Login
Glemt password Opret bruger

Store forventninger - 10/11

Der var store forventninger til Roma og ikke mindst mister Claudio Ranieri ”The Tinkerman”, efter
den fantastiske afslutning på sæsonen 09/10 hvor det næsten blev til en Scudetto. Spørgsmålet var
op til sæsonen 10/11, om Roma kunne bibeholde de gode takter.

Roma og Daniele Prade var ikke særlig aktive på transfermarkedet op til den nye sæson, og dette
med vished om at der ikke var pengene til store handler. Dog blev Fabio Simplcio hentet på
fritransfer efter hans kontrakt med Palermo udløber. Derudover kom Paolo Castellini på lejeaftale
fra Parma og Nicolas Burdissos lillebror, Guillermo Burdisso, på lejeaftale fra Rosario Central.
Roma gjorde sig dog mest bemærket denne sommer ved at skrive kontrakt med den tidligere Inter
bomber Adriano, som kom på fritransfer. På sidste dag af transfermarkedet lykkedes det Roma at
hente Marco Borriello i Milan på en 1-årig lejeaftale, men med i aftalen skulle Roma købe ham fri
sommeren efter for 10 mio. euro.

Roma startede sæsonen med at møde mestrene Inter i den italienske Super Cup, som desværre bød
på et 3-1 nederlag. Og dette var blot starten på en skidt sæsonstart. Roma skuffede derefter ved
at spille 0-0 mod nyoprykkede Cesena i sæson premieren. Og siden bød den på et 5-1 nederlag til
Gagliari, 2-2 hjemme mod Bologna, og et 2-1 nederlag til Brescia, før sæsonens første sejr kom i
hus da man slog Inter 1-0 på mål af Mirko Vucinic.

Roma kom efter sæsonen første sejr ind i en god stime, hvor holdet blandt andet slog Genoa 2-0,
Lazio 2-0, Fiorentina 3-2, spillede 1-1 mod Juventus og slog Udinese. Roma havde i hele sæsonen

en tendens til at spille bedst mod de støre hold og skuffe mod de mindre. Hvor man først slog 0-1 på
San Siro i december, og efterfølgende tabte 2-1 til en ringe Sampdoria hold i januar.

Roma var i denne sæson med i Champions League grundet 2. pladsen sidste sæson. Roma fik en
forholdsvis gruppe hvor de tyske giganter Bayern München var favoritter, mens både Basel og Cluj
virkede som overkommelige modstandere. Det skulle dog vise sig ikke, at blive så nemt, som håbet
at gå videre fra gruppen. Roma mødte i den første kamp Bayern München ude og tabte 2-0, hvilket
ikke var en katastrofe. Og da holdet efter mere besvær en hvad man håbede slog Cluj 2-1 hjemme,
så alt godt ud. Men da man så mod gruppens sidste hold Basel tabte 1-3 hjemme på Olimpico, blev
der virkelig skabt tvivl om det videre avancement. Roma klarede sig dog videre på 2. pladsen da
man slog Basel 3-2, og hjemme vandt 3-2 over Bayern München, efter at have været bagud 0-2 ved
pausen. Og så betød det ingen ting at man kun fik 1-1 i gruppens sidste kamp mod Cluj.

Efter at være gået videre fra Champions League gruppen og en godkendt, men ikke prægende første
del af sæsonen, kom så februar. En måned som ingen Romanista vil kigge tilbage på med glæde.
Måneden startede med en skuffende 1-1 hjemme mod Brescia, og blot fire dage efter blev Roma
fuldstændig kørt over af Inter som vandt 5-3 i en vanvittig kamp. Ugen efter stod der så sæsonens
overraskelse Napoli på programmet og heller ikke her var der nogle gaver til Roma, som tabte 0-2.
Tvivlen om Ranieris fremtid i klubben var nu på sit højeste.

