Login
Glemt password Opret bruger

Fremtidsblik: Fundamentet lagt?

Kategori: Klubben

Skrevet d. 26/11/12 21:13 af mexes

Rom er ikke bare en by. Rom er meget mere end det. Lige fra f.v.t. har Rom været et af verdens centrummer og i takt med Romerrigets store udbredelse, blev Rom en af antikkens største og vigtigste verdensriger. Selvom riget i dag ikke eksisterer, så står der stadig mægtige monomenter tilbage fra dengang. Colosseum er ikke blot et gammel kendt amfiteater, der mest af alt er kendt for filmen, Gladiator. Colosseum er ligeledes et billede på Roms mægtighed og ikke mindst Romerrigets storhed. At Colosseum i dag stadig er at finde, skyldes – foruden et kæmpe vedligeholdelsesarbejde – men også et stærkt fundament.
I disse dage er der ikke mange ligheder mellem det mægtige Romerrige og A.S. Roma. Roma har i de seneste år været alt andet end mægtige, hvilket har ført til flere skuffende placeringer i Serie A. Men hvorfor overhovedet lave sammenligningen? Hvad skal den overhovedet bruges til? Jo, når man ser på Romerriget – og Colosseum, som et billede på det, så skyldtes Romerrigets storhed en basal ting: Et stærkt fundament. Det samme er gældende for vores alles klub, Roma. Roma har siden skiftet over til de nye ejere haft et kæmpe forventningspres, som simpelthen har fået bygningsværket til at briste. Fundamentet var ikke på plads – materialet var ikke stærkt nok. Derfor oplevede klubben blandt andet stor nedtur i sidste sæson, som udviklede sig til at være lidt af en mareridtssæson. Men modgangen har ikke nødvendigvis lavet huller i fugen – tværtimod. Hvorfor ikke bruge modgangen konstruktivt og lade det være grundstenene for fundamentet? Modgangen skal ikke være mørke skygger fra fortiden, men derimod brændstof og lærepenge for fremtiden. Modgangen skal betragtes som en brolægning for fremtiden. For Rom blev ikke bygget på en dag – men når først fundamentet er blevet lagt, så kan Romerriget igen genopstå, og være på vej mod en ny storhedstid. Det eneste det kræver, er at fundamentet er lagt.

Det vil stadig være misvisende at opstille Roma, som et synonym med Romerriget. Men ikke desto mindre, så er der flere ligheder i dag, end der var for et års siden. Sågar et halvt år siden. For mens sæsonen i år har været lidt af en rutsjebanetur, så har passagererne fået noget for de lærepenge, de har givet. Alene de sidste par kampe har vist, at holdet har lært af de dyre fejl, som Zeman og co. lavede i starten på sæsonen. Dette er dog ikke ensbetydende med, at vi nu ikke laver fejl og at vi ikke vil tabe i resten af sæsonen. For det vil vi. Pointen er ikke, at vi kommer i top 3 (eller top 5) i år – men derimod, at muligheden stadig er der. For det er den.
Faktum er, at vi helt præcist er 9 point fra Juventus på første pladsen og det er basalt set det eneste, som vi kan forholde os til.

Men er der i det hele taget noget som tyder på, at vi er i fremgang?
Igen vil jeg vende tilbage til fundamentet. For det essentielle for, at Roma i fremtiden kan blive bedre og igen være konkurrencedygtig i toppen af ligaen er, at der kommer stabilitet ind i holdet – og at holdet det udvikler sig. Fundamentet skal være lagt. Men er fundamentet lagt nu, siden jeg skriver dette? Holdet kan altid blive bedre – og denne artikel kan også betragtes som en midtvejs evaluering af sæsonen, hvor formålet er, at gøre rede for Romas nuværende situation og vurderer, hvad der kan nås resten af året.

