Roma, il danese ti guarda (II)

Skrevet d. 01/05/12 18:55 af LassW

Roma, il danese ti guarda: Den offensive revolution

Læs også LassW først blog: Roma, il danese ti guarda: Rom blev ikke bygget på én dag.

Kære romanisti.

Så er det blevet tid til en opdatering fra det italienske. Sæsonen er efterhånden ved at rende ud og overalt går snakken på Luis Enrique.

Overordnet set er han lagt for had i Rom. Der er utrolig tynd opbakning omkring ham blandt det romerske folk. Jeg fik det at mærke, første gang for alvor, i hjemmekampen mod Udinese d. 11 april. Jeg trådte ind på Stadio Olimpico kl. 20.30 – et kvarter for kampstart. Det kunne mærkes med det samme. Stemningen var underlig. Curva Sud var udsolgt – det samme var Distinti Sud. Men alligevel var der stille på stadion. Jeg tænkte ikke mere over det. Det var jo trods alt onsdag og måske var folk trætte (danskermentaliteten tog over for et øjeblik). Men efter lidt tid forstod jeg det. Hele Curva Sud havde selvfølgelig noget i ærmet.

Da storskærmen viste navnene på de udvalgte spillere, kom reaktionen. Vi havde jo i kampen forinden leveret en præstation, der end ikke var Serie C værd (red. Lecce på udebane). Jeg frygtede en alvorlig tinnitus, da jeg blev konfronteret med pibekoncerten. Hele curvaen deltog og det udgjorde en helt utrolig larm. Jeg sad bare med et tomt blik og følte mig pinligt berørt. Jeg er af den holdning, at man skal stå sammen om sit hold – i medgang såvel som modgang. Men jeg var der, blandt alle de buhende romanisti, og kunne intet gøre. Jeg har en kammerat her i Rom, som foretrækker Lazio. Han var placeret blandt de laziale, som lavede abelyde mod Juan i derbyet. Han var ligeledes pinligt berørt og nærmest i chok over så grim en gestus. Jeg havde det på samme måde, da jeg stod der blandt de frustrerede romanisti.

Alligevel fik jeg en grund til at trække på smilebåndet, takket være il capitano. Da han blev råbt op som den sidste spiller, gik curvaen helt amok, som om vi lige havde scoret til 1-0 i overtiden mod Lazio. Alt håbet fra fansene lå på Francesco Totti. Efter den enorme hyldest til Totti, var det så tid til at præsentere træneren. Mama mia, sikke et humørskifte. Fra at fejre Totti som en Gud, lød der atter skældsord og pibekoncerter – kontrasten var enorm! Luis Enrique var lagt for had.

Francesco Totti spillede, muligvis, sin bedste kamp i år og vi vandt som bekendt 3-1. Det er blandt andet derfor, at Totti er så forbandet vigtig. Han trives med det pres, der hviler på hans skuldre og tager ansvar, når alt ser sort ud.

Denne historie var lidt af et sidespring, da jeg egentlig havde planlagt, at ville skrive ”den offensive revolution” mht. den store udskiftning på spillerfronten.

I sommers sagde vi arriverderci til utrolig mange spillere – stort set hele offensiven. Fenomenéz tog til Paris SG, Mirko Vucigol og Marco Borriello drog nordpå til de stribede og Okaka forlad os til fordel for Parma.

Den anden vej kom evighedstalentet Bojan, som fulgte med Luis Enrique fra Barcelona, den relativt ukendte Fabio Borini, ”Batistuta-look-a-like” Osvaldo fra Espanyol samt det unge argentinske håb Lamela fra nedrykkede River Plate.

Fakta er at de fire spillere som forlod klubben har repræsenteret deres nye klubber med i alt 19 mål, hvorimod de fire spillere som blev hentet ind, har banket 29 mål ind for Giallorossi, hvilket er over 50% af den samlede målscore (nedenfor har i individuel statistik).

Ind:
Bojan (30 kampe, 6 mål, 1 assists)
Lamela (25 kampe, 3 mål, 8 assists)
Osvaldo (25 kampe, 11 mål, 5 assists)
Borini (22 kampe, 9 mål, 1 assists)

Ud:
Vucinic (30 kampe, 8 mål, 11 assists)
Menez (30 kampe, 6 mål, 11 assists)
Borriello (11 kampe, 2 mål, 0 assists)
Okaka (13 kampe, 3 mål, 0 assists)

Rent statistisk sommerens offensive transfers vist sig som gode handler. Så kan man selvfølgelig altid spørge sig selv, om de spillere som forlod os, ville have lavet flere kasser, hvis de var blevet. Jeg tror det ikke, da størsteparten er skiftet til hold med større kvalitet end Roma (Paris SG og Juventus red.) og derfor burde være i stand til at skabe flere chancer end Roma dette år.

Jeg mener, at vores nye offensiv er meget mere spændende end den, der er blevet solgt. Den eneste jeg savner er Jeremy Menéz, som er en helt utrolig spiller i mine øjne. Og set i lyset af nogle af de disciplinere problemer, som har fundet sted i år, ville Menéz jo nærmest være en engel i truppen.

Er der nogle I savner? Hvem har I de højeste forventninger til? Og hvem ønsker I at sige benvenuti til?


”Roma, il danese ti guarda” skrives af Lasse Winther Andersen, bestyrelsesmedlem i Roma Club Danimarca, bosat i Rom.

Tweet

2

5 kommentarer