I Champions Leagues ottendedelsfinaler havde Romas nok fået den bedste mulige lodtrækning
da man havde trukket de Ukrainske mestre Shakthar Donestk, som må siges at være en nemmere
modstander end Barcelona og Manchester United. Derfor troede Romas fans virkelig på at holdet
i år kunne gå videre til kvartfinalen. Roma tabte dog den første kamp 2-3 hjemme på Stadio
Olimpico, og troen blev forvandlet til blot et spinkelt håb. Den 20. februar så det dog ud til at Roma

endelig skulle få sig en sejr da man var foran 0-3 ude mod Genoa efter en super første halvleg. En
katastrofal anden halvleg førte dog til at Roma tabte 4-3 og Ranieri træk sig fra posten som træner.

Ungdomstræner og Roma legende Vincenzo Montella blev ny førsteholdstræner, nået som mange
mente var noget af et sats. Men han blev valgt af Rosella Sensi, frem for blandt andet Bruno
Conti. Det så ud til at blive svært for Montella at få noget betydning med det samme, men han fik
da en god start da Roma slog Bologna 0-1 i hans første kamp. Derefter stod den på retur opgør
i Champions League, hvor ikke mange troede på at Roma kunne hente oprejsning i det kolde
Ukraine. Roma blev da også sendt hjem med et klart 3-0 nederlag.

Håbet om en topplacering i Serie A og drømmen som en Scudetto var for længst forduftet. Målet
var nu en top 4, der kunne føre til Champions League. Dog kunne en kamp redde hele sæsonen
– Derby della Capitale! Den 13. marts var det tid igen, en kamp hvor Francesco Totti var en
enmandshær og nærmest på egen hånd sikret Roma sejren, efter et mål på frispark og et mål på
straffe.

Marts måned vil dog også blive husket for den måned hvor Roma blev enige med Adriano om
at ophæve hans kontrakt, efter den store brasilianske primadonna gang på gang havde været en
irritations faktor i den italienske hovedstad. Adriano var uheldig med skader, og fandt aldrig den
form som Ranieri og Prade havde håbet på. Men ikke nok med det tog han hjem til Brasilien for at
genoptræne da han ikke kunne sove i Rom, han brugte dog tiden i Brasilien på at feste, og blev også
taget for spirituskørsel.

Sæson afslutning stod for døren og Roma skulle være mere end heldige for overhovedet at komme
til at spille europæisk fodbold næste sæson. Med en meget svingende afslutning på sæsonen,
hvilket var et meget godt billede af hele sæsonen, blev det lige akkurat til den 6. plads som gav
kvalifikation til Europa League. En afslutning hvor Roma blandt andet slog Udinese, Bari, Chievo
og Sampdoria, men tabte til Juventus, Palermo og Catania.

Romas sidste chance for en pokal var derfor Coppa Italia, som i denne sæson bestemt ikke bød på
nogen nem vej til finalen. Første runde bød på kampen om Rom, da Roma træk Lazio. Roma vandt
(selvfølgelig) 2-1 og næste modstander blev Juventus. I en kamp hvor Roma noget overbevisende
gik videre med en 0-2 sejr. I Semifinalen stod den så på Inter, som Roma over to kampe ikke
formåede at sende ud. Inter vandt første opgør 0-1, og da returopgøret endte 1-1 var Inter videre.

Francesco Totti som af kritikerne var dømt færdig viste sig at være sidste halvdel af sæsonens
bedste spiller. Den 20. marts blev Totti den sjette spiller i Serie A til at score 200 mål, da han
scorede mod Fiorentina. Og det skulle blive endnu bedre for Totti da han den 1. maj med sit mål
med Bari, overtog selve Roberto Baggios plads som den femte mest scorende spiller i Serie A
nogensinde. Og Tottis præstations er måske det mest positive vi kan tage med fra denne sæson, som
bestemt ikke var nogen succes ovenpå de håb vi havde efter 2. pladsen sidste sæson.

Det skal dog også nævnes at Romas unge helte på Primavera holdet vandt ungdomsmesterskabet,

efter en flot sæson. Hvor man i finalen besejrede Varese i en vild kamp der endte 3-2, og Montini
blev den store helt med et hattrick, så i det mindste kom der en pokal til Roma, og det ser bestemt
lyst ud for fremtiden.

Kontakt | Copyright 2003-2017 | Credits | Retningslinier | Roma Club Danimarca