Hvis vi ser på den nuværende stilling (Resten af runde 14 er ikke medregnet)

1 – Juventus: 32 point
2 – Fiorentina 28 point
3 – Inter – 28 point
4 – Napoli 27 point
5 – ROMA 23 POINTS
6 – Lazio 23 points

Så ligger Roma pt. til at komme i Europa næste år, hvilket er målet for de fleste af os Roma fans. Nogle (inklusiv mig selv) håber endda på endnu mere i form af Champions League. Og når man ser på stillingen nu, så er det i hvert fald også muligt. Især hvis holdet kan fortsætte sin udvikling. Her tænker jeg især på vores yderst diskuteret forsvar, som stadigvæk er ligaens 18. dårligste. Selvom Castan & Marquinhos for tiden udgør et stærkt forsvar, så bliver der – med al sandsynlighed – hentet mindst en midterforsvar i januar og i hvertfald også en højre back. Hvis Roma til den tid stadig er at finde hvor vi er pt. så vil jeg mene, at vi sagtens kan spille med om de helt sjove pladser i ligaen.
For som Zeman selv har udtalt, så har Roma spillet bedste i næsten hver eneste kamp – også selvom resultatet ikke har gået vores vej. Måske er det en dårlig undskyldning, men hvis vi i fremtiden kan få stabiliseret vores forsvar, så vil jeg mene, med det angreb som vi besidder, at vi kan blive yderst konkurrencedygtige i serie a – allerede i år. Om vi kan følge med i tabellen i år kan meget vel blive afgjort de mange interne top opgør, som der snart kommer i Serie A. (Roma-Fioretina) (Napoli-Roma) (Lazio-Inter) (Napoli-Inter)

For det pokkers fundament, som jeg bliver ved med at ævle om, er efterhånden ved at være på plads. Det kræver stabile resultater over en lang periode, selvtillid og ikke mindst tryghed. Hvis holdet – mest af alt vores forsvar – kan præsterer mere præcist så VIL vi være med!
Men der er aldrig nogen garantier i fodbold og derfor er mit bud på en mere stabil fremtid jo også kun en subjektiv vurdering. Jeg er i hvert fald positiv omkring fremtiden – især når holdet forhåbentlig bliver endnu mere styrket i defensiven i vintertransferen.

Derfor vil jeg ikke på nuværende tidspunkt konkludere, at vores fundament for fremtiden allerede er blevet langt. Men derimod vil jeg sige, at vi er kommet et godt stykke på vej mod et stærkt fundament. For et fundament bliver ikke skabt på et enkelt år. Det kræver kontinuitet - derfor skal sidste sæson - og skuffelserne fra i år bruges konstruktivt og være med til at udvikle holdet i en positiv retning. Vores hold HAR potentiale - det kan vi alle vidst blive enige om - vi mangler bare stabiliteten - fundamentet! Jeg tror allerede fra sommer af, at vi kan blive en mesterskabskonkurrent. Tålmodigheden vil snart bære frugt og en ny storhedstid kan meget vel snart være på vej til Rom.
Jeg tror i hvertfald på det.





1

5 kommentarer

asromadk
3083 indlæg.
d. 27/11/12 10:35

Jeg var en af de personer, som råbte vagt i gevær for et par kampe siden (og jeg havde indtil da været fortaler for kontinuiteten).

Bevares det ser fornuftigt ud lige pt. i stillingen, men der er stadig et eller andet udefinerbart som jeg ikke er tryg ved.

Og det skal der styr på.

Dertil så skal der mere end et par kampe til at gen-overbevise mig om Zeman. Lægger man dertil hans alder som næppe kan betyde 10 års kontinuitet med ZZ, så har jeg svært ved at se, hvordan "fundamentet" ikke blot bliver et par modigt satte spisepinde, som når som helst kan brase noget så grusomt sammen.




