Bologna-fejl sender Viviano til Inter
Skrevet 16:19 - 25/06/11 af Andreas
Bolognas talentfulde målmand, Emiliano Viviano, har i længere tid været nævnt som et af de varmeste bud på en kandidat til at overtage pladsen mellem stængerne i Roma. Et skifter til Rom ser dog ud til at være blevet besværliggjort efter at Bologna her til morgen tabte auktionen om Viviano til Inter.
De to parter var ikke nået til enighed om en aftale inden deadlinen for delejerskabet udløb og derfor var der lagt om til en ”blind” auktion mellem de to klubber.
I første omgang så det faktisk ud til at Bologna havde vundet retten til at købe landsholdsmålmanden, da man havde budt 4,7 mio. euro mod Inter’s 4,2 mio. euro, men – Bolognas sportsdirektør, Stefano Pedrelli, havde begået en fatal fejl. Dels havde han udfyldt papiret med buddet forkert og dels havde han troet han kunne dele de 4,7 mio. euro i to rater og skrev derfor kun 2,35 mio. euro i buddet.
Derfor bliver det altså Inter der vinder auktionen og Viviano skifter permanent til norditalienerne.
Rapporter fra Italien hævder at Roma allerede havde lavet en forhåndsaftale med Bologna om et køb af Viviano, men denne aftale er nu intet værd og Sabatini & Co. skal nu til at forhandle med Inter hvis man stadig er interesseret i at hente målmanden til hovedstaden.
På grund af denne farce, ligner Ajax Amsterdams, Maarten Stekelenburg, nu det bedste bud på en målmand der kan overtage trøje nummer 1 i Roma. Rygterne går på at hollænderne kræver i omegnen af 12 mio. euro for landsholdsmålmanden – et beløb som Roma formentlig vil forsøge at presse lidt ned.
Tweet
6 kommentare336 indlæg. [Primavera]
d. 25/06/11 16:39
Især hvis man kan få presset prisen på ham lidt ned på en 60-75 mio vil det være lækkert køb.
472 indlæg. [Primavera]
d. 25/06/11 16:41
Når alt det her er sagt, så tror jeg også at jeg vil foretrække Stekelenburg.
155 indlæg. [Talento]
d. 25/06/11 17:46
Men hvis vi ser bort fra dette, så ser jeg langt hellere Stekelenburg i klubben. Tror han har et langt højere niveau, han mangler nok bare lidt stabilitet, og tror måske det har skræmt United og Ferguson væk. Men altså nu er Curci i hus, så er vi ikke lige så pressede på at finde en til en hvilken som helst pris.
1242 indlæg. [La Formazione Iniziale]
d. 25/06/11 18:47
1078 indlæg. [La Formazione Iniziale]
d. 26/06/11 00:17

3223 indlæg. [Il Capitano]
d. 25/06/11 16:29
Frygter dog at Inter ikke vil slippe ham billigt - men Stekelenburg er bestemt ikke noget dårligt andet valg! Og da hans kontrakt udløber om et år, må hans pris kunne presse ned..
[Rettet af: Jonas - 25/06/11 - 16:53]