Jeg synes det er virkelig helt tilgrin, at en spiller som F. Totti aldrig er blevet kåret som verdens bedste..

Især efter sæsonen 2006/2007 havde jeg regnet med der var en chance for fifa endelig vil give ham prisen, som han længe har fortjent og stadig gør.. I denne sæson endte Roma nr. 2 i Serie A, vi vandt Pokalen og nåede kvartfinalen i CHL.. Mens Totti blev Europa Topscorer, og nr.1 på assist listen i serie a.. Sommeren inden denne sæson, vandt han jo også VM, og var en af årsagerne til Italiens gode spil..

^^ alt dette var dog ikke nok for Fifa, og han blev slet ikke nævnt i forbindelse med prisen.

Synes det er synd en så stor spiller, som har gjort så meget, ikke kun for Roma og Italien, men for Fodbolden i det hele taget..

Hvad mener I?

One Player, One King, One Legend! Francesco Totti!

Tribute song - http://www.youtube.com/watch?v=pdoRlCfnjEA

Det vil mange sikkert mene lyder fuldstændig vanvittigt og ret naivt. Faktum er dog, at vi lige for tiden henter point på point, hvilket senest har skaffet os en flot 2. plads foran Juve og Milan. Dette var totalt urealistisk for blot et par måneder siden!

Nu mangler vi "bare" at hente Inter, hvilket helt klart er en langt større opgave. Det hjælper dog på det.

Inter spillede uafgjort med Parma i onsdags og dermed er deres forspring nu på 9 point. 9 point er selvfølgelig en del, men slet ikke umuligt at hente, især ikke når man ser på denne rundes kampe.

Vi tager selv imod Palermo hjemme og kan med en sejr virkelig presse Inter, der skal møde Napoli ude. Dette kan sagtens ende med en sejr til Napoli der har vundet 1-0 over Inter de seneste 3 gange de spillet hjemme på Stadio Sao Paolo.

Flasker tingene sig i denne weekend, (eller måske i den næste) ja så kan vi pludselig være 6-7 point efter og så kan alt altså ske. Det skal nemlig huskes at vi den 28.3 tager imod Inter hjemme på Olimpico, hvor holdet altså selv kan gøre det onde ved mestrene.

Ender denne weekend med et nederlag til Palermo og 3 point til Inter, ja så kan denne artikel bare slettes:-)

Roma starter sæsonen rigtig godt, og vinder endda 7-1 i Europa League kvalen, Totti scorer masser af mål. Så kom ligaen igang, stadig under Spallettis vinger. Her gik det så galt. Med resultaterne:

Genoa - Roma: 3-2

Roma - Juventus: 1-3

Det blev 1. september, hvor den første del af jagtsæsonen går ind. Det samme gjorde Romas jagt på en ny træner, da Spalletti frivilligt forlod klubben. Jagten på den nye træner blev kort da Ranieri blev præsenteret samme dag.

Ranieri træder til og overtager holdet. Spillerne og direktionen er glade. Han er født indfødt Romer fra Rom, og virker dedikeret. Det er hans ønskejob.

Holdet lagde ud med 2 flotte sejre i hans første kampe som træner. Men en ny træner med nye idéer og taktik kræver tilvænning. Resultaterne blev hurtigt svingende, og jeg mener at vi skal helt ned til remiset mod Inter før vi endelig ser "Ranieris Roma". Serie A resultaterne under Ranieri:

Siena - Roma: 1-2

Roma - Fiorentina: 3-1

Catania - Roma: 1-1

Roma - Napoli: 2-1

Milan - Roma: 2-1

Roma - Livorno: 0-1

Udinese - Roma: 2-1

Roma - Bologna: 2-1

Inter - Roma: 1-1

Som man kan se, en del ustabile resultater(skærer ansigt ved tanken om Livorno kampen). Men til Inter kampen skete der noget. Holdet kæmpede og spillede næsten bedst, og vi fik en 1-1'er. Derefter har resultaterne gledet ind på stribe, og vi har været rigtig stabile, som et tophold skal være. Bemærk endda med Totti skadet.

Så kommer mit tankeprojekt.

Hvad nu hvis......

Spalletti var gået af sidste sæson og Ranieri var kommet ind som træner allerede i sommers? Ranieri ville her have haft den fornødne tid til at indføre sine taktikker, idéer og teknikker. Lære spillerne at kende. Altså en tilvænningsperiode inden sæsonen gik igang.

Med god harmoni mellem trup og træner ville resultaterne ikke have været så svingende fra starten af sæsonen, og de dumme pointtab ville ikke være kommet. Disse resultater kunne være ændret i den række kampe jeg har skrevet ind:

Genoa - Roma: 0-0

Roma - Juventus: 0-1

Catania - Roma: 0-2

Milan - Roma: 1-1

Roma - Livorno: 3-0

Udinese - Roma: 1-1

Alle disse resultater er fiktive og nogle jeg selv har fundet på, set udfra det perspektiv jeg har nævnt.

Vi har pt. 35 point i Serie A.

Pointhøsten vi fik i min stribe af kampe var: 14 point i 11 kampe. Altså ikke imponerende. Med de resultater jeg har vurderet vi kunne have fået i de 11 kampe hvis mit tankespil var sket have fået 22 point.

Altså: 22-14 = 6 point mere.

Vi ville dermed have haft 41 point nu fremfor 35. Være 5 point efter Inter(der har været utroligt heldige i deres 2 sidste kampe), og á point med Milan. Top 3 i Serie A ville have set sådan ud:

1. Inter 46 pts.

2. Milan - 41 pts.

3. Roma - 41 pts.

Altså ville vi være bedre med i mesterskabskampen.

Det blev vist langt og forkvaklet. Men jeg håber det er til at forstå, ellers må i lige stille spørgsmål :D. Det skal igen siges at det ovenstående scenarie er noget jeg selv har fundet på, udfra begivenheder der kunne være sket. Altså mine helt egne tanker.

Hvad siger i til det ? :)

AS Roma - For tiden.

Det går faktisk helt vildt godt for AS Roma for tiden! (: Vi er ubesejret i de seneste ni Serie A kampe!! Og seks ud af de ni kampe er blevet vundet. Godt nok ligger vi nummer fem, men der er altså kun et point op til nummer tre, Juventus! Et point! Det ser ud til at Roma kommer til at ende i top 4 eller måske top 3 denne sæson! Napoli der også er et point over os på fjerde pladsen holder højt sandsynligvis ikke hele sæsonen, og derfor ser det også ud til Champions Leauge, det går nemlig elendigt for Juventus. I de seneste 10 kampe er det blevet til 5 sejr og 5 nederlag for Den Gamle Dame. De spiller faktisk lidt som en gammel dame for tiden.

Transfers

Der er kommet to transfers til Roma inden for de seneste 10 dage. En har vi selv lejet, en anden har vi lejet ud. Lad os starte med vores lejesvend, Luca Toni! Luca Toni er lidt af en målbomber, han er virkelig en målmaskine og når han er i topform er han en af de bedste angribere i verden. Men selv om han spiller elendigt så scorer han alligevel? Han er fantastisk. Så igår blev det sikkert at Stefano Guberti blev lejet ud til Sampdoria. Stefano Guberti blev hentet af Luciano Spalletti, men da Claudio Ranieri trådte til røg Stefano helt ud i kulden. Stefano Guberti fik aldrig sit gennembrud. Der går mange rygter om at Stefano Okaka Chuka kommer til at blive lejet ud til Fulham. Det er der ret stor garanti for, men kun leje! Okaka er virkelig et stort talent og har spillet mange U-kampe for Italiens landshold.

De Rossi udtaler nærmest hvert et måned hvor meget han elsker klubben, og aldrig vil forlade den, senest har han nu udtalt dette:

" Før lokalbraget mod Lazio blev jeg opfordret til at skifte klub af en god ven. Han ville gerne have, at jeg havde muligheden for at opleve kampe som Real Madrid-Barcelona eller Liverpool-Manchester United. Men efter at have oplevet Roma-Lazio forstår han godt, at jeg aldrig vil skifte. Jeg ville ikke skifte om klubben tvang mig".

Er dette ikke bare smukt? Denne smukke kærlighedserklæring vække den dybeste respekt hos mig. Der skal ikke være tvivl om at han med et skifte til en af de bedste klubber i verden, vil medføre flere penge samt titler. Men sådan tænker han ikke. Han er fantastisk.

De Rossi har helt sikkert kvaliteter til at spiller på det bedste hold som verden kan skabe. Han er uden tvivl den bedste spiller i verden på hans plads (defensiv midt).

De Rossi er en spiller med hjertet og følser for klubben, så I ham efter Siena kampen? Grædende, og med tårere i øjnene kysser han klubloget. Igen, fantastisk!

De Rossi skal have den største respekt fra alle. Han vil gøre lige som Totti. Og det siger ikke så lidt. Fremtidens anfører.

Mit største ønske i verden er at lige præcis den mand vinder Serie A.

Tak Daniele.

Forza Roma, Forza Capitan Futuro!

En anden vigtig faktor, sådan som jeg ser det, er en masse nye spillere, som først nu går ind og viser ansvar samt karakter. Riise synes endelig at have ramt formen sammen med Menez f.eks. Udover disse to eksempler er der mange flere omkring truppen som jeg synes viser klasse for tiden, og det kan ses på resultaterne.

Noget af dette som jeg gerne vil fremhæve via denne "nyhed" er nok mere det at vi alle har været utrolig skuffet over vores hold de sidste måneder. Jeg tror personligt det vil vende nu. Holdet har været igennem en utrolig turbulens tid, men det ser nu ud til at være styr på sagerne igen, og hey! Hvis vi kigger på resultaterne nu:

Vi er videre fra Europa League, og er 6'er lige pt. i Serie A. Ved ikke om vi kan brokke os længere, og med en sejr over Sampdoria i aften ser det hele meget positivt ud!

Som 100% Roma mand, der varmer det at se et hold som har genfundet troen igen, og ikke mindst den herlige derby sejr!

Hvor er det det hold, hvor den arogante franskmand Mexes afviste alt og alle?

Hvor er det hold som gav mig glæden ved at sidde og se en hel kamp; bare nyde hvert et øjeblik med flot fodbold og pludselige genistreger?

Vi ser stadig glimt af det, Vucinic bragte det med sig på banen mod Siena, og de store sejre i Europa League viste det også i større eller mindre grad, men alt for mange gange sidder man med en følelse af at nu kører det ikke. Man sidder ikke og venter på den næste genistreg fra Hans Tottiness, istedet er man bange for modstanderen. Bange for hvilke fejl vores hold begår, bange for tabe igen. Det er ingen skam at tabe en fodboldkamp, det er en skam ikke at spille den ordenligt og at frygte at tabe. Man bør spille for at vinde, spille for at imponere, spille med følelserne og give sit et og alt.

Det eneste der imponere mig i øjeblikket ved Roma er De Rossi. Den største Roma-fan af alle. Kæmper som han plejer, 180% i 90min + overtid, brokker sig åbenlyst når noget går mod holdet og giver aldrig op. Manden lader ikke til at have en off-knap overhovedet. Det er 180% og det er det ALTID.

Ud over De Rossi er det eneste der er tilbage et håb og en tro på at jeg igen vil se mit hold spille som solen er gul og mit hjerte er rød.

Jeg er ikke mindre Roma-fan nu end før, jeg glæder mig bare til igen at nyde dem spille, om det så bliver som den ene eller anden form for fodbold, så glæder jeg mig.

Vi må heller ikke glemme, at Spalletti ankom til et rådvildt Roma. Alt for mange trænerudskiftninger, alt for meget ustabilitet hærgede det hold, som Spalletti nu skulle lede. Ikke nogle nem opgave, men den skaldede italiener gjorde det fantastisk. Selvfølgelig har den velkendte skandale i italiensk fodbold hjulpet os på vej mod succes, men det skal ikke tage noget fra Mister.

Ligeså blomstrede vi op i Champions League. Jeg husker tydeligt kampen mod Lyon. Franskmændene tog imod os med en skræmmende hjemmebane rekord. Det nøjagtige tal kan jeg ikke finde i mit hovedet, men det var mere end hvad jeg brød mig om. Men hvilken kamp! Og vores tidligere brasilianske troldmand, Mancinis mål vil altid blive husket. To sejre over Real Madrid og destruktionen af Chelsea. Vi var så sandelig med i det fine selskab! Så har der været et par svipsere – en vis kamp mod United som jeg ikke behøver uddybe.

Men alt godt slutter på et tidspunkt. Spallettis passion forsvandt og vores champagne bold blev forvandlet til grusom taber mentalitet. Vi mistede gejsten og sammen med vores dybe økonomiske krise, ja, så var resultatet nærmest givet på forhånd; vi kunne ikke længere leve op til vores ry. Spalletti har nu forladt klubben. ”Jeg har truffet min beslutning på grund af respekten jeg har for holdet, byen og fansene”. Luciano var intelligent og karismatisk og har sat sit præg på Roma. Et løn tungt geni som valgte at forlade klubben.

Det var det rette tidspunkt at forlade klubben på og den rigtige beslutning. Uden gejst dur forholdet ikke. Jeg ærgrer mig over, at Spalletti ikke fik den Scudetto som han fortjente, som Spallettis Roma fortjente. Hvorvidt Ranieri er det rette valg vil tiden vise. Det skal jeg ikke gøre mig klog på. For nu vil jeg bare takke Luciano for alt det han har givet Roma, for en periode i Rom jeg altid vil huske.

