Login
Glemt password Opret bruger

Post-Totti Roma. En ny begyndelse.

Kategori: Generelt


mexes
1753 indlæg.
d. 31/05/17 21:17

Den seneste tid har været en sand rutsjebane tur for Roma fans. Der har været en masse rod og spekulationer, en 2. plads skulle holdes og så stoppede vores kaptajn selvfølgelig.
Tiden er nu inde til at se fremad og mod den nye sæson - og generelt mod den nye tid. Kald det Post-Totti, eller Monchi-tiden, det er underordnet, men der sker store ændringer til næste sæson.

Ny træner:
Jeg havde meget gerne set Spalletti blive, det skal jeg ikke lægge skjul på. Han leverede klubbens højeste point høst, hvilket i sig selv siger en del, og så ved man også bare hvad man får. En super dygtig træner. Jeg synes ikke han håndterede Totti-sagen dårligt. Kun på San Siro, men det ved vi alle.
Exit i EL og helt tidligt i CL synes jeg ene og alene var spillernes skyld. Det var - især mod Porto, personlige fejl, og så kan vi - og Spalletti, kun stå og se fortvivlet ud ved siden af.
Sidst og ikke mindst, så synes jeg at samtlige spillere (undtagen Totti) virkede til at være rigtig glad for Spalletti. Dette ser jeg som især ærgerligt, at han så stopper. De Rossi, Szczesny, Dzeko, Strootman, Emerson m.fl. har været ude og rose ham efter han stoppede. Så han havde i hvert fald ikke mistet omklædningsrummet.

Hvem skal så ind? Alt tyder på, at det bliver Francesco Di Eusebio, hviket jeg har det godt med.
Der er selvfølgelig plusser og minus. Set fra plus siden, så er han en Romanist, og desuden en dygtig træner, som har præsteret på fremragende vis i Sassuolo. Desuden står han for flot fodbold, som vi skal og er ikke bleg for at give de unge chancen. Dog må hans manglende internationale erfaring trække ned. Han har eks. aldrig stået i spidsen for et hold i CL.
Men giv ham tid og ro - vi er igang med et projekt, og så tror jeg nok han kan blive en succes.

Monchi:
Jeg er SÅ vild med den mand og elsker, at han valgte os. For ja, han valgte Roma fremfor samtlige andre klubber nærmest. Utroligt CV og var yderst eftertragtende i hele Europa.
Han er allerede gået ind og ageret. De Rossi og Strootman som seneste eksempler. Strootman var ude og sige, at Monchi henvendte sig til ham dirkete og spurgte om han ville blive eller ej. Det ville ham som bekendt, og så blev det ordnet. Fedt. Vi går en sindsyg spændende tid i møde med Monchi. Jeg føler virkelig for et projekt. Det er ikke sikkert, at det hedder Scudetto næste sommer, men meningen er også, at vi langsomt skal bygge os op. Heldigivs hedder det Top 4 næste år, hvis man vil i CL, og det SKAL vi jo selvfølgelig kunne præsterer, trods Milano-klubbernes vanvittige økonomiske boosts.

Truppen:
Lad os nu få stammen på plads. De Rossi og Strootman - to ledere har dedikeret sig allerede til det nye projekt. Radja har udtalt, at han bliver i Rom. Det er sådan noget vi har brug for. Så gerne Manolas melde det samme ud.
Paredes ser jeg en stor fremtdig i. Jeg synes faktisk han næsten spillede Strootman af i slutningen af sæsonen. Han har også bare den kreativitet, som en DDR-Strootman midtbane kan komme til at mangle.
Målmandsposten skal vi også have afklaret. Alisson står selvfølgelig, hvis Szczesny ikke bliver. Jeg kunne godt håbe på Szczesny. Jeg synes han er den bedste målmand vi har haft i over 10 år. Men det tror jeg nu ikke bliver aktuel, og så synes jeg, at Alisson skal have chancen.
Jeg håber på, at hvis vi lander Di Eusebio, at han ønsker Berardi med sig. Kunne være en god forstærkning.
Florenzi håber jeg inderlgit også at se fit for fight i den kommende sæson igen. Deudover håber jeg, at vi kan få defensive forstærkninger. Vi har bevist, at vi kan score mål. Så fokus bør være defensivt, og så selvfølgelig, at hente et alternativ til Dzeko fremme.
Jeg ved mange sukker efter flere af vores egne på banen - og det gør jeg til dels også, og med Monchi og Eusebio, så kunne det også godt ligne, at vi kunne komme til at se flere i truppen. Dog synes jeg ikke, at vi kan satse for meget på vores ungdom. Det er mest vores marginalspillere, såsom Gerson, Grenier og Vermaelen, som jeg godt kunne tænke mig, at vi udskiftede med ungdomsspillere. Men ellers så er vi nød til at hente fra en højere hylde, hvis vi skal være konkurrence dygtige.

