligt kan tilbyde i forhold til hvem man kan lokke til.

Men jeg er enig, ville være fantatisk med en stor signing. Tror bare man skal passe på ikke at blive skuffet, hvis man sætter næsen efter fx Astori eller Kaka som der er blevet talt en hel del om herinde eller andre etablerede navne :)

1

Don-Emilio
1677 indlæg.
d. 17/06/12 08:32

"eller andre etablerede navne"


Vi skal købe fodboldspillere, ikke navne. Vi har købt alt for mange navne der intet kunne de sidste mange år, Baptista og Cicinho som de mest markante. Chelsea betalte ½ milliard for et navn(Torres), og har han præsteret ? Nej. Inter købte Forlán.


P.Totti
1008 indlæg.
d. 17/06/12 10:13

Enig med don-emilio, vi skal købe fodboldspillere og ikke navne!!!

Genrelt synes jeg klubben har ændret sig med hensyn til transfers, nu er vi meget mere grundige i vores scouting af spillere og køber ikke bare for at købe. Hellere spare penge til en god handel end smide penge efter noget man ikke tror på på lang sigt!

Synes at vores nye transfer strategi der er opstået efter sabatini er kommet til, virker til at fungere og er sikker på at vi vil opleve at de handler vi laver i fremtiden vil få væsentligt større succes end eksempelvis cicinho, babtista, menez osv


MY
182 indlæg.
d. 17/06/12 10:52

Forstår ikke hvor du vil hen med den kommentar Don-emilio. Du citerer og forsøger at modargumentere mig, men hvis du havde læst ordentligt, hvad jeg skrev ville du se at det er nøjagtig det samme du mener som jeg mener.

Det er præciS denne aggressive søgen efter diskussioner fra visse personer herinde, der gør at jeg er blevet væsentligt mere inaktiv.

1

Seneste Nyheder

AS Roma - Sassuolo
(17/03/24) 23 0


EL: Brighton - AS Roma
(14/03/24) 33 0


Fiorentina - AS Roma
(10/03/24) 72 0


Europa League: AS Roma vs. Brighton
(07/03/24) 14 0


Monza - Roma
(01/03/24) 32 0


Roma vs Torino
(26/02/24) 36 0


EL: Roma - Feyenoord
(22/02/24) 38 1


Frosinone vs AS Roma
(18/02/24) 32 0


EL: Feyenoord vs Rom
(14/02/24) 1


Optakt: AS Roma vs. Inter
(09/02/24) 17 0


Kontakt | Copyright 2003-2024 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma