Login
Glemt password Opret bruger

Frosinone - Roma

Kategori: Optakt

Skrevet d. 12/09/15 07:44 af DanieleTotti

Landskampspausen er ovre, og vi skal i aktion igen. Denne gang ude mod den lille nyoprykkede klub Frosinone. En kamp der må og skal vindes, og kan ses som en illustration af om Garcia formår at sætte holdet mentalt op til disse små kampe!

Sæsonen er startet fint med en lidt ærgerligt 1-1 ude mod Verona og en utrolig flot 2-1 sejr hjemme over Juventus, hvor vi dominerede kampen og scorede et par flotte mål. Netop denne kamp kunne have givet os et mentalt boost, hvorfor disse par ugers pause ikke har været til vores fordel.

En forventet startopstilling kan være lidt svær at gætte på. Pjanic blev skadet i landskampspausen og er ude, mens Strootman stadig er ude. Garcias puslespil bliver derfor i det centrale forsvar og på den centrale midtbane, hvor tvivlen er om De Rossi skal ned og spille i forsvaret igen. Castan virker ikke helt i omdrejninger, mens de nytilkomne Gyomber/Rudiger muligvis ikke er spillet tilfredsstillende ind. Omvendt må det også være netop sådan en kamp at en lidt mere usikker konstellation kan testes.
Mulig start 11'er:
4-3-3
Szeczny; Florenzi, Manolas, De Rossi/Castan/Rudiger, Digne; Keita, Nainggolan, De Rossii/Ucan/Paredes; Falque, Dzeko, Salah.

Jeg tror at Garcia igen vil udelade Totti og spille med Dzeko, Salah og Falque der uden tvivl virker som vores stærkeste fronttrio. Omvendt kan det også være at Totti får chancen mod et mindre Frosinone hold. Spændende bliver det at se hvordan Garcia får sat det sammen.

Frosinone er som nævnt nyoprykker til Serie A, og må betegnes som en mindre klub. Truppen er heller ikke videre bemærkelsesværdig, men de har dog lejet den unge målmand Leali i Juve, mens Aleandro Rosi, der tidligere var fremtidens håb her i klubben på højrebacken, nu huserer i Frosinone.

Spændende bliver det at følge vores egen unge Daniele Verde der er udlejet til klubben og fik 7 minutter i deres seneste nederlag mod Torino. Han må gerne lave en god indsats, uden at det kommer til at skade os pointmæssigt :)






24 kommentarer


Tottithorsen
Medlem af RCD
1262 indlæg.
d. 12/09/15 14:04

God optakt!! Er sikker på paredes ikke er med da han er udlejet til empoli. Forventer vi starter med Totti Idag sammen gervinho og dzeko. Forza Roma.
Sjovt jeg ikke er sikker på vi vinder men er det ikke altid sådan med vores elskede hold at den ene dag spiller vi som Barcelona og næste dag som Herfølge?


DanieleTotti
377 indlæg.
d. 12/09/15 14:37

Aah Paredes havde jeg ikke lige set, helt klar fejl af mig tak :) Helt bestemt. Er en stor mentalt test af holdet i aften!


Andreas
Medlem af RCD
787 indlæg.
d. 12/09/15 15:57

@DanieleTotti
Rigtig fin optakt du har lavet! Er du interesseret i at stå for optakterne til alle kampene ? Vi vil rigtig gerne have lidt ensartethed i vores optakterne, så hvis du vil give dem et skud også på længere sigt, ville det være fedt.

Skal dog hilse og sige fra dem der tidligere har stået for optakterne, at det er en lidt krævende opgave :)


DanieleTotti
377 indlæg.
d. 12/09/15 16:00

Jeg har ikke alverdens tid, men jeg vil gerne give det et skud og forsøge at komme med optakter i nogenlunde tid inden hver kamp det næste stykke tid, og håber at det kan lade sig at gøre :)


Tottithorsen
Medlem af RCD
1262 indlæg.
d. 12/09/15 16:19

Jeg kan også byde ind ift optakter


Andreas
Medlem af RCD
787 indlæg.
d. 12/09/15 16:36

Så kunne det måske være en løsning at I to skiftedes til at lave optakter, så I havde hver anden kamp ?


Jonas
Medlem af RCD
4077 indlæg.
d. 12/09/15 17:04

Dagens opstilling (4-2-3-1): Szczesny; Florenzi, Manolas, Rudiger, Digne; Keita, De Rossi; Gervinho, Totti, Falque; Dzeko. DAJE ROMA!

Husk at kampen kan ses gratis her:
http://eversport.tv/footba…/serie-a/…/9/12/frosinone-vs-roma


DanieleTotti
377 indlæg.
d. 12/09/15 17:08

Spændende opstilling og nye takter fra Garcia. Totti som trequartista til at servere for de 3 spidser!


Jonas
Medlem af RCD
4077 indlæg.
d. 12/09/15 17:09

Bliver spændende at se Rudiger fra start og dejligt at Totti nu får lov til at starte sin 24. Serie A sæson - hvilken spiller.

Dejligt at Rudi tør prøve en 4-2-3-1, som jeg har håbet på at se længe!


AS-Roma-Italien
1419 indlæg.
d. 12/09/15 18:02

Forstår virkelig ikke hvorfor Florenzi bliver ved med at spille back.
Hans styrke er jo helt klart ikke i det defensive.
Hvorfor ikke bruge Torosidis eller Maicon?


Crap_Bag
630 indlæg.
d. 12/09/15 18:11

Synes nu at han har gjort det glimrende som back, derudover ville han nok få småt med spilletid, hvis han kun kunne dække fløjen..