NEMO
331 indlæg.
d. 27/11/12 13:06

Det er vigtigt at klubben formår at forstærke holdet i det kommende transfer-vindue. Der skal tilgengæld heller ikke for meget nyt blod ind, da holdet i forvejen ofte har svært ved at finde hinanden 90 min i træk. Men stadig, vi mangler (en?) defensiv forstærkning (kunne være fedt at hente endnu en spiller i Balza´s klasse) - hvis os fans skal gøre os realistiske forhåbninger om en Champions League billet.
Jeg vil give asromadk fuldstændig ret i at der lurer en eller anden usikkerhed, der er skræmmende. Samtidig med at vi ser vores hold spille fantastisk fodbold så ligger der hele tiden en væmmelig usikkerhed som manifestere sig i ubehagelige perioder på banen, hvor vi har set et ellers konfident Roma hold, skandaløst smide ellers sikre point væk.
Tænk hvordan situationen havde set ud hvis vi ikke havde kvajet os gevaldigt? Det er min. 6 point vi snakker om. Vigtige point.
Jeg ved ikke om det er Zeman, sort uheld eller interne problemer vi ikke ved noget om, men usikkerheden er til stede.
Når dette er sagt, så vil jeg alligevel minde mig selv om at positivitet, selvtillid og tro på holdet og fremtiden selvfølgelig er vejen frem!
Den indstilling forventer jeg af klubben, så den indstilling har jeg som fan.
Jeg tror Zeman skal have lidt mere tid.
Jeg synes egentlig placeringen og mulighederne i tabellen ser ganske gode ud!


asromadk
3083 indlæg.
d. 27/11/12 14:11

Med mindre der bliver hentet min. 2 reelle start 11 spillere i januar, så tror jeg ikke der er nogen chance for en CHL placering..

Men!

Bliver der hentet en rigtig god højre back, en habil midterforsvar, og et stort navn til offensiven - trods hans skade, så så jeg altså virkelig Giuseppe Rossi som den perfekte erhvervelse!..





Rüemenapp
100 indlæg.
d. 27/11/12 17:44

Fedt med noget optimisme, super fedt, Jeg syntes dog det er en lidt for tidligt udmelding, da de sidste 3 sejre i de sidste 4 kampe har været over, et tamt Palermo hold, oprykket Torino hold, og en smal sejr over bundproppen Pescara, og et bittert nederlag til rivalerne Lazio. Jeg går ud fra det de kampe du mener. Jeg syntes ikke det råber om stabilitet endnu, men hvis det forsætter med sejr de næste 4 kampe indtil årskiftet, så kan jeg se en begyndende satbilitet, men ingen tvivl om at vi sagtens kan bruge sejrene over disse "tamme" hold til en forhåbentlig kickstartende sejrsstime, det er jo det vi alle håber på.


Wør3n
306 indlæg.
d. 29/11/12 13:49

Du kan altid bruge sejre! Og vil give Mexes ret i at der er meget positivt at tage med fra de sidste kampe. (Har ikke set Pescara-kampen), men i de andre er der mange ting der kan forbedres (er der altid), men så sandelig mange positive tendenser - også i Lazio-kampen!

Synes man ser at spillerne er begyndt at fatte systemet og det er dejlig.
Ja, vi skal hente to defensive forstærkninger til januar og ja, det skal være en midtforsvarer og en højre back. Det vil skabe god konkurrence om pladserne.
I de sidste kampe er det jo ikke Piris, men Balza der har været det svage punkt i defensiven...


Seneste Blogs

Mercato - Sommer 2017
(01/07/17) 12 0


Mercato - Vinter 2017
(04/01/17) 0


Mercato - Sommer 2016
(06/07/16) 0


Mercato - Vinter 2016
(03/01/16) 0


Palermo - AS Roma
(04/10/15) 40 0


AS Roma - Carpi
(26/09/15) 41 0


Sampdoria - AS Roma
(23/09/15) 55 0


AS Roma - Sassuolo
(20/09/15) 74 1


Roma - Barcelona
(16/09/15) 17 0


Frosinone - Roma
(12/09/15) 24 0


Kontakt | Copyright 2003-2017 | Credits | Retningslinier | Roma Club Danimarca