Men for lige at vende tilbage til goal.com, så mener de at Roma skulle spille en 4-4-2. Doni; Riise, Juan, Mexes, Motta; Guberti, De Rossi, Pizarro, Taddei; Vucinic, Totti. Jeg er helt enig I den bagerste kæde, den kan ikke gøres meget bedre ud fra vores nuværende spillertrup. Men Spalletti vil altså bevare sin offensive midtbane og derfor får vi ikke en 4-4-2. Men jeg kunne godt tænke mig at se Roma måske eksperimentere lidt med en 4-3-2-1. Begrundet af at vi har 3 så gode centrale midtbanespillere i Brighi, Pizarro og De Rossi, og det derfor ville være en rigtig dynamisk midtbane. Aquilani er desværre ikke at finde i klubben mere, så han kan ikke tage plads på den midt. Men så med Totti og Menez som offensive midtbanespillere og så Vucinic. Menez fungere helt sikkert bedst som central offensiv og ligeledes gør Totti, og med de tos kreativitet kunne det blive rigtig spændene. Så lige en ting som jeg måske kan blive upopulære på, men Totti fungerer altså ikke som boksspiller. Han er simpelthen ikke hurtig nok, og så er det lige meget om Roma skulle spille en 4-3-2-1 eller en 4-2-3-1. Han kan score mål uden tvivl, men vi har set gang på gang hvordan det ikke holdet med ham som targetmand. Ved at spille med 2 offensive centrale midtbane spillere, mister vi så lidt af det fløjspil som fungerede så godt ved 4-2-3-1 (men som så lidt er forsvundet sammen med Mancini), men ved at have 3 midtbanespillere, kan vi så tillade os at Riise og Motta tager del i spillet længere fremme på banen, som de tidligere har vist de kan, jeg tror også Cicinho ville passe meget bedre ind i sådan en opstilling, da hans styrke ikke er defensiven, ligeså med Antunes som er meget offensivt orienteret. Perrotta kan også tage pladsen på den centrale midt, mens han også kan fungere som offensiv midt, samt hvis Baptista bliver, tror jeg også han ville fungere bedre i en offensiv midt med Totti.

Men hvad synes i ville en 4-3-2-1 være en mulighed? Eller skal vi bare beholde 4-2-3-1 for den virker jo udmærket, eller er en fuldstændig omvæltning til den klassiske 4-4-2, som goal nævner, en mulighed?

Når jeg tænker Roma, så er noget af det første der dukker op i mit hoved, loyalitet og kærlighed. Det er en speciel følelse i netop denne klub og er med til at bevise, at penge ikke er alt i fodboldens verden. Jeg er vokset op med Francesco Totti som i mange år har været et ikon for mig og utallige andre mennesker. Han er blevet selve symbolet på Roma. Kigger vi på vores nuværende hold finder vi flere spillere som har udtrykt loyalitet til klubben. De Rossi er – ligesom Totti – romerskfødt og har dedikeret sin karriere og kærlighed til Roma. Men også udefrakomne mærker den specielle følelse det er at repræsentere Rom. Damiano Tomassi kom til klubben i 1996 og de næste ti år af sin karriere brugte han i Roma hvilket gav ham 262 førsteholdsoptrædender. L’Aeroplaino, bedre kendt som Vincenzo Montella er også blevet en favorit i Rom efter han ankom fra Sampdoria i 1999. 215 optrædender og 94 mål senere har Montella nu påtaget sig rollen som ungdomstræner i Roma. Og hvem husker ikke hans formidable optræden i storsejren over Lazio?

Listen kunne fortsætte, men i stedet for vil jeg gribe fat i den mere sørgelige ende. Aquilani er født og opvokset i Rom og har altid ytret sin kærlighed til klubben. Som 16-årig blev han tilbudt kontrakter fra bl.a. Chelsea, men afslog med den årsag, at han ville spille for sin drømmeklub. Nu, 10 år efter han ankom til Romas ungdomsafdeling, er han væk. Især økonomiske årsager har været medvirkende til afslutningen på det ellers så lovende samarbejde. Det er korrekt at Aquilani var meget skadet og ikke længere kan anses som et talent. Og klubben havde sine grunde til at sælge den uheldige romer. Det var simpelthen ikke holdbart med hans situation og med den konkurrence der er på Romas midtbane, var beslutningen nemmere for Spalletti. Den pris som klubben har fået for Alberto er pt. en meget stor sum penge for en så skadet spiller. Det kan senere vise sig at Liverpool har lavet en klassehandel, men indtil da har Roma – økonomisk set – gjort en god handel.

Igennem de seneste sæsoner havde jeg udset mig en trio som aldrig ville forlade Roma. Totti-De Rossi-Aquilani. Den er nu brudt og det gør ondt i det romerske hjerte. Ja, klubben har – set med nutidige briller – gjort en god handel, men ikke desto mindre har jeg svært ved at acceptere det. Nogle ting kan ikke købes og de findes i Roma. Kærligheden til klubben, spillerne, byen og fansene kan sommetider gøre os blinde, og hvad så? Jeg elsker den følelse, for den findes ikke andre steder. Ak ja, det gør ondt i det romerske hjerte.