[Rettet af: Crap_Bag - 12/09/2015 - 18:12]


DanieleTotti
377 indlæg.
d. 12/09/15 18:17

Florenzi er førstevalget på højre back. Staben arbejder intenst med at udvikle hans kompetencer på den plads. Mon ikke han får en eller en halv sæson til at vise sine evner her :)


Kelevra
1091 indlæg.
d. 12/09/15 18:43

Vi ligner Juventus fra sidste runde.


FendeR
39 indlæg.
d. 12/09/15 18:45

Falque!


Tottithorsen
Medlem af RCD
1262 indlæg.
d. 12/09/15 18:53

Gal en uinspireret passiv omgang bold!! Tynd indsats mod et svagt hold.
Og vi burde egentlig være 10 mand efter tottis flotte stempling

[Rettet af: Tottithorsen - 12/09/2015 - 18:57]


mexes
1753 indlæg.
d. 12/09/15 19:35

Synes Totti desværre ser mere og mere færdig ud.
Vi er aldrig farlige med ham på toppen.


asromadk
Medlem af RCD
3083 indlæg.
d. 12/09/15 19:43

Enig. Synd hvis det virkelig er kommet dertil. Han har lignet en der spiller for sig selv 2h. Vil score og modbevise. Det har bare endt med at se ynkeligt ud.

Frygter for at man ikke har noget alternativ til Dzeko. Nu står det forhåbentlig klart at der er nødt til at være EN boksspillertype på banen, all time. Ellers er det simpelthen for dødt og let at læse


noroma
508 indlæg.
d. 12/09/15 19:54

Super flot Iturbe!

Der var ikke frispark, så flot lavet.

Bortset fra det har det været en ærgerlig kamp


Kelevra
1091 indlæg.
d. 12/09/15 19:56

Hvis Totti skal spille så bliver det bag en angriber.

Men.. Synes nu ikke det er fordi han havde meget at arbejde med i dag, og heller ikke meget plads. Har før sagt at jeg mener han skulle spille en støttende rolle lige bag angrebet. Og tror stadig på det. Og.. hvem kan klandre ham for at ville lave et mål. Det er trods alt Totti.


asromadk
Medlem af RCD
3083 indlæg.
d. 12/09/15 20:02

Problemerne i angrebet ligger lige under overfladen synes jeg

- Totti; hvad så... Både udfra det faktum at han virker for gammel efterhånden. Men måske endnu mere fordi ankomsten af Dzeko har vist hvor afgørende det er vi har en seriøs angriber, og ikke Totti sammen med 'kanttyperne'.

- Derudover så sparker Iturbe den bold ind med en vrede der nærmest bekymrer mig. Han har muligheden for at give en medspiller en god bold, men vil selvfølgelig selv. Salah løber også et par gange og vil rigtig gerne imponere.

Summa summarum: Jeg gad egentlig godt at man kunne pille en kantspiller ud af rotationen på disse pladser, og så erstatte det med et bedre alternativ til Dzeko. Frygter lidt Dzeko pludselig bliver skadet, og midt i anarkiet mellem Iturbe, Salah, Iago og Gervinho, så ender ingen af dem med at præstere. Og så falder vores offensiv sammen som sidste år.




asroma87
790 indlæg.
d. 12/09/15 22:04

Prøv nu og slap lidt af folkens! Selv når vi vinder brokker i jer og bekymrer jer over de mærkeligste ting!

Go sejr idag, mod et oprykker hold der kæmpede deres kamp på deres hjemmebane!

3 point på kontoen, vi holder nullet, Falque for scoret sit første Roma mål, bum videre!

Derudover burde i mere bekymre jer om kampen på onsdag!

[Rettet af: asroma87 - 13/09/2015 - 09:38]


Romaneren
573 indlæg.
d. 12/09/15 22:10

Jeg synes, det var fint i dag - helt normalt for os, at en dårlig modstander trækker vores niveau ned. Heldigvis ser man også tit det omvendte, som vi f. eks. så mod Juve.

Vigtigt med 3 point - det er jo for faen lige netop de her kampe, man vinder/taber mesterskaber på! Bare se på Juve, som er bagud 0-1 hjemme mod Chievo med 20 minutter igen. :)

Falque kommer i gang, Iturbe kommer ind og får tur i den (og jeg tror, det er vildt vigtigt med selvtillid for ham. Det tror jeg personligt var problemet sidste sæson). Rent mål. Mange positive ting - nu krydser vi bare fingre for pointtab til Juve!

Forza!


Denner
432 indlæg.
d. 12/09/15 22:43

3 point og rent bur med ny midt stopper :) jeg er glad! + Rudi ture prøve Totti som Trequista! det har jeg længe gerne ville se! syntes virkelig det er en spændende formation han prøvede i dag!


Tottithorsen
Medlem af RCD
1262 indlæg.
d. 12/09/15 23:19

Ja godt med 3 point men vi spillede utrolig passivt og lod os presse tilbage af frosinone. Ringe kamp. Vi kan takke dommerne. Klart rødt kort til totti og klart straffe da digne parerede et indlæg. Fint vi henter 3 point men måden det skete på var skuffende... Synes vi spillede langsomt og uden struktur


Seneste Blogs

Mercato - Sommer 2017
(01/07/17) 12 0


Mercato - Vinter 2017
(04/01/17) 0


Mercato - Sommer 2016
(06/07/16) 0


Mercato - Vinter 2016
(03/01/16) 0


Palermo - AS Roma
(04/10/15) 40 0


AS Roma - Carpi
(26/09/15) 41 0


Sampdoria - AS Roma
(23/09/15) 55 0


AS Roma - Sassuolo
(20/09/15) 74 1


Roma - Barcelona
(16/09/15) 17 0


Frosinone - Roma
(12/09/15) 24 0


Kontakt | Copyright 2003-2017 | Credits | Retningslinier | Roma Club Danimarca