Men hvad tænker I andre om den kommende tid under Monchi? Hvad tænker I om vores trup og ikke mindst træner-situationen?


asroma87
790 indlæg.
d. 31. maj 2017

Jeg havde håbet Spalletti blev... nu skal vi ha ny træner igen igen!

Sådan som rygterne har været bliver det EDF. Det ved jeg sku ikke helt hvad jeg skal sige til. Jeg havde nok håbet på et "større" navn.

Men lad os se ad, når vi får ansat en ny træner

[Rettet af: asroma87 - 01/06/2017 - 12:54]


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 01. juni 2017

Totti vil få overrakt Uefa pris for hans flotte karriere og loyalitet overfor Roma.
Maldini modtag prisen senest.


Lund
227 indlæg.
d. 01. juni 2017

Jeg er rørende enig i dine betragtninger Mexes.

Det bliver spændende at se, hvad der skal ske med målmandsposten i næste sæson. Umiddelbart håber jeg nok også mest på, at Szczesny bliver, men jeg frygter, at vi ser ham vogte stængerne for Napoli i næste sæson. Efter at have vel næsten foragtet Paredes i efteråret, må jeg samtidig erkende, at manden har kvalitet. Med lidt mere fart i stængerne og en til tider hurtigere boldomgang kunne det blive rigtig godt. Faktisk var han efter min mening tættere på at henvise De Rossi og ikke Strootman til bænken.

Jeg håber virkelig, at vi får sat gang i et nyt projekt nu med formentlig Eusebio og Monchi ved styreroret. Der må gerne komme lidt frisk ungt ind - Lorenzo Pellegrini og Domenico Berardi kunne være interessante spillere at få med fra Sassuolo. Berardi vil efter min vurdering være en fin erstatning for Salah, hvis han skulle ryge til Liverpool, som meget tyder på. Kigger man på Salahs statline, så er der jo ikke meget at sætte en finger på, men alligevel synes jeg aldrig rigtigt, at man ved, hvad man får fra ham. En knap så hurtig og eksplosiv, men bedre boldspiller er måske ikke en dum idé. Det har i hvert fald vist sig skræmmende effektivt for Napoli. Og kan SES holde niveauet fra foråret, kunne de udgøre et fint kantpar næste sæson. Tilbage synes jeg så bare, vi mangler en back-up til Dzeko eller måske en udfordre - han har været glimrende, men jeg har det lidt med ham som med Salah. Her er min drøm, at vi benytter, hvad jeg mener er en unik mulighed, til at få fat Milik i Napoli - nu hvor Mertens i den grad har forvist ham til bænken.

Ellers håber jeg, at vi endelig får lov at se et forsvar med Florenzi, Rüdiger, Manolas og Emerson (når han igen vil være skadesfri - hvem havde troet, at man ville håbe på det for bare et halvt år siden?). Jeg synes virkelig, at Fazio har imponeret, men han er bare en begrænset forsvarspiller grundet sin manglende fart, og i de sidste runder har han, efter min vurdering, set sløj ud. Manolas og Rüdiger er derfor fortsat mit foretrukne makkerpar, men mon de begge er at finde i klubben efter sommerferien - jeg tror det ikke.


Tottithorsen
1262 indlæg.
d. 01. juni 2017

Roma har iflg rygter budt på driossi
En Argentinsk angriber som backup for zeko
Tror mest på Rüdiger ryger
Og Salah hvis LFC byder det Roma kræver
Salah er ikke min "kop the"
Hellere en bedre tekniker med mindre fart
Fx Berardi - mon ikke han er for dyr?

Paredes kan blive rigtig rigtig god


mexes
1753 indlæg.
d. 06. juni 2017

Endnu en mand melder sig klar til Monchi projektet.

Manolas forlængelse skulle være tæt på at blive en realitet

Går fra 1,7 til 2,5-3 mio €, hvilket han selvfølgelig også er værd.

Hele sagaen om ham her virkelig været underlig. Han var jo nærmest allerede Inter spiller for flere måneder siden. Det lignede det også lidt på hans spil. Men han har dog selv været ude og udtale efterfølgende, at han gerne vil forlænge, og at det var ren opspin.

Han har uden sammenligning det højeste topniveau (måske med undtagelse af Radja) i hele truppen. Så det er super!

Daje Kostas!



1

[Rettet af: mexes - 06/06/2017 - 22:42]


Skytt0
1151 indlæg.
d. 26. september 2017

Vidste ikke lige hvor jeg kunne sende linket, men hold nu K***, hvor er det et fedt billede!

https://sportdeqo.dk/products/francesco-totti


Kontakt | Copyright 2003-2017 | Credits | Retningslinier | Roma Club Danimarca